Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Vestager, Thorning-Schmidt og DI’s formand taler om ansvarlighed

Årets VL Døgn sætter fokus på ‘responsible business’ og en del af oplægsholderne er hyret.

Lars Sanddahl Sørensen, adm. direktør for DI. Foto: Dansk Industri/Thomas Arnbo, Fotojournalist

Responsible Business – Kan det betale sig? Sådan lyder overskriften på dette års VL Døgn, som finder sted i Musikhuset i Aarhus 4. juni.

Nu er en række af indlægsholderne og debattørerne på plads og i en opdatering på LinkedIn hedder det, at der i år kommere “interaktiv involvering” i de forskellige sessioner.

Formand for Styregruppen for VL Døgnet 2020 i Aarhus, Theresa Blegvad, som er ejer af konsulentfirmaet “Igniting People, Planet & Profit” forklarer, hvilke highlights hun ser frem til, og hvad baggrunden for årets tema er.

Temaet Responsible business – does it pay? handler om skabe balance mellem mennesker, samfund og teknologi igennem ansvarlige ledere og bæredygtige organisationer. Det er i sidste ende det mindset, der skal til for at forandre verden, siger Theresa Blegvad.

Hvad forventer du, at effekten bliver af at have et tema om det, for ansvarlig ledelse er jo meget oppe i tiden i forvejen?

– Vi forsøger altid at ramme at få vores temaer til at ramme tidens ånd, og vi synes, der er behov for at gå dybere ned i materien med emnet ansvarlighed og bæredygtighed. Det er en kæmpe forandringsproces vi står overfor i det kommende årti med nye dagsordner og en masse dilemmaer. Timingen er også god, for 20’erne beskrives jo af mange som handlingens årti.

–  Så nu skal vi reelt gøre nogle af de ting, vi har talt om længe. Det vil vi gerne være med til at facilitere. Vores medlemmer er jo strategiske topledere og har dermed en stor indflydelse, og 20-30 procent af dem bruger også den indflydelse i bestyrelser, hvor denne dagsorden skal forankres igennem disse forandringer. Derfor tror vi på, at det har en effekt, siger Theresa Blegvad, som ikke er i tvivl om, at ansvarlighed og samfundsansvar er et vigtigt emne for VL-medlemmerne.

– I en rapport vi har lavet med Industriens Fond har et flertal af lederne denne her dagsorden på deres top 3 prioritet, mens det bare for nogle år tilbage kom ind som prioritet 7-8. Det handler også om at tænke langsigtet og anvende nye ord, værktøjer og metoder, som ordentlighed, tillid, partnerskaber, holisme, cirkulær økonomi og en ny måde at skabe og udvikle vores virksomheder, kulturer og organisationer.

Selvom ordet ‘ansvarlighed’, når det gælder virksomheder, hurtigt kan få nogle til at tænke mere på skåltaler end på handlinger, påpeger Theresa Blegvad, at rapporteringen om CSR og samfundsansvar som bekendt er lovpligtig om omfatter ca. større 1.400 virksomheder. Måden der rapporteres på og særligt mulighederne for at gøre rapporterne sammenlignelig er lige nu ved at blive set efter i sømmene, før erhvervsministeren til efteråret offentliggør nye retningslinjer.

Selvom kun de største virksomheder, indtil videre, er omfattet af rapporteringskrav i forhold til samfundsansvar, mener Theresa Blegvad ikke, at nogen virksomheder går fri af at forholde sig til sit ansvar uanset størrelse.

– Er man en mindre virksomhed, der vil have større kunder, skal man også forholde sig til de her ting, for de store virksomheder får mere fokus på ansvarlighed i alt, hvad de gør, og det gælder også deres værdikæde, der også rammer og påvirker mange SMV virksomheder ikke bare i Danmark, men også internationalt. I virkeligheden kan denne dagsorden jo også være en kæmpe styrke og konkurrencefordel for danske virksomheder, hvis vi griber det rigtig an! Danmark og Norden kan måske nærmest være en slags pioner region på området, hvilket vi allerede ser antydninger af.

Som noget nyt lægger i op til mere interaktion på VL Døgnet i år. Hvordan vil det se ud, og hvad er formålet?

– Programmet får fokus på, at der skal være plads til mellemrum og refleksioner, så man kan diskutere dilemmaer og udfordringer med hinanden. Det er vigtigt i forhold til at få en transformationen i gang, hvor man ser ansvarlig virksomhedsdrift og bæredygtighed som en konkurrencefordel og ikke som filantropi. Det har i høj grad at gøre med adfærdsdesign og med, at vi spejler os i hinanden, derfor er det så vigtigt at mødes ansigt til ansigt.

Hvilke talere vil du fremhæve fra den del af programmet, der ligger fast nu?

– Margrethe Vestager er en vores keynote taler, og hun skal blandt andet fortælle om, hvordan man i EU sidestiller hensynet til miljøet med hensynet til økonomien, samt at man tænker mere cirkulært i EU, end mange måske tror, eksempelvis sidder man rent fysisk i rundkreds og ikke i hierarkier.

– Lars Sanddahl, formand for DI, er også vigtig at have på programmet i får, fordi stort set alle DI’s udmeldinger og opdateringer på sociale medier handler om ansvarlighed og bæredygtighed. Det er blevet en meget klar dagsorden for dem.

Også økonomiprofessor fra Aarhus Universitet, Nina Smith er også en taler, Theresa Blegvad glæder sig til at høre. Med stigende opmærksomhed på andelen af kvinder i topledelser og bestyrelser, vil hun på de økonomiske effekter af diversitet i mere bred forstand i organisationer.

I VL selv, er kun 10-15 procent af medlemmerne kvinder. Til gengæld anslåer Theresa Blegvad, at flere af kvinderne deltager i events og arrangementer med denne dagsorden.

På virksomhedssiden kommer talere fra Grundfos, Lars Larsen Group, Søstrene Grene og Vestas

– Opdraget til dem er, at de skal gøre os klogere, kigge indad og fortælle om udfordringenre med at drive ansvarlig virksomhed. Vi kan sammen gøre ansvarlig virksomhedsdrift til den nye mål og bl.a. gøre verdensmålene til vores fælles hverdagsmål, som kan ses på alle bundlinjerne, siger Theresa Blegvad.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Norlys snupper Arlas strategichef

Mikkel Pedersen har ledet Arlas globale strategikontor. Nu skal han sikre transformationen af Norlys’ energiforretning.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Sustain Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading