Af Nathan Marsh Executive and Senior Vice President for EMEA, Bentley Systems.
ESG er på få år gået fra at være en frivillig ambition til at blive et kontraktkrav i store dele af den globale infrastruktur. Også i Danmark. Investorer, bygherrer og myndigheder efterspørger ikke længere gode intentioner, men dokumentation. At der skal bevis bag påstandene er ikke længere nyt, og dokumentationskravene er landet rundt om i bygge- og anlægssektoren. Der skal data på bordet, hvis vi skal rykke noget i branchen, og det skal vi.
For byggeriet er både en del af problemet og en afgørende del af løsningen. Globalt står sektoren for mere end en tredjedel af CO2-udledningen, når man medregner materialer, opførelse og drift. I Danmark kan omkring 30 procent af den samlede CO2-udledning knyttes til bygninger, broer og veje, og hele 35 procent af affaldsproduktionen kommer fra bygge- og anlægsaktiviteter.
Samtidig vokser behovet for byggeri. Vi bliver flere mennesker, og vi bor større. Hvor et gennemsnitligt dansk parcelhus i 1960 var på 115 kvadratmeter, var det i 2020 vokset til 205. Hver gang vi tager det første spadestik, sætter vi et betydeligt klimaaftryk. Derfor rummer sektoren et enormt potentiale. Når byggeriet forandrer sig, kan det rykke markant på energiforbrug, ressourceforbrug og CO2-udledning.
Læs mere: Historisk forskningspartnerskab i grønt byggeri tager første spadestik
Fra “nice to have” til “must have”
Store projekter har i årevis haft en vis forståelse for, hvor CO2 er indlejret i cement, stål, transport og drift. Udfordringen har været den sidste og mest afgørende fase: at bevise, at reduktionerne er varige og sporbare. Her sker der nu et skifte. Digitale værktøjer herunder digitale tvillinger og integrerede CO2-analyseplatforme gør det muligt at arbejde systematisk med bevisførelsen: At identificere, hvor CO2 befinder sig i et aktiv eller en proces. At reducere udledningen gennem målrettede tiltag. At bevise reduktionen.
Det sidste punkt, beviset, har traditionelt været baseret på selvrapportering i varierende formater og kvalitet, og det har ærlig talt været en kompleks og krævende at opgave. Og utilstrækkelig i en virkelighed, hvor ESG-krav indgår i finansieringsaftaler og udbudsbetingelser.
Digitale tvillinger kan ændre billedet ved at samle data i én sammenhængende model, simulere scenarier for reduktionen dokumentere effekten løbende. Når komplekse datasæt omsættes til visuelle modeller, bliver de også mere anvendelige i ledelsesrummet, så data ikke kun fungerer i de lange rapporter.
Ensartethed og skalerbarhed
En af de store udfordringer i ESG-arbejdet er manglende konsistens. Hvis hvert projekt måler forskelligt, er det vanskeligt at sammenligne indsatsen på tværs og dele viden og erfaring. Digitale platforme gør det muligt at etablere ensartede baseline-niveauer og standardisere målemetoder på tværs af projekter og programmer. Dermed bliver ESG-indsatsen gentagelig og skalerbar frem for enkeltstående pilotprojekter.
Det gælder også de sociale dimensioner. Social værdi, som jobskabelse, opkvalificering, adgang til serviceydelser eller økonomisk løft i udsatte områder, kan du spore i digitale målesystemer på linje med klimadata. Når en bygherre også kan integrere data på den sociale indsats i et struktureret format, bliver det muligt at dokumentere den værdi, projektet tilfører lokalsamfund, investorer og andre interessenter.
Læs mere: ny-groen-podcast-skal-vise-vejene-til-mere-baeredygtigt-byggeri
Skal afspejle projektets placering og kontekst
Selv om CO2 fortsat er højt på dagsordenen, kan alle ESG-dimensioner i princippet måles og følges digitalt i byggeriet. Biodiversitet kan understøttes gennem fx emissionskortlægning og målinger af luftkvaliteten. Digitale værktøjer gør det muligt at forudsige påvirkninger og følge udviklingen over tid. Robusthed – eller resiliens – er et andet område i vækst. Systemnedetid, redundans og genopretningstid kan modelleres i digitale tvillinger. Det er også muligt at køre prædiktive simuleringer og identificere risici tidligt, altså se problemet, før det opstår. Relevansen af den enkelte måling afhænger af projektets fysiske placering, lokale regler og kontekst. Derfor skal de digitale systemer være fleksible nok til at afspejle forholdene for det enkelte projekt.
En datadrevet vej frem
Bygge- og anlægssektoren arbejder i en virkelighed, hvor ESG er et omdrejningspunkt, og resultaterne skal dokumenteres. Digitale værktøjer som CO₂-analyseplatforme, digitale tvillinger og integrerede ESG-tracking-systemer er ikke længere “nice to have”. De er forudsætningen for at levere troværdige, ensartede og data i en sektor, der står for en betydelig del af både klimabelastningen og derfor også den potentielle løsning.
Hvis vi vil tage byggeriets samfundsansvar alvorligt, må vi gøre indsatsen lige så målbar som budgetter og tidsplaner. Først når vi kan bevise vores fremskridt systematisk og transparent kan vi med rette tale om troværdige ESG-resultater i byggeriet.
