– Jeg tror på, at bæredygtighed er vejen frem, og jeg er passioneret omkring at være en del af denne bevægelse for at skabe en mere bæredygtig og levedygtig fremtid for os alle, siger Alexandra Halberg Hüneburg-Møller.
Det arbejder hun for i Metroselskabet med ansvar for innovation og bæredygtighed og i bestyrelsen for Sustainable Change Makers, et netværk for forandringsagenter inden for bæredygtighed.
Jeg tror på, at vi alle har et ansvar for at bidrage til en mere bæredygtig fremtid.
Alexandra Halberg Hüneburg-Møller, innovation manager, Metroselskabet
Begge steder forsøger hun at veksle sin viden om bæredygtighed og innovation til at løfte vidensniveauet og skabe mulighed for at skabe et massivt skift mod en mere bæredygtig mentalitet og adfærd i virksomheden og i netværket.
I Metroselskabet er innovation og bæredygtighed i højsædet, hvor hun arbejder med at drive innovationsprogrammet, som skal sikre, at virksomheden når deres forretningsmål, som blandt andet handler om at reducere klimapåvirkning og ressourceforbrug igennem innovative løsninger.
– Disse innovationsprojekter bidrager til at skabe fremtidens metro med størst mulig samfundsværdi og mindst muligt klimaaftryk, uddyber hun.
Et af de konkrete mål er at skulle halvere CO2-aftrykket med 50 procent på alle nye metrolinjer, der bliver bygget i forhold til de nuværende. Men i Metroselskabet ser de holistisk på bæredygtighed, og arbejder også med den sociale bæredygtighed og den økonomiske.
Ingen vej uden om
Alexandra Halberg Hüneburg-Møller er uddannet diplom- og civilingeniør fra DTU og Aalborg Universitet, hvor hun er specialiseret i bæredygtigt design. Det er blevet den røde tråd i karrieren.

– Først og fremmest ønsker jeg at gøre en reel forskel i verden. At indtænke bæredygtighed er en nødvendighed for at bevare vores planet og dens ressourcer til fremtidige generationer. Jeg tror på, at vi alle har et ansvar for at bidrage til en mere bæredygtig fremtid, og jeg ønsker at være en del af den positive forandring, fortæller hun.
– Som ingeniør har jeg en faglig baggrund, der giver mig mulighed for at indarbejde innovative og bæredygtige løsninger i mit arbejde. Jeg ser det som en naturlig progression at anvende min tekniske viden og ekspertise til at udvikle innovative løsninger, der reducerer vores klimaaftryk og bidrager til en mere bæredygtig verden.
Det har hun gjort som projektkonsulent i Dansk Retursystem, og som Innovation product manager i BMI Group Danmark, hvor hun har været med til at drive bæredygtighed og udvikle innovations strategier.
Sejre sikrer cirkulation
Et af de mest betydningsfulde resultater, hun har opnået på det bæredygtige område, er at udarbejde en strategi for Dansk Retursystem.
Den strategi og udrulning hos medarbejdere og samarbejdspartnere blev designet med fokus på at fremme genanvendelse og reducere ressourcer ved at skabe en effektiv og bæredygtig proces for håndtering af materialer. Det skal sikre, at materialer forbliver i cirkulation og minimerer spild, forklarer hun.
Også i Metroselskabet kigger de på ressourceforbrug og udforsker, hvordan det kan optimeres mest muligt samt at de sikre den bedste genanvendelse af materialerne i systemet.
Læs også: Pandoras genanvendelse – greenwashing eller klimagevinst?
– I Metroselskabet stræber vi efter at gå forrest og være et positivt eksempel i branchen ved at udfordre business as usual og komme med initiativer og løsninger i tråd med den bæredygtige agenda, fortæller hun og uddyber:
– Jeg forsøger at arbejde med vidensopbygning i organisationen omkring innovation og bæredygtighed for at skabe en adfærdsændring i, hvordan alle kan indtænke bæredygtige praksisser i deres arbejde. Så man husker at indtænke bæredygtighed i alt fra procurement processen (indkøbsprocessen red.) til end-of-life for vores metrotoge. Så vi sammen kan arbejde mod at implementere positive ændringer i vores arbejdsprocesser.
Alle kan indtænke bæredygtige praksisser i deres arbejde.
Alexandra Halberg Hüneburg-Møller, innovation manager, Metroselskabet
En vejviser
Med fokus på den konstante opbygning af viden om bæredygtighed, forsøger hun også at skabe fællesskab og ansvar om den grønne bølge på anden vis.
– Som en del af bestyrelsen i Sustainable Change Makers har jeg været med til at skabe et rum for idéudveksling, samarbejde og handling blandt fremtidige ledere og specialister inden for dette område, fortæller hun.
Vidensdeling og inspiration er i hendes optik i det hele taget en del af at arbejde med bæredygtighed.
– Jeg forsøger at inspirere andre på flere niveauer, både på min arbejdsplads i Metroselskabet, i mit netværk og i min fritid. Og som oplægsholder til arrangementer som “Girls Day in Science” ønsker jeg at motivere unge piger til at forfølge deres interesse inden for videnskab og teknologi med et bæredygtigt omdrejningspunkt, siger hun.
Læs også: Den grønne Georg Gearløs vil omvende verdens klimaregnskab
– Ved at dele min egen karrierevej og mine erfaringer håber jeg at demonstrere, at der er plads til kvinder i disse felter, og at deres bidrag er værdsat og vigtige, fortæller hun.
Der er særligt fire kvinder hvis arbejde med bæredygtighed, der giver hende blod på tanden:
- Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi, leder af Sustainability Science Centre, Københavns Universitet. Førende ekspert indenfor jordens planetære grænser.
- Naima Yasin, sekretariatsleder for SAGA, Danmarks partineutrale ungdomsbevægelse, og er derudover podcastvært på podcasten “A Seat At The Table”. Hun arbejder særligt for social bæredygtighed med stor fokus på ligestilling og minoriteter.
- Camilla Haustrup, vice administrerende direktør og medejer af Business Development, Plus Pack, formand for Dansk Design Center og DI Produktion. Hun er ekspert i strategi og bæredygtigt lederskab og arbejder særligt med cirkulært design i emballage i Plus Pack.
- Matilde Mostrup, Afdelingsleder, Sustainable Governance og PMO i Sund og Bælt Holding – tidligere teamleder for bæredygtighed i Metroselskabet.
Forsiden lige nu:
Rabat kan få festivalgæster til at vælge grønnere mad – men den skal være stor
FORSKNING. Nyt studie fra CBS og DTU viser, at festivalgæster, der egentlig havde besluttet sig for at købe en okseburger, i gennemsnit skulle have næsten 40 procent i rabat for at skifte til en vegetarburger.
Bakterier og enzymer skal erstatte fossile råvarer i nyt DTU-center
INNOVATION. Et nyt center skal hjælpe virksomheder og myndigheder med at omsætte bioteknologisk forskning til bæredygtige løsninger, der kan trække industrien væk fra fossile og kemikalietunge processer.
Coca-Colas bæredygtighedschef: Gode intentioner flytter ingenting, hvis de ikke er en god forretning
PORTRÆT. Efter 20 år med bæredygtighed i virksomheder som Nordea, Matas og nu Coca-Cola har Klaus Fridorf lært, at gode intentioner sjældent er nok. Først når bæredygtighed bliver integreret i forretningen, begynder den for alvor at rykke noget.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















