Af Ulrich Bang, vicedirektør i Dansk Erhverv
Danmark står midt i en sikkerheds- og forsyningspolitisk brydningstid. Derfor er aftalen om de 19 milliarder kroner til forskning og innovation godt nyt for Danmark og for Europa. Det er en styrke, at både grøn omstilling og sikkerhed fylder markant. I dag kan de to ikke adskilles.
Den grønne omstilling handler ikke kun om klima og miljø. Den handler også om at mindske sårbarhed, reducere afhængighed og styrke Europas evne til at stå på egne ben i en verden præget af geopolitiske spændinger.
Hvis forskningsmilliarderne skal bruges klogt, skal midlerne målrettes de teknologier der styrker både europæisk energiuafhængighed, dansk konkurrenceevne og den grønne omstilling. Her er der desværre tidsler i suppen.
Vi risikerer at miste vores førerposition på vindenergi
Det er stærkt bekymrende, at bevillingerne til Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) fortsætter den nedadgående tendens som har været gældende siden 2021. Danmark har brug for mere test, demonstration og udvikling af nye grønne energiløsninger. Mindre gør os svagere.
EUDP er netop den ordning der hjælper teknologierne i de mest kritiske faser, hvor den skal ud at leve. Hvis vi fortsat skal skabe arbejdspladser, udvikle nye løsninger og levere teknologi til resten af Europa, kræver det stærkere, ikke svagere, rammer for innovation.
Vindenergi er et oplagt eksempel. Danmark har i årtier været blandt verdens førende inden for vindteknologi. Tusindvis af medarbejdere er beskæftiget i sektoren, og vind er en af vores største erhvervsmæssige styrkepositioner. Derfor undrer det, at vind ikke nævnes med et eneste ord i den nye forskningsaftale.
Der findes næppe en anden dansk styrkeposition som i den grad kan bidrage til Europas energiuafhængighed. Netop her giver forsknings- og innovationsstøtte gennem EUDP samfundsmæssig værdi. Hvis vi ikke prioriterer udvikling og test af næste generation vindteknologi, risikerer Danmark at miste en position som vi har opbygget over årtier.
Læs også: Ørsted: – Vi har efterspurgt en international standard for ESG-rapportering i årevis
Energiforskning er sikkerhedspolitik
Samtidig skal vi i langt højere grad tænke forskning og innovation sammen med sikkerhedspolitik. Avancerede styringssystemer og digitale komponenter fra danske virksomheder udgør i dag en central del af energisektorens modstandsdygtighed.
Når Danmark udvikler og producerer kritiske styringssystemer i Europa, mindskes risikoen for cyberangreb og spionage. Samtidig reduceres afhængigheden af leverancer fra tredjelande. Forskning i sådanne teknologier er derfor ikke kun et klima- og erhvervspolitisk spørgsmål. Det er i stigende grad et sikkerhedspolitisk anliggende.
Det samme gælder Power to X og udviklingen af grønne brændstoffer og grøn gødning. Aftalen afsætter betydelige midler hertil, og det er positivt. Men det er afgørende at forskningen ikke udelukkende fokuserer på teknologiudvikling. Den skal også understøtte opskalering og reel anvendelse. Det gælder især de grønne brændstoffer til fly.
Luftfarten er en sektor hvor det grønne skifte kræver store, risikofyldte investeringer. Her bør Forsvaret spille en langt mere central rolle som drivkraft i udviklingen. Forsvaret er en af landets største forbrugere af jetfuel.
Hvis Forsvaret gradvist begynder at tage grønne brændstoffer i brug, vil det skabe et stabilt hjemmemarked, fremme dansk forskning og innovation og samtidig styrke den nationale sikkerhed ved at mindske afhængigheden af importeret fossil energi. Det er et område hvor staten kan og bør gå forrest.
Læs også: Ekspert: Mærsk vil bremse sin grønne omstilling
Gødning og brændstoffer
Grøn gødning er lige så vigtig. Den kan reducere landbrugets udledninger betydeligt og skabe større uafhængighed af importeret fossilbaseret gødning. Grønne brændstoffer til skibe og tung transport kan ligeledes styrke både klimaet og sikkerheden.
Når Danmark producerer grøn ammoniak og grønne brændstoffer, reducerer vi ikke kun vores egne udledninger. Vi reducerer også de udledninger som vores forbrug i dag placerer i andre lande. Det styrker samtidig Europas energiuafhængighed og åbner nye erhvervsmuligheder i Danmark.
Forskningsinitiativer der fremmer Power to X til grøn gødning og til brug for grønne brændstoffer i Forsvaret bør derfor være klare fokusområder, fordi de både styrker dansk klimaindsats, national sikkerhed og Europas energiuafhængighed.
Det er også positivt at regeringen og aftalepartierne afsætter betydelige midler til bioteknologi og biosolutions i de strategiske forskningsprioriteter. Men her er det afgørende at skelne skarpt mellem biosolutions og farma. Hvis midlerne for alvor skal løfte den grønne industri, skal de kanaliseres til teknologier, der understøtter dansk erhvervsliv, resiliens og grønne omstilling.
Læs også: Novo til verdens sundhedsvæsner: Klimapåvirkning skal ind i jeres beslutninger
Grønne investeringer skal give skatterabat
Endelig er det nødvendigt at erkende, at støttepuljer til forskning og innovation ikke kan stå alene. De økonomiske og geopolitiske vilkår gør investeringer i nye produktionsanlæg sværere end tidligere. Derfor skal virksomhederne have bedre muligheder for at investere i udvikling og innovation, også når de står uden overskud.
Dansk Erhverv anbefaler derfor en grøn innovationsordning hvor virksomheder kan få forhøjet fradrag eller skattekredit for investeringer i grøn teknologi og udvikling. Det vil skabe nye løsninger og nye arbejdspladser i Danmark.
Hvis Danmark skal bevare sin position som et grønt og robust foregangsland, skal forskning, innovation og erhverv trække i samme retning. Aftalen om forskningsmilliarderne er et vigtigt skridt, men det er kun begyndelsen.
Nu skal de gode intentioner omsættes til konkrete teknologier, stærkere energisikkerhed og en mere konkurrencedygtig grøn industri. Danmark har teknologierne. Europa har behovet. Forskningen kan være broen hvis vi prioriterer rigtigt.
