Når Peter Enevoldsen hver dag møder ind på arbejde som vicepræsident i Vestas, er det med et indædt ønske om at gøre en forskel.
– Jeg vil gerne kunne kigge tilbage en dag og sige med stolthed og sikkerhed, at jeg var med til at accelerere den grønne omstilling, fastslår han.
Med bare 35 år bag sig, er han allerede nået længere end de fleste med den mission.
Det er mindst lige så vigtigt, at de mennesker jeg har arbejdet sammen med føler, at jeg gjorde det på den rigtige måde
Peter Enevoldsen
Han sidder med ansvaret for udviklingen af Vestas klimadata og varetager dele af ansvaret for virksomhedens digitale produktudvikling. Sideløbende er han professor ved Aarhus Universitet og har udgivet 80 fagfællebedømte publikationer om bl. a. Power-to-X-teknologi, energipolitik og energisystemer. I Vestas leder han et modul af 200 ingeniører og andre med naturvidenskabelig baggrund. Derudover blev han den yngste forskningsdirektør i Danmark og er blandt de yngste vicedirektører i C25.
Hans talent og dedikation er sågar blevet bemærket i en grad, der har gjort ham værdig til at pryde årets Berlingskes Talent 100-liste.
Ønsket om at gøre en forskel har han haft med sig helt fra gymnasiet, men efter at han har tilegnet sig en position, hvor det i høj grad er muligt, ser han det ikke længere bare som en mulighed, men også som et ansvar.
– Vi taler af gode grunde meget om katastrofer, men den største katastrofe er ikke indtruffet endnu. Vi kommer til at se op med en milliard klimaflygtninge om en ti år, og jeg føler et stort ansvar for at gøre noget for den kommende generation, fortæller han.
Men selvom Peter Enevoldsens ambitioner for klimaet og den bæredygtige dagsorden er høje, er det dog vigtigt for ham at pointere, at det ikke skal ske for hver en pris.
– Det er mindst lige så vigtigt, at de mennesker jeg har arbejdet sammen med føler, at jeg gjorde det på den rigtige måde.
Bæredygtighed på flere fronter
Når det kommer til den bæredygtige dagsorden, beskriver Peter Enevoldsen, at han er i den spændende position at kunne bære to hatte.
– Jeg kan skubbe til innovationshøjden og outputtet for vedvarende energiteknologier, hvilket naturligvis har et direkte aftryk på den grønne omstilling, forklarer han.
Derudover peger han på, at bæredygtighed er mere end grøn strøm og reducering af drivhusgasser.
– Jeg forsøger at drive og implementere en ledelsesstil såvel som organisation, hvor fokus er på såkaldt DEIB, fortæller han.
DEIB skal forstås som diversitet, ligestilling, inklusion og tilknytning. Peter Enevoldsens medarbejdere spænder over 26 forskellige nationaliteter, og i Berlingskes Talent 100-artikel bliver han netop rost for sin inkluderende og empatiske ledelsesstil.
Jeg troede på et tidspunkt, at jeg skulle være mere hård og kantet og føre en mere maskulin ledelsesstil, hvis jeg ville have de høje stillinger
Peter Enevoldsen
En god leder behøver ikke være hård
Selv fortæller han, at det var en stor tilfredsstillelse, da han fandt ud af, at den type ledelse også har sin plads i toppen af erhvervslivet. Som den yngste i stort set alle ligaer han spillede i, tænkte han nemlig en del over at prøve at stramme sig an og virke mere moden.
– Jeg troede på et tidspunkt, at jeg skulle være mere hård og kantet og føre en mere maskulin ledelsesstil, hvis jeg ville have de høje stillinger, fortæller han.
Læs også: Kvikguide: Rekruttér dig til større diversitet – og bedre resultater
Men den slags ville være helt unaturligt for ham. Da han til gengæld fandt ud af, at der også var plads til ‘bare’ at være Peter som leder, faldt brikkerne på plads. Hans ledelsesstil er ikke bare til gavn for ham selv, men også for hele arbejdspladsen.
– Hvis du møder og anerkender mennesker, som de er og med de udfordringer, de kan have, så får du bedre medarbejdere, bedre performance og en bedre arbejdsplads. Det har været en vigtig læring for mig at finde ud af, siger han.
I den forbindelse er det vigtigt for ham at ansætte mennesker i alle aldre, nationaliteter og køn. Ikke bare fordi det er mest retfærdigt, men også fordi det bidrager positivt til produkterne i sidste ende.
– Jeg forsøger at skabe en spilleplade, hvor mine ansatte føler, at de kan være uenige. Jeg dyrker en feedback-kultur, hvor man tør sige sin mening og stille spørgsmålstegn. Vi har jo med ingeniører at gøre, og selvom man skulle tro, at der kun var én sandhed, så er det bare ikke altid sådan, det er. Med en divers medarbejdergruppe får vi dækket 360 grader, og det kan jeg se direkte i værdien af alt det, vi udvikler, understreger han.
Derfor er hans bedste råd til særligt unge mennesker: Vær dig selv. Det er den største force. Det har han i den grad selv erfaret.
Data skal drive beslutningerne
Lige nu står verden overfor et enormt behov for vindmøller. Det er vel at mærke vindmøller, som er bedre nu end nogensinde før, forklarer Peter Enevoldsen. Det betyder, at vindindustrien skal skalere markant. Samtidig har der aldrig været lige så meget data og viden om henholdsvis klimaet, energisystemer og vindmøller som nu.
– Min fornemmeste opgave pt er at løfte vind- og energiindustrien længere ind i den digitale tidsalder og dermed sikre, at vi træffer datadrevne beslutninger tidligere og bedre end førhen. Det inkluderer en række af leveringer og digital innovation, men jeg mener at de fornødne kapabiliteter og kompetencer eksisterer, fastslår Peter Enevoldsen.
Den slags udfordringer og opgaver er naturlige for Vestas-talentet at kaste sig over.
– Jeg trives bedst med komplekse udfordringer, og transparent progression er en motivationsfaktor, fortæller han.
Læs også: Ingeniør kobler bæredygtigt design med farten i metroen
Han fremhæver desuden, at det er til stor glæde og motivation for ham, at det han arbejder med er målbart.
– Jeg kan måle og forstå aftrykket af vores handlinger. Det er fantastisk, og den rapportering er simpelthen så vigtig for at guide os, siger han og tilføjer:
– Jeg går på arbejde hver dag og ved, at jeg selv og mine kollegaer gør en forskel, som kommer verden til gode. Det er da for fedt.
Tæl mennesket med
Både som menneske og som leder har Peter Enevoldsen en filosofi om, at man skal fejre sine succeser. Dem har han allerede haft mange af.
Han fortæller, at han var utroligt stolt, da han fik sit første job som vindprojektudvikler. Senere har han skrevet en ph.d, præsenteret sit socio-tekniske vindatlas på DR1 og til BBC og fået sine algoritmer kommercialiseret. Men han er lige så stolt af sit aftryk som leder allerede i sit første ledelsesjob. Her fik han at vide, at han gjorde en positiv forskel for sit område og medarbejderne. Den slags anerkendelse betyder noget og har fulgt ham siden da.
Noget jeg pt er stolt af er, at jeg føler, at jeg lykkes, mens jeg er Peter
Peter Enevoldsen
– Noget jeg pt er stolt af er, at jeg føler, at jeg lykkes, mens jeg er Peter. Det giver en fantastisk tilfredshed og følelse af at være et helt menneske, uanset hvor jeg er, fortæller han.
Og det gælder ikke kun hans person. Han har længe været optaget af en særlig agenda, som han i fællesskab med kollegaer er ved at lykkes med.
Læs også: Direktørtalent: Store ambitioner er ikke at råbe højest
Det drejer sig om, at han mener, at ingeniørvidenskaben bør anskues interdisciplinært – og i nogle tilfælde sågar transdisciplinært. Det vil sige, at de såkaldte ingeniøroutputs skal vurderes i en socioteknisk kontekst. Han giver et eksempel:
– En lokation kan have de bedste klimatiske forhold til den bedste vindmølle, men hvad hjælper det hvis lokationen er i et beskyttet område eller med højrisiko for klager, der trækker en godkendelsesproces ud?
Peter Enevoldsen henviser til, at de fleste opererer i et socialt konstrueret miljø med dertilhørende processer og regler. Det bør inkluderes, når nye ingeniørprincipper introduceres og eksekveres i en organisation. Det betyder også, at ingeniører ifølge ham bør kunne validere på lige fod med at kunne verificere.
Fra bump til bobler
Selvom der kan listes en lang række af succeser op fra Peter Enevoldsens cv, nævner han, at han også har oplevet perioder, hvor tingene ikke gled, som han kunne have håbet. Dem formår han til gengæld at vende til en læringsproces.
– Jeg har en fast tro på, at lige så vel som at god produktudvikling, forskning og forretning skabes gennem en iterativ proces med kontinuerlig feedback, hvor vores vej til målet ændres, så gør det samme sig gældende på et personligt plan, siger han.
Læs også: Direktørtalent: Store ambitioner er ikke at råbe højest
Noget af det vigtigste undervejs er en stærk leder – og de kan se ud på mange måder, har han erfaret.
– Jeg har, og har haft, fantastiske ledere, hvor jeg forsøger at tage det bedste med, mens jeg fortsætter med at være “Peter,” siger han og supplerer:
– Jeg glæder mig så meget til, at vi når vores globale bæredygtighedsmål, og så vil jeg fejre det med alle dem, som har knoklet mindst så hårdt som jeg, for at det kunne ske.
Forsiden lige nu:
Politisk opbakning til kommunernes klimaarbejde falder markant
KLIMAMÅL. Kommunerne oplever et markant fald i den politiske opbakning til klimaarbejdet, viser ny analyse. Det er meget foruroligende, siger klimaanalytiker, fordi politisk opbakning har stor betydning for, om klimaplaner bliver omsat til handling.
Virksomheder: Kommunerne bør prioritere andet end grøn udvikling
GRØN OMSTILLING. Under 10 procent af virksomhederne ønsker, at kommunen prioriterer den grønne udvikling højest, viser ny undersøgelse. Dansk Industri afviser, at det er udtryk for dalende interesse for den grønne omstilling.
Regningen for fossile brændstoffer er eksploderet i EU – organisationer kræver exitplan
KLIMAPOLITIK. Stigende priser på olie, gas og diesel har kostet EU ca. 500 milliarder kroner. 100 internationale organisationer er gået sammen om at kræve en EU-plan for fossil udfasning.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















