Af Kristoffer Storm, spidskandidat til Europaparlamentet hos Danmarksdemokraterne
Som spidskandidat for Danmarksdemokraterne til Europaparlamentsvalget ønsker jeg at fremhæve en vigtig dimension af den grønne omstilling: tempoet.
Mens vi alle er enige om vigtigheden af at adressere klimaforandringerne, må vi sikre, at omstillingen sker i et tempo, hvor alle kan være med.
EUROPAVALG: Kandidaterne har ordet
EU er en afgørende drivkraft i den grønne omstilling. CSRD, Due-diligence, energieffektivitet, Green Claims, Ecodesign. Mængden af EU-lovgivningen under EU Green Deal har været massiv de seneste fem år. Det har sat helt nye rammevilkår for danske virksomheder.
På Sustain Report har vi i begyndelsen af 2024 givet ordet til en række forskellige virksomheder og brancheorganisationer i forbindelse med det kommende Europaparlamentsvalg i debatserien EU – hvad nu? De har ridset deres forventninger og ønskescenarier op, for hvad de forventer fra de kommende europaparlamentarikere, når det gælder reguleringen af virksomhedernes arbejde med bæredygtighed.
Nu skal politikerne have samme mulighed. Både for at svare på virksomhedernes og brancheorganisationernes ønsker og for at præsentere, hvad de finder allermest væsentligt på bæredygtighedsagendaen i den kommende periode.
Det er ikke til gavn for nogen, hvis vi går enegang i Danmark og påfører vores landbrug en CO2-afgift uden at tage hensyn til resten af verden. Det ville blot resultere i at tusindvis af danskere mister deres arbejde, at landbrug må dreje nøglen om, og at danske arbejdspladser vil flytte til udlandet, hvor man ikke er nær så langt med den grønne omstilling, som vi er herhjemme.
I Danmarks- demokraterne vil vi ikke være med til at danske borgere bliver efterladt på sidelinjen
Hvis man virkelig vil gøre en forskel på det globale plan, så nytter det ikke noget, at vi går med en forestilling om, at Danmark kan løse hele verdens problemer. Hvis man nogensinde skulle indlede en diskussion om en CO2-afgift, så skulle det som minimum være på europæisk plan.
Gulerod frem for pisk
Det er ikke ved at straffe vores virksomheder, at vi opnår en bæredygtig fremtid. Vi skal i stedet give dem incitamenter til at omstille sig. Det kan blandt andet ske gennem en række forskellige investeringer i grøn teknologi og innovation som for eksempel pyrolyse, ptx og fodersammensætninger.
Ved at belønne virksomheder, der investerer i bæredygtige løsninger, skaber vi et miljø, hvor det er attraktivt at være førende inden for grøn omstilling. Et glimrende eksempel på det er Arlas Incentive-model, hvor de landmænd, der producerer den mest klimavenlige mælk, får en højere pris for deres varer end de landmænd, der producerer mindre bæredygtigt.
Læs også: 58 forskere fra fem kontinenter: Et klart budskab til landbruget
Det er tvingende nødvendigt, at vi sikrer, at omstillingen sker på en måde, der ikke pålægger unødig økonomisk belastning på vores borgere og virksomheder. I Danmarksdemokraterne vil vi ikke være med til at danske borgere bliver efterladt på sidelinjen – det mener vi simpelthen ikke er en holdbar løsning. Derfor kræver vi en afbalanceret tilgang, hvor vi skaber rum for både investeringer i bæredygtighed og økonomisk vækst.
I Danmarksdemokraterne tror vi på, at den grønne omstilling kan være en mulighed for vækst og udvikling, hvis den håndteres på en intelligent måde.
Lad os arbejde sammen om at skabe en fremtid, hvor vi alle kan være med, og hvor bæredygtighed er en central del af vores samfund og økonomi. Lad os give incitament til omstillingen i stedet for at bruge pisken.
Forsiden lige nu:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Ny forskning: Landmænd belønnes ikke for bæredygtighed
LANDBRUG. Ny forskning fra Aarhus Universitet peger på, at jordens sundhed ikke kun afhænger af den enkelte landmands valg. Ifølge forskerne spiller blandt andet ejerskab, økonomi, teknologi og politik en afgørende rolle for, hvordan jorden bliver behandlet.
Seneste artikler:
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Nemlig.com hædres med vegetar-pris for andet år i træk
DETAIL. Nemlig.com fastholder sin grønne føretrøje, mens Dansk Vegetarisk Forening peger på en detailbranche i bevægelse mod flere plantebaserede varer.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





















