I takt med at vi udskifter olie og gas med sol og vind, stiger elforbruget betydeligt. Det stiller krav til elnetselskaberne, som skal sikre, at elnettet er rustet til at transportere den øgede mængde strøm.
Hos Elnetselskabet N1 vil man gå langt mere datadrevet til værks, hvilket blandt andet skal give bedre kundeindsigter og gøre det hurtigere at blive tilsluttet elnettet.
Den opgave skal Lise Søgård Bering stå i spidsen for, når hun indtræder som selskabets nye administrerende direktør.
– Lise Søgård Bering kommer til at bidrage med et nyt digitalt og kundeorienteret fokus, og samtidig har hun en stor teknisk forståelse, evnen til at eksekvere og levere resultater. Det glæder mig, at vi i dag kan præsentere en ny direktør, der er hentet internt i Norlys-koncernen, siger Jesper Vinter Barslund, som er bestyrelsesformand for Elnetselskabet N1.
Lise Søgård Bering medbringer mere end 20 års erfaring fra telebranchen, hvor hun primært har beskæftiget sig med digitalisering og kundeoplevelser samt udbygning og vedligeholdelse af infrastruktur. Hun er et kendt ansigt i Norlys-koncernen, hvor hun har været siden 2018, senest som kommerciel direktør for Norlys’ digitale forretning. Derudover har hun været over 15 år i TDC i forskellige ledende stillinger senest som vicedirektør for Digital Transformation.
– De seneste år har det været et hovedfokus for mig at levere stærke digitale tv- og internetprodukter og gode oplevelser til Norlys-kunder. Det tager jeg med mig til N1, for det skal være endnu lettere at være kunde hos N1. Samtidig bliver det en kerneopgave at gøre elnettet klar til at understøtte den grønne omstilling, siger Lise Søgård Bering.
Læs også: B: Lovgivning må ikke stå i vejen for virksomheders grønne omstilling og konkurrenceevne
Lise Søgård Bering overtager jobbet som administrerende direktør efter Carsten Bryder, der 1. april tiltrådte som direktør for Norlys’ fiberforretning.
Forsiden lige nu:
SMVdanmark: Den grønne omstilling må ikke kræve en hel afdeling af eksperter
KLIMAPOLITIK. I en serie tegner Sustain Report et billede af, hvad der står øverst på ønskelisten hos dem, der påvirkes af politiske forhandlinger om bæredygtighed, energi og klima. Dette er tredje del i serien, hvor vi hører fra SMVdanmark.
Politisk opbakning til kommunernes klimaarbejde falder markant
KLIMAMÅL. Kommunerne oplever et markant fald i den politiske opbakning til klimaarbejdet, viser ny analyse. Det er meget foruroligende, siger klimaanalytiker, fordi politisk opbakning har stor betydning for, om klimaplaner bliver omsat til handling.
Virksomheder: Kommunerne bør prioritere andet end grøn udvikling
GRØN OMSTILLING. Under 10 procent af virksomhederne ønsker, at kommunen prioriterer den grønne udvikling højest, viser ny undersøgelse. Dansk Industri afviser, at det er udtryk for dalende interesse for den grønne omstilling.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















