nyheder

Vi hylder 25+ kvinder i sustainability

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag fremhæver vi stærke kvindelige sustainability-profiler.

Af - 5. marts 2020
Kvinder i sustainability

I anledning af Kvindernes Kampdag hylder vi kvinder i sustainability. Foto: iStock

Teksten til Verdensmål 5 om ligestilling mellem kønnene er ikke alene et katalog af over, hvad der kan gøres for at fremme kvinders muligheder og rettigheder. Det er også en påmindelse om de store udfordringer, kvinder har verden over, som Kvindernes Internationale Kampdag på søndag 8. marts blandt andet sætter fokus på.

Det gælder eksempelvis alt fra muligheden for at deltagelse på lige fod i politik, økonomi og det offentlige liv til punkt 5.2 om, at alle former for vold mod alle kvinder og piger i de offentlige og private rum skal elimineres, herunder menneskehandel og seksuel og andre former for udnyttelse.

Ligesom sidste år benytter vi anledningen til at dreje projektøren hen på et lille udvalg af beundringsværdige kvinder i sustainability, som på forskellige måder bidrager til at skabe en mere bæredygtig og retfærdig verden.

Før du går i gang med listen, bringer vi en disclaimer: listen er ganske uvidenskabelig, helt subjektiv og selvfølgelig alt for kort. Nogle af de nævnte kvinder har nærmest beskæftiget sig med sustainability hele deres professionelle liv, andre har først på det seneste markeret sig i forhold til sustainability. Vi håber, at du trods disse forbehold vil tage godt imod listen.

1. Anne-Louise Thon, medstifter og adm. direktør for SDG Invest
Anne-Louise Thon har over 25 års erfaring med sustainability-feltet, som hun har angrebet fra flere vinkler både som frivillig i det sydlige Afrika, som konsulent for en NGO og som leder af bæredygtighed og international udvikling hos PwC.

I 2017 var hun med til at stifte investeringsfonden SDG Invest, som har udviklet sin egen skrappe bæredygtighedsscreening, som kun slipper de virksomheder igennem, hvis profitabilitet er lige så høj som deres klimaaftryk er lavt (eller på vej til at blive det).

SDG Invest afsluttede sidste år med et afkast på 30,53 pct. efter alle omkostninger, hvilket placerer fonden, som en af de bedste i Danmark på tværs af alle kategorier, ifølge Fondens egne oplysninger.

Jeg har nultolerance over for industrier, som tager livet af folk

Anne-Louise Thon pakker ikke ligefrem sine holdninger til bæredygtighed ind. På et spørgsmål om, hvorvidt investorer ikke burde bakke op om den bæredygtige omstilling cigaretproducenten Philip Morris hævder at være i gang med, siger hun i et tidligere interview med Sustain Report:

– Det er jeg fuldstændig ligeglad ned. Jeg har nultolerance over for industrier, som tager livet af folk. Philip Morris’ produkt dræber mennesker og koster vores samfund ubeskriveligt mange penge. Dem har jeg ikke ondt af. De har tjent så mange penge på at få os til at ryge, så hvis ikke de har råd til at lave den omstilling uden investorkapital, har de kørt en rigtig dårlig forretning.

Spørger man, hvordan fremtiden ser ud, siger Anne-Louise Thon;

Hvordan ser fremtiden ud for SDG Invest?

– Jeg har to missioner i mit liv: flere virksomheder skal være bæredygtige, så jeg kan investere i dem, så verden bliver god. Og vi skal have flere investorer med, så virksomhederne lytter mere til os.

LÆS OGSÅ: Diversitet er hardcore business, ikke CSR

2. Annette Stube, bl.a. bestyrelsesmedlem i tænketanken OneThird
Annette Stube har stået i spidsen for sustainability-indsatsen i Danmarks største og mest anerkendte virksomheder, nemlig Novo Nordisk og senest A. P. Møller-Mærsk.

Sideløbende har hun været involveret i bestyrelsesposter i tænketanken OneThird, der er nedsat af Fødevarestyrelsen med Flemming Besenbacher som formand. Den har til formål at gøre Danmark til et pilot-land i forhold til FNs Verdensmål om madspild og fødevaretab.

Hun er desuden medlem af FN’s Global Compact ekspernetværk samt adjungeret professor ved CBS ved Department of Management, Society and Communication.

Tidligere på året trak nyheden om hendes afgang fra Mærsk i forbindelse med nedlæggelsen af selskabets sustainability-afdeling, som hun selv annoncerede på LinkedIn, over 2.000 opadvendte tommelfingre og næsten 200 kommentarer om Stubes bidrag til sustainability-feltet.

Annette Stube stod bag oprettelsen af den nye “sustainability unit” tilbage i 2008. Et af de vigtigste formål var at integrere sustainability i de daglige forretningsgange og i de strategiske beslutninger, fremgår det af Annette Stubes profil på Berkely Haas, Institute for Business & Social Impact.

Det er ifølge Mærsk-ledelsen tilsyneladende lykkedes i en grad, så der ikke længere er behov for en specialiseret afdeling for sustainabilty. Det er en række eksperter, Sustain Report har talt med dog ikke enige i.

3. Annette Hartvig, adm. direktør Aarstiderne
Aarstiderne leverer 100 pct. økologiske måltidskasser og sigter efter at have et CO2-regnskab i balance fra 2020 og frem. Sådan lyder en overskrift for selskabet, der med cirka 20 år på bagen, må siges at have været på forkant med den økologiske og grønne bølge.

Min intuition giver mig adgang til hastighed, timing og innovation

Ud over at bidrage at bidrage til at der kommer færre pesticider i jorden, og at dyrevelfærden øges, vil Aarstiderne også gerne bidrage til, at vi spiser mindre af det ressourcekrævende kød:

“Vi får mange til at spise mere grønt og mindre kød. Gennem vores opskrifter, bøger og events giver vi madkundskaberne til en mere plantebaseret kost. Det er en stor gevinst for vores klima, og en væsentlig løsning på de klimaudfordringer hele verden står overfor,” lyder det i et blogindlæg på Aarstidernes hjemmeside.

Annette Hartvig begyndte som bestyrelsesmedlem i virksomheden i 2001 og blev i 2003 udnævnt som adm. direktør. Selvom 2018-regnskabet bød på et kraftigt dyk i indtjeningen på grund af den rekordvarme sommer, voksede selskabet forinden med 20 pc.t fire år i træk.

Selvom hun så vidt vides ikke har sat begrebet ‘bæredygtig ledelse’ på sin ledelsesstil, så er intuition en stor del af måden, hun driver virksomheden på, fortæller hun i podcasten Worklife Redesign.

– Min intuition giver mig adgang til hastighed, timing og innovation – for intuitionen kopierer ikke. Jo mere jeg og hele organisationen kan have antennerne ude og lytte til omverdenen, jo bedre kan vi ”forudse” hvad der kommer. Vi kan på den måde kan være gearet til fremtiden og hjælpe det uundgåelige med at ske hurtigere, siger hun i podcasten.

4. Ann Rosenberg, Senior Vice President for UN Partnerships at SAP & Global Head of SAP Next-Gen
Selvom hun er bosat i New York, rejser Ann Rosenberg verden rundt for at skabe netværk og partnerskaber mellem blandt andet universiteter og virksomheder.

Danske Ann Rosenberg bruger sin lederstilling i en af verdens største softwarevirksomheder, SAP, til at advokere for FN’s verdensmål og skabe bæredygtige samarbejder på tværs af erhvervslivet, startup-miljøet og den akademiske verden.

Senest har hun stået bag udviklingen af et nyt værktøj til at integrere verdensmålene i virksomheder i samarbejde med FN’s Global Compact i samarbejde med Lise Kingo.

Verdensmålene har nemlig taget Ann Rosenberg med storm, og hun er ikke et øjeblik i tvivl om, at de kommer til at transformere den måde, virksomheder drives på.

Vi skal sætte verdensmålene først

– I mange år er virksomheder blevet ledet ud fra målet om effektiviseringer og optimeringer. Det er stadig vigtigt, men vi skal sætte verdensmålene først, siger Ann Rosenberg.

I den seneste rapport fra Infomedia om årets CEO Superbrand har hun en kraftig opfordring til erhvervslederne:

– Som CEO skal man have troen på det og være indstillet på at ændre tingene radikalt. Det kræver en anden ledelsestype og en mere science fiction-præget tankegang: At man tænker helt ud af boksen og baserer sine ideer og innovationer på teknologi, der endnu ikke er opfundet.

5. Bahare Haghshenas, partner i Deloitte og Leder af Deloittes SDG Services
“Spørg mig om: SDGerne, Samfundsansvar, bæredygtighed, CSR, innovation”, står der på Bahare Haghshenas kontaktside hos Deloitte. Og det er lige, hvad Sustain Report har gjort ad flere omgange.

Hun og hendes team har blandt andet været involveret i SDG Accelerator for UNDP, SDG Business Booster for Copenhagen Business Hub og har været lead innovation partner for UNLEASH.

Bahare Haghshenas har desuden været medforfatter til nogle anbefalinger for den finansielle sektor og pensionsselskaberne, som er blevet hørt, hvis man følger de mange udmeldinger om at opprioritere investeringer i eksempelvis vedvarende energi og at sikre grønne lån og obligationer.

– I dag kan man jo sige, at hvis en virksomhed lever op til standarderne i ESG, ved for eksempel ikke at anvende børnearbejde og at leve op til miljøkrav, så er det en bæredygtig investering. Men det er ikke nok.

– Hvis vi skal fremme en global udvikling i retning af at nå Verdensmålene, kræver det at vi kan screene investeringer på andre parametre end ESG, og kan måle potentiel impact på Verdensmålene, siger Bahare Haghshenas i et interview.

I 2019 blev Bahare Haghshenas partner i Deloitte. Hun har desuden mere end 15 års erfaring fra den humanitære sektor, hvor hun har arbejdet med menneskerettigheder, antidiskrimination og fattigdomsbekæmpelse. Blandt andet som vicepræsident i svensk Røde Kors og som medlem af Delegationen for Menneskerettigheder udpeget af den svenske regering i perioden 2006-2010, fremgår det af et interview med CSR.dk.

LÆS OGSÅ: “Diskussionen om kvinder i ledelse må ikke handle om rettigheder”

6. Birgitte Mogensen, professionelt bestyrelsesmedlem, specialiseret i verdensmål, ESG og CSR
Birgitte Mogensen er Indehaver af virksomheden Boardmanagement.dk, der arbejder for at bidrage til professionalisme i bestyrelser, som favner Verdensmål, ESG og CSR. Birgitte Mogensen er blandt andet formand for CSR-udvalget i FSR – Danske Revisorer og er selv statsautoriseret revisor ligesom hun har mere end 20 års erfaring som blandt andet partner i PwC.

Med den baggrund er det ikke underligt, at hun mener, at bæredygtighed og klima kan gavne den forretningsmæssige værdiskabelse. Sammen med revisorforeningen har hun stået bag et initiativ om at gøre virksomhederens rapportering på ESG mere overskuelig og sammenlignelig ved at identificere 15 nøgletal i samarbejde med bl.a. Nasdaq.

De bedre af dem vil koble forretningen og det at tage samfundsansvar i endnu højere grad

Birgitte Mogensen er desuden involveret, når de årlige CSR Priser uddeles. Og da Sustain Report spurgte hende, hvad hun forventede af kandidaterne sidste års prisuddeling, lød det:

– Jeg vil forvente, at de bedre af dem, som vi vil nominere og prise, vil koble forretningen og det at tage samfundsansvar i endnu højere grad end hidtil. Det kan udmønte sig i at beskrive, hvad der påvirker virksomheden, men også hvilke samfundsfaktorer virksomheden selv ønsker at påvirke og bidrage til.

Hun udtaler sig jævnlig om emner i relation til bæredygtighed og har netop medvirket i podcasten ‘Bæredygtig Business’ om emnet ‘Er ESG det nye CSR?’

7. Camilla Haustrup, direktør og medejer, Plus Pack
Camilla Haustrup er den ene af to kvindelige formænd for regeringens 13 klimapartnerskaber (partnerskabet for Affald, vand og den cirkulære branche).

Selvom hun repræsenterer den i disse tider så udskældte plastbranche, har hun formået at trænge igennem budskabet om, at også plastbranchen og Plus Pack har fokus på både reduktion og genanvendelse af emballage.

I 2019 fik hun Plastprisen for “sin markante og ambitiøse indsats for at fremme produktionen af bæredygtig emballage”.

CO2-belastningen fra emballage i fødevareproduktion udgør således kun mellem 1-5 pct. af den totale belastning, lyder hendes argument.

– Hvis ikke emballagen gør sin rolle godt, går det hele tabt. Og der viser alle undersøgelser, at plast ofte er det mest bæredygtige valg målt på CO2-belastning. Så tilbage til, hvad der er den største udfordring i verden – er det vores klima, eller er det, at du og jeg skal have en god følelse ved at få vores salat i karton? spørger hun i et interview med Sustain Report.

Plus Pack, som hun driver sammen med sin bror, omsatte sidste år for knap 700 millioner kr. og har 220 ansatte, fremgår det af Berlingskes seneste liste over de 100 mest indflydelsesrige kvinder.

8. Connie Hedegaard, bestyrelsesformand
Nogle ministre er professionelt engageret i det område, de er sat i spidsen for, mens det står på. Men i det øjeblik chaufføren holder døren til ministerbilen for en anden politiker, hører man ikke meget til deres holdninger på området længere.

Den karakteristik gælder ikke for Connie Hedegaard. Ud over at være miljøminister og siden klima- og energiminister for de konservative (2004 til 2009), har hun været EU-kommissær for klima (2009-2014). Men også i dag arbejder Connie Hedegaard for at få klima og bæredygtighed højere op på dagsordenen hos os alle.

Hun er desuden blandt andet formand for OECD Round Table for Sustainability samt formand for KR Foundation, der er en international fond med fokus på miljø og sociale bevægelser, som er stiftet af Villum Fonden.

Det handler ikke længere bare om at omstille sin energiforsyning, men også om at ændre vaner

Derudover besidder hun formandsposten i den grønne tænketank Concito. EU har hun heller ikke sluppet taget i, eller omvendt, med udnævnelsen som formand for EU’s forskningsmission om klimatilpasning.

– Det handler ikke længere bare om at omstille sin energiforsyning, men også om at ændre vaner. Det er komplekst, og vi skal have fundet en struktur, som sikrer, at vi bruger de muligheder, vi har, og hurtigt kan skalere dem op, så hver kommune eller virksomhed ikke skal sidde og opfinde den dybe tallerken, har hun udtalt.

9. Dominique Reiniche, bestyrelsesformand for Chr. Hansen
– Det er meget naturligt for mig at have en kvindelig chef. Sådan siger Chr. Hansens CEO Mauricio Graber med henvisning til Dominque Reiniche.

I 2018 blev hun den første kvindelige bestyrelsesformand for et selskab i børsens topliga (C25) nogensinde. Chr. Hansen blev udnævnt til “verdens mest bæredygtige virksomhed” i 2019, mens selskabet i år opnåede en andenplads efter Ørsted.

Det skyldes blandt andet at hovedparten af selskabets omsætning bidrager til bæredygtighed.

– Vi har ikke længere en særskilt sustainability-strategi. Nu har vi én samlet virksomhedsstrategi, som hedder ”Nature’s no. 1, Sustainably”, forklarede selskabets Director of Sustainability, Annemarie Meisling om det omfattende arbejde, der ligger bag at matche verdensmålene til virksomhedens produkter og forretningsudvikling.

– Dominique er meget erfaren og bidrager med sin globale erfaring fra bestyrelser i UK og i Frankrig til mit arbejde som CEO. Hun har også stor erfaring med diversitet. Så det er meget givende at samarbejde med hende, fortalte CEO Mauricio Graber i et interview med Sustain Report.

Dominique Reiniche figurer på Berlingske-listen over de 100 mest indflydelsesrige kvinder og “gennem hele sin karriere brudt gennem glasloftet”, skriver Berlingske.

10. Gitte Maya Elsing, bestyrelsesformand for foreningen Kvinder i Bestyrelser
– Selvom man som virksomhed kan have indsigelser imod metoden, hvor kampagnen udstiller ti konkrete virksomheder, så er det svært at argumentere imod formålet.

Sådan lød skudsmålet fra en kommunikationsekspert, som kommenterede på en kampagne for at få flere kvinder i ledelsen af de store danske virksomheder ved at “skose” ti navngivne virksomheder.

Bag kampagnen stod Gitte Maya Elsing, som med sit fokus på ligestilling har sat sig på et hjørne af bæredygtighed, som får mere om mere omtale.

Kampagnen involverede at sende en stol en med et manglende ben til topcheferne i ti virksomheder for at gøre opmærksom på den manglende balance i kønsrepræsentationen i deres virksomhed.

Stillinger som adm. direktør og ledige bestyrelsesposter skal slås op på erhvervsstyrelsens hjemmeside

Til maj afholder Kvinder i Bestyrelser en konference på Christiansborg med deltagelse af relevante politikere, brancheorganisationer og erhvervsledere for blandt andet at diskutere muligheden for at bruge lovgivningen som et mere aktivt værktøj til at fremme kvinders repræsentation i toppen.

– Vi mener, at stillinger som adm. direktør og ledige bestyrelsesposter skal slås op på erhvervsstyrelsens hjemmeside, så alle har lige mulighed for at søge dem. Kvinderne har typisk det problem, at deres netværk ikke er lige så stort som mændenes, og det er en hindring for, at vi får alle ressourcer og kompetencer i spil til de poster, siger Gitte Maya Elsing i et interview.

11. Hanne Søndergaard, executive vice president for marketing, innovation, kommunikation og bæredygtighed i Arla Foods
På ti år er landbrugets andel af den samlede udledning af drivhusgasser vokset fra 15,6 til 22,4 procent. Landbruget er det næste, vi skal handle på, siger S, R og V, ifølge Altinget.dk.

Så er banen kridtet op for en erhvervsudfordring af de helt store. For hvordan omstiller man et så komplekst erhverv som landbruget og når målet om at blive CO2-neutral i 2050?

Den opgave skal Hanne Søndergaard være med til at løse. Hun understreger, at det begynder med Arlas ejere. Arla Foods er ejet af omkring 9.900 landmænd fordelt på tværs af syv forskellige lande.

Der er to årsager til, at de er klar til at omstille sig til en mere bæredygtig produktion, mener hun.

– Den ene årsag er, at de også har børn, som taler med dem om, hvor de er henne som forbrugere, mennesker, og hvad der bekymrer dem. De kan godt se, at hvis de skal have et fremtidigt marked for deres produkter, er der ingen anden vej end at læne sig ind i den her debat, siger Hanne Søndergaard og fortsætter:

– Den anden årsag er, at de går på marken eller er afhængige af marken hver eneste dag, og den klimaforandring, der sker, kan de også mærke.

Klimatjek af landbrug, data og teknologi og ny forskning er blandt de tiltag Hanne Søndergaard fremhæver som løsninger. Men hun har også det helt lange lys på:

– Og hvis man går helt ud i fremtiden, kan man jo tale om, hvordan vi producerer protein uden dyr eller uden køer i vores tilfælde.

LÆS OGSÅ: Ørsted-formand om kønsdiversitet: Vi er ikke der, hvor vi gerne vil være endnu

12. Helle Østergaard Kristiansen, adm. direktør, Danske Commodities
“Den første kvindelige direktør i energihandelsbranchen”. Sådan lyder overskriften i Berlingskes liste over de 100 mest indflydelsesrige kvinder i landet.

Helle Østergaard Kristiansen overtog rollen som adm. direktør for den Equinor-ejede virksomhed sidste sidste år efter at have været økonomidirektør og har nu ansvaret for cirka 300 medarbejdere og landets 10. største omsætning.

Det er nok en tilsnigelse at kalde Kristiansen for en ‘kvinde i sustainability’, men ifølge virksomheden selv er den et led i en “transition mod mere grøn energi på tværs af Europa ved at forbind vindturbiner og solpaneler med markederne”. Den er til stede i 39 lande og tilbyder “ekspertviden inden for trading i kombination med brugen af avanceret data”.

Der er meget, meget få kvindelige CEOs i netop energibranchen

Om placeringen på Fortune-listen over de mest magtfulde kvinder, siger Helle Østergaard Kristiansen til Djøf-bladet:

– Kriterierne går meget på brancher, som er fremadstormende, og hvor kvinder har svært ved at komme igennem det berømte glasloft. Og der er meget, meget få kvindelige CEOs i netop energibranchen.

13. Ida Bratting Kongsted, adm. direktør for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL)
Ida Bratting Kongsteds udnævnelse som adm. direktør for VL i 2018 blev fulgt af et flerårigt engagement fra virksomhedsledernetværkene i verdensmål og senest i temaet ‘Responsible Business – Kan det betale sig?’.

I 2019 havde VL, som driver 121 netværk for omkring 3.800 virksomhedsledere, med god timing fokus på at gøre FN’s Verdensmål til et konkurrenceparameter, og VL Døgnet fandt sted i FN-bygningen. Temaet inkluderede adskillige workshops om verdensmål samt en undersøgelse af kendskabet til dem.

Her identificerede man blandt andet de fire største udfordringer topledere har i forhold til verdensmålene, ligesom Ida Bratting Kongsted i et interview pegede på en af de udfordringer for bæredygtighed som tendens i det hele taget:

– Som topchef er vi drevet af kvartalsregnskaber og bestyrelser, der puster os i nakken. Så hvis Verdensmålene, som i dag, primært er drevet af en følelse af social ansvarlighed og goodwill, kan det være en risiko i forhold til at nå dem. For lige nu går det godt i dansk erhvervsliv, men jeg ved godt, hvad det vil sige at blive presset, når det ikke går godt. Så vi laver et call to action for at få det private erhvervsliv engageret i at gøre Verdensmålene til en del af deres kerneforretning.

14. Jeanette Fangel Løgstrup, bestyrelsesmedlem
Jeanette Fangel Løgstrup vil efter en lang karriere i Dansk Bank, senest som øverste ansvarlig for sustainability, finde mere tid til bestyrelsesarbejdet. Og i det vil hun både trække på sin uddannelsesbaggrund som økonom, men i høj grad også på hendes viden om bæredygtighed.

– Ja, det er jeg. Bæredygtighedsagenden er gået fra at være et speciale, som nogle har ansvar for et sted i virksomheden til at være noget CEO’en er nødt til at tage på sin strategiske agenda. Det betyder også, at bestyrelsen er nødt til at have indsigt i, hvad bæredygtighed betyder for virksomheden, siger hun.

Når Jeanette Fangel Løgstrup ser på fremtiden for sustainability, er hun ikke i tvivl om, at det bliver en kompetence, som de fleste medarbejdere skal have indsigt i.

– Til den afdelingsleder der siger, at han eller hun har tusind andre ting at forholde sig til, og skal jeg nu også vide noget om bæredygtighed? Så er svaret: “ja”, det skal man, lyder hendes vurdering.

Jeanette Fangel Løgstrup er dermed en af de mange bud på erfarne erhvervskvinder, som er klar til at tage ansvaret for bestyrelsesarbejde på sig og hæve andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer fra de nuværende 19 pct.

15. Katherine Richardson, bl.a. professor, medlem af Klimarådet og leder af Københavns Universitets Sustainability Science Centre
Mange vil nok pege på Katherine Richardson, som en af de stemmer, der for alvor har fået ikke bare klima- men bæredygtighed ind på lystavlen af såvel beslutningstagere inden for erhverv og politik samt almindelige danskere.

Vi skal begynde at se på miljøressourcerne som penge i banken

Senest har hun udgivet en bog med titlen ‘Hvordan skaber vi bæredygtighed udvikling for alle?’. En af hendes kæpheste er nemlig, at vores udfordringer er langt større end bare klimaet og inkluderer alle de 17 Verdensmål samt systemiske ændringer, som rækker længere, end hvad et “teknologisk fiks” kan klare.

– Vi skal begynde at se på miljøressourcerne som penge i banken, for den beholdning går støt nedad. Samfundet er i øjeblikket på vej til at gå fallit, siger Katherine Richardson.

Katherine Richardson er en flittig debattør og oplægsholder. Det gælder blandt andet i debatten om, hvor klogt eller uklogt det er at sætte et mål om reduktion af drivhusgasudledningerne på 70 pct. allerede i 2030, fordi det kan medføre skatter og afgifter, som måske kan føre til social uro i stil med ‘De gule veste’ i Frankrig.

Til det siger Richardson:

– Der er mange enormt engagerede unge mennesker lige nu, som vil se forandringer. Jeg kan være bange for, at hvis de ikke synes de ser change, så vil de føle sig nødsaget til at anvende mindre demokratiske metoder, end dem de har brugt indtil nu.

16. Katja Iversen, adm. direktør Women Deliver
Som deltager i Women Deliver-konferencen i København i 2016 var det svært ikke at blive temmelig begejstret over at møde kvindelige iværksættere, aktivister og direktører fra et væld af lande og i alt fra farvestrålende saronger til det klassiske business suit. Helt præcist deltog 6.000 mennesker fra 169 lande.

Konferencen det år havde fokus på piger og kvinders rettigheder og sundhed, men formålet med Women Deliver er, som navnet antyder, at sætte fokus på, hvad kvinder bidrager med til verden(søkonomien).

“We know that investing in girls and women will deliver progress for all”, lyder en af organisationens beskrivelser af sig selv.

På konferencen lykkes det mig at interviewe Katja Iversen, men det foregik imens hun hastigt var på vej fra en scene til en anden. Med 300 rejsedage om året spilder hun ikke tiden, når det kommer til at udbrede budskabet om, at verden skal investere i piger og kvinder for selv at vinde.

LÆS OGSÅ: TDC: Pilotprojekt om jobannoncer skal tiltrække flere kvinder

17. Louise Koch, Corporate Director of Sustainability i Dell Technologies for EMEA
Næppe mange danskere kan prale af at have mødt Paven. Ja, ham i Rom. Men det har Louise Koch, Corporate Director of Sustainability i Dell Technologies for EMEA. For også Vatikanet har fokus på klimaet og har derfor bedt Dell om hjælp til at finde den optimale løsning på at reducere strømforbruget fra sine datacentre.

Selvom Louise Koch er ansvarlig for EMEA, det vil sige Europa, Mellemøsten og Afrika, er hun også engageret i krydsfeltet mellem bæredygtighed og teknologi i Danmark. Hun er nemlig formand for IT Branchens bæredygtighedsudvalg, hvor hun blandt andet har fokus på at fremme bæredygtigt indkøb af IT-produkter og -services hos både offentlige og private indkøbere og forbrugere.

Visionen er en fuldstændig cirkulær forretningsmodel

Tidligere på året kunne Louise Koch desuden fortælle nærmere om den 2030-strategi for bæredygtighed, som Dell Technologies har lanceret.

Nogle af målene lyder, at selskabet om 10 år skal genanvende eller genbruge et produkt for hvert produkt, der bliver solgt, mens 50 procent af deres samlede globale arbejdsstyrke skal bestå af kvinder.

– Cirkulær økonomi en topprioritet for os. Vi står allerede stærkt, men nu skruer vi endnu mere op for indsatsen. Visionen er en fuldstændig cirkulær forretningsmodel. Det gælder at alt fra design til materialevalg, emballage og shipping, siger hun blandt andet om den.

18. Malene Thiele, CSR Chef, Dansk Erhverv
Med erfaring fra stillinger som CSR-rådgiver i Københavns Lufthavne A/S og i Telenor Danmark kom Malene Thiele i 2018 til Dansk Erhverv, hvor hun overtog stillingen som CSR chef.

Formålet er blandt andet at arbejde for, at CSR bliver konkret og relevant for virksomhederne, så det styrker vækst og konkurrencekraft, lyder det i en pressemeddelelse om udnævnelsen.

Siden da har Malene Thiele været svær at komme udenom, når man dækker sustainability, fordi hun er afsender på adskillige undersøgelser. En af dem har fokus på, at verdensmålene ikke kun gælder de store virksomheder, men også er relevante for SMV’er. Det spiller en rolle idet mere end 95 pct. af de danske virksomheder har mindre end 50 medarbejdere.

Vi bliver nødt til at tale om, hvad version 2.0 af Verdensmålene skal være

– Vi bliver nødt til at tale om, hvad version 2.0 af Verdensmålene skal være. Første bølge har været de store eksportvirksomheder, som har været first movers på den dagsorden. Så nu handler det om, hvordan vi folder Verdensmålene ud på en måde, så det næste lag af virksomheder også oplever, at de er relevante.

Malene Thiele er desuden bestyrelsesmedlem i Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) og medlem af 2030-panelet, som støtter 2030-netværket, der er et tværpolitisk netværk af danske politikere, som arbejder for verdensmålene.

19. Maria Bach, Senior Advisor & Global Goals Specialist Infomedia
Maria Bach har tjek på, hvilke verdensmål der rykker i en dansk sammenhæng.

Ved hjælp af det nye SDG værktøj, Global Goals Explorer, kan Infomedia nemlig måle specifikt på omtalen af verdensmål, og de forskellige måder de omtales på, samt hvilke danske C25-virksomheder, som får omtale for hvilke verdensmål.

I forbindelse med Infomedias nye CEO Superbrand-undersøgelse opfordrede hun til, at danske CEOs kommer mere på banen i debatten.

– Ved at kommunikere bæredygtighed kan danske CEOs være med til at påvirke hele vores samfund. De kan rykke forbrugere til at købe og agere bæredygtigt inden for de områder, som ligger til virksomhedens kerneforretning og inspirere andre erhvervsledere og virksomheder til også at gennemføre bæredygtige tiltag – store som små – der tilsammen er med til at sikre en grønnere fremtid, siger hun i rapporten.

Via Sustain Reports redaktionelle samarbejde med Infomedia leverer hun desuden månedlige analyser af udviklingerne inden for omtale af bæredygtighed og C25-virksomhederne.

Hendes råd til virksomheder, der vil arbejde med verdensmålene er:

– Få prioriteret hvad der er I gør godt i forhold til verdensmålene – og så gør det fuldt ud. Kig ikke på alle 17 verdensmål – kig på nogle få, siger hun i DI’s verdensmålsstafet.

20. Kvinder i spidsen for NGO’ere med bæredygtige formål
Tre kvinder står i spidsen for markante NGO’er, som kæmper for et mere bæredygtig Danmark.

Maria Reumert Gjerding er præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Camilla Erika Lerberg er direktør for Fairtrade-mærket, mens Louise Lerche-Gredal står i spidsen for Plastic Change.

I et Berlingske-portræt af Maria Reumert Gjerding krediteres hun blandt andet for at skabe resultater i forhold til at opnå stramninger for reglerne for pesticider.

Hos Fairtrade-mærket arbejder direktør Camilla Erika Lerberg for, at øge danskernes bevidsthed om Fairtrade-mærket ved at få detailhandlen er med.

– Derfor skal vi også blive bedre til at gøre købmændene opmærksom på, at de med Fairtrade-mærkede produkter både kan opnå nye kundegrupper, tjene penge og sætte et utal af flueben i deres CSR-strategi, lød hendes mission, da hun blev udnævnt i 2019.

Virksomhederne skal åbne op og blive mere transparente i forhold til deres plastikforbrug

Også Louise Lerche-Gredal er forholdsvis ny som leder af Plastic Change, en rolle hun fik i 2019.

Hendes budskab til virksomhederne lyder i et interview med Sustain Report:

– Helt overordnet skal de se at komme i gang. De kan begynde med at åbne op og blive mere transparente i forhold til deres plastikforbrug, så kan de opstille nogle principper for design, indkøb med videre. De bør også formulere nogle klare mål for reduktion, som vi som organisation og forbrugerne kan holde dem op på.

21. Mette Lykke, adm. direktør Too Good To Go
Hvad vil du helst: slappe af i en hængekøje under varme himmelstrøg eller være partner i- og drive en global startup med fokus på at reducere madspild?

For Mette Lykke faldt valget på sidstnævnte, selvom hun og hendes partnere med salget af løbe-app’en for 575 mio. kr. Endomondo kunne kalde sig mangemillionær.

Nu står hun i spidsen for cirka 500 medarbejdere i Too Good To Go også en app, men denne gang med formålet at reducere madspild.

Det sker ved, at henholdsvis restauranter, bagerforretninger, kantiner (i virksomheder såsom Novo Nordisk) og lignende er tilmeldt app’en og udbyder dagens overskudsmåltider eller anden mad, som private der er tilmeldt app’en kan troppe op og købe for en slik.

Med Endomondo tog det tre år at ramme den første million brugere. Med Too Good To Go gik der 15 måneder

Senest er Too Good To Go gået ind på det amerikanske marked og har heftige ekspansionsplaner. Missionen er at “redde måltider”, fordi en anslået tredjedel af al mad smides ud.

– Med Endomondo tog det tre år at ramme den første million brugere. Med Too Good To Go gik der 15 måneder. Der har simpelthen været interesse for projektet fra dag ét. Det er også et apolitisk emne – der er er ligesom ikke nogen, der vil sige, at de går ind for at smide mad ud, siger hun i et interview med ALT for damerne fra oktober 2019, hvoraf det fremgår, at app’en i dag har 12 millioner registrerede brugere.

22. Nana Bule er adm. direktør for Microsoft Danmark og, Island
Med nyheden om at Microsoft har lavet en innovationsfond på 1 mia. dollar med det formål at nå målet om at blive “CO2 negativ” i 2030 kom adm. direktør Nana Bule på landkortet, som leder i en af de globale virksomheder, der sætter sig ambitiøse klimamål.

Microsoft vil desuden udligne alle de CO2-udledninger selskabet har haft siden det blev stiftet i 1975 inden 2050.

Det er desuden et led i Microsofts plan, at når et datterselskab laver en investering, som har et højere CO2-budget end lovet, så skal de betale en intern CO2-skat til moderselskabet, fortæller CSR-ekspert Lars Konggaard.

– Pengene derfra bliver investeret i klimatiltag. Så det er et konkret incitament til divisionsledelserne om at sørge for, at der er balance i CO2-budgettet, siger han.

I en ny årlig Environmental Sustainability Report kan man fremover følge med i Microsofts CO2-indsats. Microsoft vil også aktivt bruge sin stemme og indflydelse til at støtte offentlige initiativer, der accelererer reduktion og fjernelse af CO2, hedder det i en pressemeddelelse.

Microsoft forsøger desuden at tiltrække flere kvinder. I Danmark er under hver tredje medarbejder i IT-branchen kvinde. Med kampagnen #SurfaceTheWomen vil Microsoft “hylde kvinder i tech”.

LÆS OGSÅ: Virksomheden med 0 kvinder i topledelse og bestyrelse får ros for nye tiltag

23. Nille Skalts, Corporate Activist, Sustainable Business Advisor og Partner i kommunikationsbureauet Märk samt CEO for B Corp Danmark

– Vi lever i en tid med fokus på etiske værdier og socialt ansvar og en omverden, der forlanger at virksomheder har samfundsambitioner, og at toplederne bekender kulør og skilter med værdier.

Med det citat fra et interview om CEO aktivisme, er banen kridtet op for en af Nille Skalts mange mærkesager i forhold til sustainability og samfundsansvar.

Ud over sin rolle som rådgiver, er hun direktør for den danske B Corp-bevægelse, eller benefit corporations, som er en certificering af virksomheder, som vil redefinere hvad, der skaber succes i erhvervslivet ved at prioritere formål og bæredygtighed højt.

Verden kalder på organisationer, der flytter samfundsansvar helt ind i kernen af forretningen

Senest har B Corp i samarbejde med FN’s Global Compact udviklet SDG Action Manager, som skal hjælpe virksomhederne med at måle effekten af deres arbejde med Verdensmålene og skabe benchmarks for indsatsen.

– Verden kalder på organisationer, der flytter samfundsansvar helt ind i kernen af forretningen. Det er vejen til at skabe en meningsfuld forretning og en positiv bundlinje. En forretning, der ikke kun er god for aktionærerne men for alle interessenter, siger Nille Skalts i et interview med Cfl.dk.

24. Pernille Erenbjerg, næstformand for bestyrelsen i teleselskabet Millicom
TDC’s forhenværende topchef, Pernille Erenbjerg, tiltrådte sidste år som næstformand i et teleselskab med 19.000 medarbejdere og hovedaktiviteter i Latinamerika og Afrika.

Grunden til at hun er med på vores liste er dog en anden. I 2019 udgav hun nemlig sammen med blandt andre Ørsteds bestyrelsesformand Thomas Thune Andersen (som vi interviewede her) en markant bog om, hvordan der kommer mere diversitet i danske virksomheder.

Diversitet handler nemlig ikke kun om køn eller nationalitet, lyder det i bogen.

“Vores forestilling om, hvad der er maskulint, og hvad der er feminint, står i vejen for muligheder og perspektiver, vi ikke kan forestille os. I kvindekampen har vi overset, at mænds og kvinders vilkår hænger sammen,” lyder beskrivelsen af bogen blandt andet.

Vi skal ikke snakke om diversitet som nice to have. Det er hardcore business

På en konference om emnet satte Pernille Erenbjerg fingeren på et ømt punkt.

– Der har været en tendens til, at diversitet er noget, man skal have med (til bestyrelsesmøder, red.), fordi det ser godt ud. Så kan man beskæftige sig med det i virksomheden, når man ikke lige har noget andet vigtigt. Og så bliver det talt om efter pausen til møder, når man har vendt de tunge emner, siger Pernille Erenbjerg og pointerer:

– Men vi skal ikke snakke om diversitet som nice to have. Det er hardcore business, siger hun.

25. Monika Skadborg, Formand for Ungeklimarådet
Omtalen er opdateret med information om, at ideen til Ungeklimarådet blev undfanget af de unge selv og ikke ministeren.

Som deltager på diverse konference og seminarer om virksomheder og bæredygtighed, er det næsten umuligt at komme udenom Monika Skadborg. Kynikere har nok stillet spørgsmålstegn ved, hvor stor en rolle Ungeklimarådet ville spille. Men synlige er de.

Ungeklimarådet var en idé undfanget af ungdomsdelegaterne Amalie Helmbo Hansen og Monika Skadborg, som tidligere klima-, energi- og forsyningsminister Lars Lilleholt Christensen sagde ja til.

Formålet med Ungeklimarådet er, at Danmarks 18-29 årige “skal inddrages i kampen for at finde fremtidens klimaløsninger”. Oprettelsen af Rådet var en reaktion på blandt andet skolestrejkerne for klimaet, som Greta Thunberg fik til at rulle.

I 2016 svarede 55 procent af de 18-29-årige, at de anså problemet med globale klimaforandringer som “meget alvorligt”. I 2018 steg det tal til 71 procent.

Det er en generel tendens, at unge mennesker tager klimakrisen mere alvorligt

Monika Skadborg og resten af Ungeklimarådet har blandt andet lanceret 11 klima-anbefalinger. Selvom Rådets mål om, at Danmark skal være CO2-neutralt allerede i 2040 bliver svært at nå, stiller ingen spørgsmålstegn ved de unges engagement.

– Det er en generel tendens, at unge mennesker tager klimakrisen mere alvorligt og ønsker en mere ambitiøs og hurtigere grøn omstilling end ældre generationer – nok fordi det er os, der skal leve med konsekvenserne, siger Monika Skadborg.

Tags:


Warning: sizeof() [function.sizeof]: Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sustainreport.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252