Af: Ida Krabek, Head of Global Sustainability i Ørsted og Niels Strange Peulicke-Andersen, Head of ESG Accounting i Ørsted
Ved årsskiftet forpligtes primært større virksomheder i EU, heriblandt Ørsted, til at rapportere i henhold til CSRD i deres årsrapport. Den nye rapportering betyder, at de omfattede virksomheder skal overholde væsentligt mere omfattende krav til deres rapportering om virksomhedens arbejde med bæredygtighed end hidtil. Selvom den nye rapporteringsproces kræver flere ressourcer, viden
og tid, er det et initiativ, mange hilser velkommen, herunder Ørsted.
CSRD – bureaukrati eller bæredygtighed?
Om et halvt år er det alvor med CSRD. Det betyder, at de største børsnoterede virksomheder fra den 1. januar skal i gang med en bæredygtighedsrapportering, som efterfølgende bliver implementeret for en større kreds af virksomheder.
På Sustain Report har vi i den anledning sat en debat i gang. Vi har bedt en række virksomheder give deres bud på både fordele og ulemper samt konkrete problemstillinger, der bliver aktualiseret, når CSRD-rapporteringen bliver skudt i gang.
Virksomhederne, der i den kommende debatserie gør os klogere på en ny hverdag med CSRD, dækker over Dansk Industri, Ørsted, Fagbevægelsens Hovedorganisation, SMV Danmark og Forsikring & Pension.
I Ørsted har vi længe efterspurgt en international standardisering af rapporteringen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer; den såkaldte ESG-rapportering. Med CSRD introduceres nu fælles regnskabsstandarder, som beskriver detaljerede krav til indhold og præsentation af bæredygtighedsrapporteringen. Derfor ser vi direktivet som en betydningsfuld milepæl, da CSRD vil sikre en mere ensartet og sammenlignelig bæredygtighedsrapportering. Vi tror og håber, at dette vil være med til at fremme den grønne omstilling og skabe større gennemsigtighed omkring virksomheders sociale- og klimamæssige aftryk.
Fordele og ulemper ved CSRD-rapportering
Hvad er fordelene ved CSRD?
Vi ser flere fordele ved indførelsen af CSRD, som understøtter den grønne omstilling. Med de nye krav bliver det meget mere konkret, hvad man som virksomhed skal rapportere på og hvordan. Det sikrer samtidig, at virksomheder bliver målt på samme skala.
Før CSRD har mange virksomheder rapporteret på bæredygtighed efter mange forskellige, frivillige standarder og i nogle tilfælde også ud fra egne definitioner. Med CSRD får vi nu en fælles standard, der skaber
større transparens og tillid til de rapporterede oplysninger i årsrapporten.
Tilliden til rapporteringen understreges også af, at det som en del af reguleringen er et krav, at der foretages ekstern revision af disse data. Tilsammen sikrer det en mere effektiv og sammenlignelig vurdering af virksomhedernes bæredygtighedsindsats.
Særligt den større gennemsigtighed og standardisering kan være en fordel for investorer, da det bliver lettere for dem at træffe velinformerede beslutninger baseret på konkrete data og information, som de nu kan finde i årsrapporterne. Det vil have den positive effekt, at det belønner virksomheder, der gør en aktiv og transparent indsats for at opnå bæredygtighedsmål.
Vi tror også, at CSRD bliver et nyttigt værktøj i forhold til at fremme valget af ansvarlige leverandører. Dette da kravene til virksomheders leverandører øges for at kunne levere de nødvendige data til CSRD-rapporteringen, hvor hele virksomhedens værdikæde er omfattet. Dette vil formentlig opmuntre flere leverandører til at forbedre deres bæredygtighedsindsats i endnu højere grad. På mange måder vil rapporteringsreglerne for bæredygtighed altså også være retningsgivende for virksomheder, som ikke er underlagt reglerne, men som kan se konkurrencemæssige fordele ved det.
Hvad er ulemperne ved CSRD?
CSRD er helt nyt, og der asfalteres, mens der køres. Det bidrager med både positive og negative aspekter. På den positive side er det godt, at der er fart på implementeringen af de nye regler. Dog er prisen for den hurtige implementering, at der er mange ubesvarede spørgsmål, når man kommer ned i detaljerne. Der mangler stadig konkrete vejledninger og anbefalinger til at understøtte implementeringen af de nye rapporteringsstandarder og den tilknyttede revision.
Læs også: Giv virksomhederne mere kredit som venligaktivist
Og så er der naturligvis også en risiko ved at rapporteringskravene kun gælder i EU. Det betyder, at der potentielt kan opstå forskellige standarder, hvis andre internationale standarder udvikler sig og ikke er i overensstemmelse med de europæiske standarder.
Bæredygtige mål bliver vigtigere
Vi tror, at CSRD bliver et værdifuldt redskab til at øge tempoet i den grønne omstilling, da virksomheders rapportering om bæredygtighedsforhold nu også formelt bliver ligestillet med den finansielle rapportering.
I 2015 valgte vi allerede i Ørsted, at Finance-afdelingen skulle overtage ansvaret for ESG-rapporteringen, da de finansielle rapporterings-værktøjer og -processer kan hjælpe med at hæve ESG-rapporteringen til samme niveau som den finansielle rapportering. Det tror vi, vi vil se ske i flere virksomheder nu.
Når ESG-rapportering bliver en integreret del af flere virksomheders kernerapportering, understøtter det, at virksomheder ikke kun fokuserer på de økonomiske resultater, men også på deres indvirkning på samfundet og miljøet.
Hos Ørsted arbejder vi i dag med en bred vifte af bæredygtighedsrelaterede mål, såsom vores mål om at blive CO2-neutral i 2025. Disse mål udgør 30 procent af topledelsens bonus-program, hvilket er den samme andel som de rent finansielle mål. I forhold til at fremme den grønne omstilling, synes vi, det er vigtigt at stræbe efter at sætte lige så betydningsfulde og konkrete mål til vores indvirkning på omverdenen, som vi gør med hensyn til vores økonomiske resultater.
CSRD kan bidrage til at opnå EU’s klimamål. Bæredygtighed fylder heldigvis allerede mere i flere virksomheder og for de investorer, som er nødvendige for den grønne omstilling. Vi forventer, at CSRD vil forstærke denne udvikling ved at kræve mere omfattende, detaljerede og troværdige rapporter om virksomhedens indsats i forhold til bæredygtighed.
CSRD skaber dermed incitament til at forbedre virksomhedens bæredygtighedspræstationer ved at evaluere nuværende praksisser, identificere områder der kan forbedres og fastsætte konkrete mål. Dette sætter uden tvivl yderligere skub i den grønne omstilling, hvor flere virksomheder tager større ansvar for deres miljømæssige og sociale indvirkning og udvikler flere bæredygtige forretningsmodeller og løsninger.
Vi ser derfor, at CSRD kommer til at spille en afgørende rolle i forhold til at tackle klimaforandringer og bidrage til at opnå EU’s klimamål. CSRD øger gennemsigtigheden, skaber incitament til forbedring og ensretter standarder. Dette vil ikke kun gavne virksomhederne selv, men også samfundet som helhed ved at fremme en mere bæredygtig og ansvarlig forretningspraksis.
Forsiden lige nu:

Realdania skyder godt en milliard i missionsrettede investeringer
Finans- og filantropiadelingerne fletter fingre i Realdania, som er halvvejs inde i prøveperioden på deres snævre impact investeringer. Det er ikke et spørgsmål om pengepuljen, men de rette investeringsmuligheder.

AkademikerPension skubbede Toyota i en mere bæredygtig retning
PODCAST. AkademikerPension har både frasolgt aktier i nogle virksomheder og udvist aktivt ejerskab. Investeringsdirektør Anders Schelde er gæst hos Steffen Max Høg i Bæredygtig Business.

Hostel halverer klimaaftryk
Tre ud af fire gæster på vandrehjem lægger vægt på bæredygtighedstiltag. Mens a&o Hostels har halveret klimaaftrykket, sparer Danhostel på papiret.
Seneste artikler:

Henrik Frandsen overtager ordførerskab for klima-, energi og forsyning
Moderaterne udvider klimaområdet med et nyt klimaordførerskab med fokus på global klimapolitik.

Fond ansætter ny frontfigur til at lede investeringer i fremtidens fødevarer
Danmarks Eksport- og Investeringsfond ansætter ny direktør til at lede fondens arbejde med udvikling af klima- og miljørigtige fødevarer.

Virksomheder i fødevarebranchen har nu udsigt til 58 mio. kr. i tilskud til plantebaseret fødevareproduktion
Fra den 31. maj har Fonden for Plantebaserede Fødevarer sat 58. mio. kr. på højkant til virksomheder, der arbejder med plantebaserede fødevarer.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.