Millioner til Forbrugerombudsmandens bekæmpelse af greenwashing forsvandt ved årsskiftet. Det skete efter den daværende SVM-regering og De Konservative valgte at fjerne særbevillingen på 7 millioner kroner om året i finansloven for 2026. Og det har allerede haft store konsekvenser for indsatsen i år, som Sustain Report for nylig kunne beskrive.
Medarbejderstaben er reduceret med ca. 20 procent, der er kun blevet rejst tre sager af egen drift de første syv måneder – mod 21 sager i 2025 – og der har været virksomheder, som skulle have været for retten, hvis forbrugernes vagthund havde haft ressourcerne.
Det trækker i den forkerte retning, når greenwashing ikke er på finansloven
Pil Christensen, miljøordfører i Enhedslisten
Behovet for et effektivt tilsyn på området har i virkeligheden aldrig været større, lyder det fra Forbrugerombudsmanden. Nu skal finansloven for 2027 snart forhandles, når Folketinget officielt åbner 6. oktober, og regeringen løfter sløret for sine politiske prioriteringer. Hos Forbrugerombudsmanden står ønsket helt klart:
– En bevilling svarende til den vi mistede ville være fint, men meget gerne større. Der er ingen tvivl om, at der er behov for en effektiv og stærk indsats, siger forbrugerombudsmand Torben Jensen.
Enhedslisten: Det skal på finansloven igen
Det bliver ekkoet fra flere sider. Blandt andet fra et af regeringens støttepartier.
Enhedslisten stod bag et udspil til finansloven for 2022, hvor partiet ønskede at styrke Forbrugerombudsmandens indsats og sætte hårdt ind over for virksomheder, der pynter sig med udokumenterede klimapåstande. Og det standpunkt er der ikke rokket ved.
– Vi kunne rigtig godt tænke os, at det kom på finansloven igen. Som vi ser det, har den her ekstrabevilling betydet, at det ikke længere er gratis for erhvervslivet at vildlede forbrugerne om klima og miljø, siger Pil Christensen, miljøordfører i Enhedslisten og fortsætter:
– Vi synes, at Forbrugerombudsmanden har rejst en række vigtige sager. Der er også blevet givet flere millionbøder, og det er en vigtig dimension af den grønne omstilling. Derfor mener vi, at indsatsen skal opretholdes.
Miljøordføreren refererer blandt andet til de store, profilerede sager som BMW og Verdo Trading, som fik en bøde på henholdsvis 3 mio. kr. og 3,5 mio. kr. for vildledende grøn markedsføring.
“Det trækker i den forkerte retning”
Står det til Enhedslisten skal der afsættes minimum 7 millioner kroner årligt til greenwashing-bekæmpelse på finansloven.
Om der skal skrues yderligere op, vil partiet “kigge nærmere ind i” – det afhænger blandt andet af, om Forbrugerombudsmanden vil kunne rejse langt flere sager og give nogle større bøder, lyder det.
– Som udgangspunkt vil det som minimum være den samme bevilling, siger Pil Christensen og fortsætter:
– Det er helt klart vigtigt, at den her indsats skal virke og have en effekt. Det er et kæmpestort problem, hvis virksomheder kan påstå, at de har et bæredygtigt produkt. Det skævvrider den offentlige samtale og kommunikation omkring produkter og giver ikke forbrugerne en chance.
Det får også alarmklokkerne til at ringe hos politikeren, at der er virksomheder, som slipper billigere for greenwashing i år end de har gjort tidligere. Forbrugerombudsmand Torben Jensen har bekræftet over for Sustain Report, at der er sager, hvor myndigheden ville have rejst en straffesag, hvis de havde haft ressourcerne.
– Det er dybt kritisk. Det understreger jo behovet for, at de kommer på finansloven igen. Det trækker i den forkerte retning, når greenwashing ikke er på finansloven, og det betyder noget i forhold til den kommende omstilling, siger Pil Christensen.
– Det understreger virkelig problemet og behovet for at beskytte forbrugerne, når forbrugerombudsmanden kan fortælle at nogle virksomheder ligefrem bevidst overtræder reglerne, tilføjer hun.
“Det er vigtigt for virksomhederne”
Det er ikke altid, at forbrugernes og virksomhedernes talerør er enige. Men det umage par, Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv, gik for et år siden sammen om at sende et brev – som Sustain Report har set – til erhvervsudvalget, hvor de opfordrede politikerne til at fastholde Forbrugerombudsmandens bevilling.
Det standpunkt står begge organisationer stadig fast på.
Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, der har 18.000 medlemsvirksomheder, har ikke haft mulighed for at stille op til et interview. Men i en skriftlig kommentar siger Martin Jørgensen, fagchef for Markedsføringsret i Dansk Erhverv, at man ser et stort behov for at få greenwashing tilbage på finansloven.
– Vi er klar over, at det er en benhård prioritering, når de offentlige midler skal fordeles, men for vores medlemsvirksomheder er det vigtigt, at Forbrugerombudsmanden har tilstrækkelige ressourcer til at kunne levere en ordentlig oplysnings- og vejledningsindsats om reglerne i markedsføringsloven, udtaler Martin Jørgensen.
For vores medlemsvirksomheder er det vigtigt, at Forbrugerombudsmanden har tilstrækkelige ressourcer
Martin Jørgensen, fagchef i Dansk Erhverv
Det bekymrer erhvervsorganisationen, at myndigheden i flere tilfælde måtte sige nej, når virksomhederne henvender sig for at få en vurdering af, om et planlagt markedsføringstiltag holder sig indenfor reglerne.
– Forbrugerombudsmanden er forpligtet til at afgive forhåndsbeskeder, hvor virksomheder kan få Forbrugerombudsmandens vurdering af, om et påtænkt markedsføringsinitiativ holder sig inden for rammerne af markedsføringsretten, udtaler Martin Jørgensen.
Derfor skal der “selvfølgelig være ressourcer til det”, lyder det fra fagchefen.
Det er særligt set i lyset af nye EU-regler, der træder i kraft 27. september og strammer markedsføringsloven, når det kommer til greenwashing. Og hvor Dansk Erhverv forventer endnu større behov for vejledning.
“Det er dårligt nyt”
Hos Forbrugerrådet Tænk er der også en stærk bekymring for konsekvenserne, hvis man fra politisk side vælger ikke at sætte kampen mod greenwashing på finansloven igen.
– Det er til skade for klimaet, miljøet og naturen, hvor der i høj grad er behov for en indsats. Og det er dårligt nyt uanset, om man ser på det fra et konkurrenceperspektiv eller forbrugerperspektiv, siger Daniel Mathias Bager, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk.
– Vi går absolut ind for, at bevillingen skal tilbage på finansloven. Det er afgørende, at forbrugerne kan have tillid til virksomhedernes klima- og miljømarkedsføring.
Det er dårligt nyt uanset, om man ser på det fra et konkurrenceperspektiv eller forbrugerperspektiv
Daniel Mathias Bager, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk
Uden en ordentlig sanktion kan virksomheder blive ved med at pynte sig med lånte fjer, og seniorjuristen frygter, at flere virksomheder i fremtiden kan slippe afsted med at lave vildledende markedsføring. Og at det vil afspejle sig i forbrugertilliden.
Hos Forbrugerrådet Tænk har man i en undersøgelse allerede konstateret, at der er stor skepsis at spore hos over halvdelen af forbrugerne, når det kommer til grønne postulater. I et såkaldt ‘forbruger-barometer’ svarede 36 procent, at klima- og miljøudsagnene sjældent eller aldrig er til at stole på. Mens yderligere 28 procent mener, at de kun nogle gange er til at stole på.
– Det er rigtig, rigtig mange forbrugere, der har en ret skeptisk holdning og lav tillid til virksomheders klima- og miljøudsagn. Hvis man samtidig har en myndighed, der ikke har ressourcer til at håndhæve loven og nogle virksomheder, der skulle have været politianmeldt, men ikke er blevet det på grund af manglende ressourcer, så frygter jeg tilliden vil være meget lavere længere ud i fremtiden, siger Daniel Mathias Bager.
– Jeg frygter en negativ feedbackspiral, der kommer til at køre, når forbrugerne alligevel ikke tror på udsagnene, for hvorfor skulle virksomhederne så putte penge i at innovere deres produkter og følge klima- og miljøtiltag, hvis de ikke kan sælge mere, når forbrugerne alligevel ikke tror på dem samtidig med at deres konkurrenter måske undgår sanktioner, selvom de greenwasher?
SF og Alternativet har tidligere støttet indsatsen mod greenwashing og arbejdet for at få området på finansloven. Sustain Report har forsøgt at få en kommentar fra miljø- og finansordførererne fra både regeringspartierne og støttepartierne, men de er ikke vendt tilbage inden redaktionens deadline.
