Å: Vi skal have et fælles EU klimamærke til vores fødevarer

Af Jan Kristoffersen, spidskandidat for Alternativet til Europaparlamentet og Rosa Schaldemose, Politisk Rådgiver

Den 1. marts afsagde Vestre Landsret dom mod Danish Crown for vildledende markedsføring. Den vildledende markedsføring bestod i et lyserødt klistermærke på Danish Crowns svinekødspakker, hvorpå der stod “Klimakontrolleret gris”. Det var vildledende markedsføring, fordi der ikke eksisterer nogen såkaldt klimakontrolleret gris, idet der ikke for nuværende er nogen krav til svinekøds klimaaftryk. Udover at der ikke er nogen klimakrav til svinekød, er der heller ikke noget statskontrolleret klimamærke for øvrige fødevarer.

Selvfølgelig skal klimamærket være europæisk, ellers er det mere performativt end effektivt

Jan Kristoffersen & Rosa Schaldemose

Men måske kan Danish Crown snart bruge klistermærket “Klimakontrolleret gris” helt lovligt. I 2022 nedsatte den foregående S-regering nemlig en arbejdsgruppe, som har til opgave at undersøge muligheden for at oprette et dansk klimamærke. Ifølge Fødevarestyrelsens hjemmeside har der dog ikke været afholdt møder i arbejdsgruppen siden marts 2023. 

Fælles europæisk Farm-to-Fork-strategi

I 2022 fremsatte den Europæiske Kommission et forslag til regulering af et fælles klimamærke for fødevarer som en del af en større strategi, der har til formål at gøre de europæiske fødevaresystemer mere bæredygtige, sundere og mere klimavenlige.

“Farm to Fork”-strategien, som den hedder, er en del af EU’s omfattende Green Deal, som skal bane vejen for den fælles grønne omstilling. 

Det europæiske klimamærke skal altså bistå forbrugeren i at træffe bedre valg ved at informere om både de sociale, miljø-, ernærings- og klimamæssige værdier af en given vare og skal figurere på forsiden af produkterne. 

Ideen kan ikke siges at være ny. I flere europæiske lande eksisterer et sådant klimamærke allerede, hvor lovgivningen sætter minimumskrav til bæredygtigheden af certificerede fødevarer, hvilket hjælper forbrugeren til at træffe et mere klimabevidst valg. 

Klimamærket kan være et rigtig godt værktøj i junglen af uigennemsigtige klimaaftryk på indkøbsturen. For eksempel offentliggjorde Fødevarestyrelsen for et par uger siden et opslag om, at bananer har et lavere klimaaftryk end dansk smør. Vi bliver ofte solgt ideen om, at lokale produkter er mere klimavenlige end dem, vi importerer langvejs fra, men det holder ikke altid stik. 

Som medlem af Europa-Parlamentets grønne gruppe, vil jeg sørge for at holde den nyvalgte Kommission oppe på the Green Deal

Jan Kristoffersen & Rosa Schaldemose

I samme dur kan det være svært at gennemskue, om en vegetarisk sojabøf har et lavere klimaaftryk end en økologisk dansk kyllingefilet. Soja importeres mestendels fra det amerikanske kontinent, hvor der er helt andre landbrugsregler end i EU, og hvor sojaproduktionen er meget intensiv og bidrager til kæmpemæssig skovrydning. 

Forbrugere overladt til intuition 

Der ligger magt i forbrugernes valg, men den magt kan kun komme i brug når forbrugeren har muligheden for at træffe et valg på et oplyst grundlag og ikke på basis af fødevareproducenternes kreative marketingafdelinger. 

Flere undersøgelser (DI 2023, Landbrug og Fødevarer 2023) viser, at de danske forbrugere gerne vil handle mere bæredygtigt, men så længe der ikke er et statskontrolleret klimamærke, afhænger forbrugerens klimaaftrykket af egen viden, intuition og af producenternes marketingstrategier. 

Både forbrugere og forhandlere efterspørger muligheden for at kunne tage mere ansvar for fødevarernes klimaaftryk – heriblandt Salling gruppens direktør for bæredygtighed, kommunikation og Public Affairs, Henrik Vinther Olesen. 

Læs også: Kære MEP’ere: Giv os et fælles europæisk klimamærke

Fødevareindustrien har brug for lidt pejling til at se, hvilken retning der er den bedste og dermed tage ansvar for de produkter, de sælger. Og selvfølgelig skal klimamærket være europæisk, ellers er det mere performativt end effektivt.

Vi skylder borgerne at skubbe på for en lovgivning, som kan hjælpe dem med at træffe mere bæredygtige, klimavenlige og sundere valg

Jan Kristoffersen & Rosa Schaldemose

Det europæiske økologimærke blev i sin nuværende form introduceret i 2010, og kræver at mindst 95% af de certificerede madvarers komponenter skal være økologiske. 

Parallelt med det europæiske økologimærke eksisterer også det såkaldte Ecolabel, som er et certificeringsprogram, der garanterer klimaaftrykket og bæredygtigheden af det certificerede produkt. Produkter som møbler, hårde hvidevarer, rengørings- og personlig pleje produkter kan blive certificeret Ecolabel. Der eksisterer altså allerede flere europæiske mærker, som sætter en fælles minimumsstandard for de produkter, som kommer på det europæiske marked.

Klimamærke i limbo

Europa Kommissionen præsenterede “Farm to Fork”-strategien i 2020, og ifølge tidsplanen skulle rammen for det fælles klimamærke offentliggøres i slutningen af 2023. Rammen venter vi stadig på og mærket kan vi kigge langt efter. 

Der er ikke blevet offentliggjort nogen opdateret tidsplan hvad angår klimamærket, og i et lækket arbejdsprogram Kommissionen for 2024, blev ingen af de udestående “Farm to Fork”-sager nævnt, hvilket tyder på der ikke vil blive arbejdet videre på dem inden EP-valget i juni. Parallelt med klimamærket indeholder “Farm to Fork”-strategien også et dyrevelfærdsmærke.

Som medlem af Europa-Parlamentets grønne gruppe, vil jeg sørge for at holde den nyvalgte Kommission oppe på the Green Deal og de ambitioner, aftalen skal hjælpe os med at indløse. 

Vi skylder borgerne at skubbe på for en lovgivning, som kan hjælpe dem med at træffe mere bæredygtige, klimavenlige og sundere valg. “Farm to Fork”-strategien har nemlig ikke kun til formål at lette klimaaftrykket af indkøbskurven, men også at promovere en sundere kost. Det er nemlig både bedre for klimaet og for vores generelle sundhed at spise en plantebaseret kost. 

Læs også: Handlingsplanen kogt ned: Plantemad er det næste væksteventyr

Derfor vil jeg både sørge for at “Farm to Fork” bibeholder sit høje ambitionsniveau, og at strategien bliver videreudviklet med henblik på, at den bliver så konkret og udførlig som muligt og kan komme til afstemning i Parlamentet så hurtigt som muligt.

Indtil klimamærket bliver vedtaget og udrullet, kan Salling Group, og aktører i fødevareindustrien med fordel sætte egne ambitiøse standarder for gennemsigtighed og klimaaftryk af de produkter de sælger.

Og når klimamærket bliver rullet ud, vil Danish Crown så lovligt kunne markedsføre deres svinekød som klimavenligt – under forudsætning af, at deres kød altså lever op til minimumskravene og opnår certificering. Hvis ikke giver det blot et nyt grundlag, hvorpå Forbrugerombudsmanden eller domstolene kan retsforfølge slagtergiganten.