ESG i EU
Af Dimitris Svolis og Thue Birk Svenningsen, ESG Implementation
Den 4. december 2023 nåede Europa-Parlamentet og Ministerrådet en foreløbig aftale om Forordningen om Økodesign for Bæredygtige Produkter (ESPR), som vil erstatte det nuværende Økodesign-direktiv.
ESPR skal fremme cirkularitet ved at udvide det nuværende økodesign-rammeværk ud over energieffektivitet og gøre bæredygtige produkter til normen i EU. De mindst klima- og miljøbelastende produktdesigns skal gøres til standard.
Hver måned bringer vi en aktuel opdatering på europæiske love og regler, som har betydning for danske virksomheders ESG-arbejde.
ESPR vil indføre minimumskrav til bæredygtighed for de fleste produkter på EU-markedet. ESPR kommer til at gælde for alle produktgrupper med undtagelse af sektorer, hvor der allerede er en tilsvarende regulering, som for eksempel medicin, dyr og fødevarer.
Kravene vil blive implementeret sektor for sektor frem mod 2030 og starter med en række prioritetsprodukter, herunder jern, stål, aluminium, tekstiler, møbler, dæk, rengøringsmidler, maling, smøremidler og kemikalier.
Med ESPR bliver der stillet krav til både selve produkterne og til den produktinformation, der bliver givet til forbrugerne.
ESPR – kort fortalt
Hvad: ESPR (Ecodesign for Sustainable Products Regulation) vil fremme produkters bæredygtighed og cirkularitet. Det udvider Ecodesign-direktivet til at omfatte forskellige bæredygtighedsaspekter og gælder for en bred gruppe af produkter.
Hvem: Alle led i værdikæden for produkter på EU-markedet, det inkluderer producenter, importører, distributører og detailhandlere.
Hvordan: Som EU-forordning vil ESPR have direkte virkning, i modsætning til regler i form af et direktiv, som kræver implementering i national lovgivning.
Hvornår: ESPR forventes vedtaget i foråret 2024, herefter vil generelle foranstaltninger træde i kraft. Specifikke produktkrav vil introduceres gennem delegerede retsakter, mellem som minimum 2024 og 2030.
Krav til produktets ydeevne: Produktets holdbarhed, pålidelighed, genanvendelighed, reparationsevne, energi- og ressourceeffektivitet, genanvendt indhold og tilstedeværelsen af stoffer, der potentielt kan hæmme genbrug og genanvendelse af materialer.
Læs også: Revisorer efterlyser klarere retningslinjer, når de skal grøn-stemple virksomhedernes ESG-rapporter
Krav til produktinformation: Et digitalt produktpas, som vil oplyse om produktets miljømæssige bæredygtighed, og om nødvendigt, yderligere elementer, såsom metoden til installation og brug af produktet og dets bortskaffelse.
Specifikke produktkrav vil blive introduceret af Kommissionen gennem arbejdsplaner og delegerede retsakter.
Slut med at brænde usolgte produkter
ESPR indeholder også nye foranstaltninger for at stoppe den praksis, som blandt andet kendes fra tekstilindustrien, hvor producenterne ødelægger usolgte forbrugerprodukter.
ESPR indfører et direkte forbud mod destruktion af usolgte tekstil- og fodtøjsprodukter med en 6-årig undtagelsesperiode for mellemstore virksomheder.
Desuden skal store virksomheder hvert år rapportere offentligt om, hvor mange usolgte forbrugerprodukter de kasserer og hvorfor.
ESPR kommer til at gælde for alle produkter, som bliver solgt i EU. Med reguleringen vil der være forpligtelser for alle led i værdikæden for produkter på EU-markedet, det inkluderer producenter, importører, distributører og detailhandlere. Mens producenter skal overholde produktets designkrav og relevante certificeringsforpligtelser. Importører skal kontrollere producenternes overholdelse af sådanne krav og tilstedeværelsen af de obligatoriske oplysninger, der kræves af ESPR.
Online markedspladser
Særlige regler vil gælde for online markedspladser, i overensstemmelse med bestemmelserne i EU’s Digital Services Act. Markedsovervågningsmyndigheder (MSA) vil have magt til at beordre en online markedsplads til at fjerne ulovligt indhold, og online markedspladser skal etablere et enkelt kontaktpunkt beregnet til kommunikation med medlemsstater og MSA’er.
Håndhævelse
Håndhævelsen vil være baseret på regler fra EU’s markedsovervågningsforordning samt nye regler, indført gennem ESPR, mens medlemsstaterne skal fastsætte straffe for manglende overholdelse af forordningen, herunder bøder.
MSA’er i medlemsstaterne vil håndhæve produktets overholdelsesregler på det indre marked, mens Toldmyndighederne vil kontrollere indførslen af produkter fra områder uden for EU’s marked.
ESPR introducerer også en forbrugerret til at kræve kompensation for skader forårsaget af manglende overholdelse fra produktets producent, EU-importør eller autoriseret repræsentant. Hvis forbrugeren mener, at produktet ikke lever op til kravene, kan den enkelte forbruger kræve kompensation, hvis de har lidt skade.
Tidsplan
ESPR forventes vedtaget i foråret 2024.
Når forordningen er vedtaget, vil dens generelle foranstaltninger, såsom forbuddet mod ødelæggelse af usolgte produkter, træde i kraft. Senest ni måneder efter ESPR’s ikrafttrædelse vil Kommissionen introducere specifikke produktkrav gennem delegerede retsakter startende med de nuværende prioriterede produkter.
30 delegerede retsakter forventes under dens implementering, som forventes at løbe mindst mellem 2024 og 2030.
Læs også: Kære MEP’ere: Giv os et fælles europæisk klimamærke
ESPR’s konsekvenser vil være forskellige fra sektor til sektor og fra virksomhed til virksomhed, og det vil afhænge af den endelige version af ESPR og dens implementering.
Praktisk set skal virksomheder holde styr på deres sædvanlige produktregulering (f.eks. emballage, elektronik, kemikalier) og skal overvåge de emner og områder, der kommer på Kommissionens arbejdsplan.
Forordningen kan dog have konkurrencemæssige fordele for de virksomheder, som er foran.
For dem, der vil vide mere:
Ecodesign for Sustainable Products Regulation – European Commission (europa.eu)
Provisional agreement for more sustainable consumer products (europa.eu)
The Ecodesign for Sustainable Products Regulation – – REACHLaw
Forsiden lige nu:
Forskere advarer: Datacentre kræver mere end grøn strøm
ENERGI. Hyperscale-datacentre kan lægge pres på både Danmarks elnet, miljø og lokalsamfund. Et nyt forskningsbrief fra CAISA efterlyser, at borgernes perspektiv inddrages tidligere og i langt højere grad.
Rabat kan få festivalgæster til at vælge grønnere mad – men den skal være stor
FORSKNING. Nyt studie fra CBS og DTU viser, at festivalgæster, der egentlig havde besluttet sig for at købe en okseburger, i gennemsnit skulle have næsten 40 procent i rabat for at skifte til en vegetarburger.
Bakterier og enzymer skal erstatte fossile råvarer i nyt DTU-center
INNOVATION. Et nyt center skal hjælpe virksomheder og myndigheder med at omsætte bioteknologisk forskning til bæredygtige løsninger, der kan trække industrien væk fra fossile og kemikalietunge processer.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
