Det er som, hvis nogen fortalte dig, at nøglen til at blive sundere er mindre motion

Af  Paul Monaghan, medstifter og direktør for The Fair Tax Foundation

Lige om hjørnet venter en verdensomspændende eksplosion af virksomheders skattegennemsigtighed. Hvad der indtil nu har været frivillige offentliggørelser fra progressive virksomheder (såsom Fair Tax Mark-akkrediterede virksomheder) vil snart blive suppleret med nye, lovpligtige offentliggørelser fra store multinationale virksomheder, der opererer i EU, USA og Australien.

Kapløbet mod bunden for at sænke selskabsskatten viser nu tegn på at sætte farten ned, og det er modsat tendensen de sidste årtier. Den globale minimumsselskabsskat, der rykker frem i mange dele af verden, mindsker mange af fordelene ved skattely. Selv Storbritannien, der i mange år på skatteområdet har været en efternøler i G-20, har for nylig implementeret en moderat stigning i det samlede skattetryk. Og i løbet af et årti er selskabsbeskatningen fordoblet.

I USA har Inflation Reduction Act (IRA) sikret ekstra bevillinger til skattemyndigheden, IRS, hvoraf store dele er sat af til skattekontrol.  

Det er alt sammen passende, når man tager i betragtning, at selskabsskat er en afgørende indtægtskilde, og som har en enorm indvirkning på et lands skattemoral. Skatteunddragere er en hæmsko for national produktivitet.

Laffer kurvens pseudo-videnskabsfolk vender tilbage  

Men tilbageslaget er uundgåeligt begyndt, og endnu engang ser vi Laffer-kurvens pseudovidenskab blive brugt af ideologer for at forvirre og vildlede. 

Den USA-baserede Tax Foundation har netop etableret kontor i Europa og fremhæver Estlands skattesystem, hvor overskud ikke er underlagt traditionel selskabsskat, som en forbilledlig model for resten af Europa. 

Cato– og Adam Smith Institutterne gør alt, hvad de kan, for at underminere den globale minimumsskat, der er designet af OECD og som har støtte fra 140 nationer.

Religionen bag Laffer-kurven inspirerede til de bratte skattesænkninger, der blev annonceret af den kortvarigt britiske premierminister Liz Truss og hendes skæbnesvangre ‘mini-budget’ fra september 2022, der førte til spekulationer mod det britiske pund og stigende renter. På de globale markeder talte endda om om en særlig fjolsepris på britiske obligationer.

Laffer-kurvens dogme er i vid udstrækning inspireret af Arthur Laffers arbejde, en af pionererne inden for den såkaldt trickle-down-economi samt rådgiver for Donald Trump (der gav ham The Presidential Medal of Freedom i 2019). Tilhængere af Laffers tænkning mener, at en sænkning af selskabsskatteprocenten er lig med flere penge til virksomhedernes investeringer, som automatisk vil føre til så meget ekstra økonomisk aktivitet og profit, at det samlede skattebeløb faktisk vil stige frem for at falde. 

Læs også: Klimaet er kun én af grundende til at redde kulturmiljøer

Satsen for selskabsskat har uden tvivl en indvirkning på virksomhedernes investeringsbeslutninger. Det samme gælder skattefradrag, hvad enten det er kapitalfradrag eller skattemæssig afskrivning. Men – og det er et stort men-  ingen af delene er en altafgørende faktor for investeringsbeslutninger, så længe de gældende skattesatser ikke er fuldstændig ekstreme (som man sjældent støder på i disse dage). Det er langt vigtigere at regeringer investerer i muliggørende infrastruktur, uddannelse og innovation. Sådan lyder konklusionen i hvert fald i rapporten Cracking the Productivity Code: An International Comparison of UK productivity, som har undersøgt, hvorfor Storbritannien har en så miserabel udvikling, trods den lave overordnede selskabsskatteprocent indtil for nylig taget i betragtning. 

Minouche Shafik, direktør for London School of Economics and Political Science og tidligere bankdirektør i Bank of England, formulerede det kort og præcist i  Financial Times:

“Da jeg var i Verdensbanken, foretog vi hundredvis af undersøgelser blandt investorer om, hvad der afgør deres villighed til at investere i et land. De største årsager er næsten altid de samme: Først kommer makroøkonomisk og politisk stabilitet, høj-kvalitets infrastruktur og færdigheder. Lave skatter og erhvervsområder ligger altid nær bunden. Nøglen til vækst er at skabe et miljø, hvor der er store kommercielle muligheder – forskelle i skattesatser på et par få procentpoint er stort set ikke vigtige, hvis du tjener mange penge.” 

Desuden – og undskyld hvis det er fuldkommen åbenlyst – er Laffer-kurven indlysende nok en kurve. Så selv hvis man accepterer hypotesen på pålydende værdi, nemlig at alle punkter til højre for toppen af kurven fører til lavere skatteindtægter (det vil sige højere skattesatser fører til lavere skatteindtægter), så hævdes det ligeledes, at alle punkter til venstre for toppen også fører til lavere skatteindtægter. Det lader Laffer-entusiaster ikke til at forstå og taler i stedet som om, kurven er eventyragtigt lineær, som “beviser”, at sænkede skatter på magisk kommer med højere skatteindtægter. Det er som, hvis nogen fortalte dig, at nøglen til at blive sundere er mindre motion. 

Det modsatte tilfælde 

Idéen om, at der er et robust, virkelighedsbaseret evidensgrundlag til at støtte Laffer-kurvens tilbedere, er ønsketænkning. Faktisk er beviserne for Laffer-kurveideologien enten svage eller ikke-eksisterende. Sidste år konkluderede et IMF-working paper for eksempel at: “Landenes marginale, gældende skattesatser har allerhøjst en svag effekt på investeringer. En metaanalyse i European Economic Review Study i 2022 viser, at selskabsskattelettelser har en tvetydig virkning, når det gælder økonomisk vækst. 

Efter at have korrigeret efter selektionsbias konkluderede forskerne: “Vi kan ikke afvise hypotesen om en nuleffekt af vækstende selskabsskatter”. 

Et nyligt eksempel fra USA er markant. Efter vedtagelsen af den daværende præsident Donald Trumps Tax Cuts and Jobs Act fra 2017, blev satsen for både selskabsskat og den såkaldte repatriation tax, som beskatter de internationale selskabers indtjening uden for USA,  sat ned. Det førte ikke til en stigning af virksomhedsinvesteringer og skatteindtægter (som ret forudsigeligt faldt), men fremkaldte i stedet rekordstore aktietilbagekøb.

Læs også: Sexistisk kultur hersker på universiteterne: -Problemet er langt større end hidtil antaget

På samme måde blev betydelige skattelettelser på delstatsniveau i USA i staten Kansas i 2012 fremhævet som et quick fix på områdets økonomiske stagnering. Statens guvernør kaldte dem endda et “real-live experiment”, som skulle skabe investeringer og arbejdspladser, men den økonomiske test mislykkedes. Lovgivningen blev ophævet i 2017, efter at skatteindtægterne faldt, og de offentlige udgifter blev indskrænket.

Grunden til at virkeligheden ikke stemmer overens med Laffer-ideologernes ønsketænkning, er i de fleste tilfælde, at moderne økonomier i øjeblikket befinder sig til venstre for Laffers topmakseringsrate for indtægter – det vil sige, at hvis man sænker skatten, så reducerer man det samlede skattebeløb. 

Ansvarlige virksomheder betaler deres skat med stolthed 

De fleste virksomheder kræver ikke aggressive nedskæringer i selskabsskatten og er generelt fint tilfredse med at betale deres fair share af skatten. De er ikke på udkig efter en uretfærdig fordel mod internationale konkurrenter. De stoler på, at de kan vinde selv, hvis banen er kridtet op på retfærdig vis. De betaler glædeligt deres retfærdige andel og bekymrer sig i stedet om, hvad de får til gengæld.

Som Verdensbanken påpeger: 

• Kvalitetsinfrastruktur er afgørende for, at økonomien kan fungere forsvarligt;
• En veluddannet arbejdsstyrke er afgørende for økonomiens konkurrenceevne og produktivitet; og 
• Uddannelse øger arbejdstagernes effektivitet og gør det muligt for lande og økonomier at rykke op i værdikæden. 

Skattepolitik bør altid være evidensbaseret og modstå ideologier, uanset hvor de kommer fra på det politiske spektrum. 

2024 er et valgår som intet andet – med halvdelen af verden på vej mod stemmeboksene, herunder både i EU, Indien, Storbritannien og i USA. Man må håbe, at diskussionerne om selskabsskatten kan skride frem og foretages på sober og rationel vis, og at Laffer-tilbedernes politiske forslag bliver udsat for en grundig granskning.

Oversættelse af Emma Kragh. Se den originale artikel her.