Investor runder milliard, men hans mål er at levere på bæredygtighed

Jacob Jelsing er ikke som milliardærer er flest. Han har vendt profitmaksimering for pengenes skyld ryggen, og han opfordrer til, at de kapitalistiske kræfter skal fokuseres mod virksomheder, der gør en reel forskel for kloden. For hvis vi fortsætter som hidtil, er det dømt til at gå galt, mener han. 

Den opgave tager han selv på sig som bestyrelsesmedlem, investor og natur- og klimaaktivist. Han har siddet som medstifter og ejerleder i virksomheden Gubra i 15 år, men den nye rolle som investor åbner op for noget andet – og noget mere. 

– Det giver mig nogle andre muligheder for at levere på bæredygtighed. Jeg er dog generelt meget varsom med at bruge ordet bæredygtig, da det er få, der kan leve op til det i ordets reelle forstand, kommer han sig selv i forkøbet.  

Jacob Jelsing betragter sig selv som en grøn ildsjæl, der har vilje og økonomisk frihed til at støtte op om virksomheder, som arbejder hen imod bæredygtighed ved at udvikle bedre alternativer til det nuværende. Det er dog kun første skridt på rejsen. På sigt vil han i højere grad støtte decideret bæredygtige og regenerative virksomheder, som han i forvejen forsøger at gøre gennem investeringsfonden Planetary Impact Ventures. Og det er der en god grund til. 

– Jeg synes, at det er tankevækkende og skræmmende, at vi kalder os et grønt foregangsland, når vi som et af de første lande i verden allerede har opbrugt vores naturlige ressourcer for 2024. Det er simpelthen på tide, at vi stopper op og tænker over, hvad vi kan gøre som borgere, virksomheder og politikere, siger han og uddyber:  

– Her er jeg stor fortaler for ”forurener betaler”- princippet, og at det personlige valg er vigtigt. At spise mere vegetarisk, droppe flyrejserne, tage cyklen og toget fremfor bilen og at begrænse tøjforbruget er forbavsende lette valg, vi alle kan tage. Det gælder i særdeleshed dem med økonomisk råderum – dem som oftest sviner mest, men gør mindst. 

Derudover savner han, at politikerne træder i karakter. Ifølge Jacob Jelsing burde de implementere en ensrettet natur- og klimaafgift uden rabat for at regulere både virksomheders og borgeres negative aftryk. 

– Jeg er træt af at høre på ”lækage”-undskyldninger. Hvis vi skal være et grønt foregangsland, må vi antage, at resten af verden følger med, fastslår han. 

Forlist drøm om havmiljø og biodiversitet

Jacob Jelsing kan ikke komme udenom, at biotekvirksomheden Gubra har været en af hans største karrieremæssige sejre. Virksomheden blev startet op under finanskrisen og uden nogen form for tilført kapital. Nu går over 200 medarbejdere på arbejde i Gubra hver dag. 

For Jacob Jelsing er det dog ikke kun profitten, der er i fokus. Han glæder sig over at have medvirket til at skabe en medarbejderkultur i Gubra, hvor det grønne alternativ er vigtigt, selvom det ikke nødvendigvis gavner bundlinjen.

– Jeg tager min rolle som bestyrelsesformand i Gubra meget seriøst og er bevidst om, at jeg skal varetage aktionærernes interesser. I den henseende mener jeg, der er en stor potentiel gevinst for virksomheden i at være en ansvarsfuld arbejdsplads, siger han og uddyber:

– Hvor det at cykle eller samkøre på arbejde og lade sig udfordre af kokkens vegetariske kreationer skaber glæde og værdi blandt medarbejderne. Og hvor effekten af at investere 10 procent af virksomhedens overskud til grønne og naturbevarende tiltag har skabt så meget positivt – og samtidigt været konsekvensfrit foruden at påvirke virksomhedens drift. Det kan jeg kun opfordre andre virksomheder til at gøre, understreger han.

Det lå ellers ikke i kortene, at Jacob Jelsing skulle være iværksætter. Som uddannet biolog drømte han om at bruge sin uddannelse til at arbejde med havmiljø og biodiversitet. Noget som han hurtigt erfarede, at han måtte skyde en hvid pind efter, da han blev færdiguddannet i 2002. 

– Det var samme år, hvor Anders Fogh Rasmussen i nytårstalen sagde fra overfor eksperter og smagsdommere og overlod retten til at bestemme til borgerne – og ham selv. Det førte til store nedskæringer, specielt blandt biologer, og Svend Aukens miljøministerium blev jo nærmest slagtet, fortæller han og fortsætter:  

– At Bjørn Lomborg så bagefter kom til i debatten og flyttede fokus fra klima, natur og grønne investeringer til en debat om prioritering af penge efter menneskelige behov, gjorde kun skuffelsen endnu større, mindes han. 

Ikke antikapitalist, men privilegier forpligter

Jacob Jelsing erkender, at det er lettere at prioritere sine penge, som han gør, når man har frie midler at flytte med, men han understreger til gengæld, at økonomisk velstand forpligter. 

– Der er ingen tvivl om, at vi er et rigere samfund end for 100 år siden, men det er baseret på en udnyttelse af klodens ressourcer, som er dømt til at gå galt. Det skal vi ændre, fastslår han. 

– Det er ikke fordi jeg har en eller anden antikapitalistisk naturforståelse og ser det som løsningen på biodiversitets- og klimakrisen, men jeg synes, at de kapitalistiske kræfter i højere grad skal rettes mod de bæredygtige virksomheder, der opererer inden for de planetære grænser – og ikke som nu, hvor det oftest bare er efter hurtig økonomisk profit, uddyber han. 

Læs også: Hans mission er en verden, hvor økonomi og planetarisk helbred går hånd i hånd

Han peger selv på den såkaldte post-growth economy som inspirationskilde, men anerkender, at balancen somme tider kan være svær. Det er vigtigt at finde en balance, hvor man inspirerer og handler uden at fordømme og skræmme andre væk. Selv håber han, at andre vil lade sig inspirere af Gubras tilgang til at investere en del af overskuddet til grønne tiltag. Virksomheden blev børsnoteret sidste år og har siden 2019 anvendt 10 procent af sit overskud til grønne tiltag.

Jeg føler mig ansvarlig

Jacob Jelsing er bestemt heller ikke bleg for at dele, hvem der inspirerer ham selv. 

– Jeg har stor respekt for de unge mennesker i Klimabevægelsen og Den Grønne Ungdomsbevægelse. Jeg forstår i høj grad deres bekymring for klimaet og fremtiden, og jeg føler mig ansvarlig, siger han. 

Selvom han siger, at han ikke som sådan har nogle kommercielle forbilleder, nikker han anerkendende til Patagonia og stifteren Yvon Chouinard, som i høj grad har sat virksomhedsansvar på agendaen.

– Jeg kan godt lide deres Action Works og 1 Percent For The Planet initiativer. Og så er det respektfuldt, at Yvon Chouinard har valgt at donere sin formue væk, mener han. 

I sin rolle som både investor og bestyrelsesmedlem forsøger han selv at sætte barren højt. I Gubras bestyrelse mærker han de forandringer, den kommende ESG-rapportering er med til at skabe. 

– Jeg synes, som udgangspunkt, at det er godt, selvom der efter min mening er lige lovlig meget fokus på selve rapporteringsdelen frem for handling. Men forhåbentligt vil det på sigt gøre det lettere at sammenligne virksomheders reelle tiltag mod bæredygtighed og afsløre tomme løfter og greenwashing, fastslår han. 

Læs også: S’et i ESG-rapportering er en strategisk mulighed for mellemstore virksomheder

I startups kan ESG-rapporteringen være en større udfordring, fordi al energi som udgangspunkt går på bare at overleve. 

– Her prøver jeg ofte som investor at mane til besindighed og forklare, at min finansiering ikke blot handler om profit, men mere om at skabe langsigtede, bæredygtige løsninger, forklarer han. 

I de tidligere stadier handler det om at skabe en forretningsmodel, der er plads til inden for planetære grænser – også i tilfældet af, at virksomheden vokser sig stor. Fordi så er aftrykket også det større.