Er det mere effektivt at fokusere på den teknologiske udvikling frem for at få borgerne med på en mere bæredygtig livsstil? Det er et af de spørgsmål, som har været oppe at vende i den seneste tids debat.
Og det rammer ned i et af fokusområderne for KR Foundation. Fonden har fokus på at modvirke klimaforandringer internationalt og er stiftet af efterkommerne af Villum Kann Rasmussen, som står bag Velux-selskabet.
– Modstillingen mellem individuelle adfærdsændringer og behovet for at ændre systemet er ikke så produktiv, synes jeg, for de to ting hænger dybest set sammen, siger Brian Valbjørn Sørensen, direktør for KR Foundation, og tilføjer:
Hvis alle levede, som vi gør i Danmark, så havde vi brug for 4,2 jordkloder om året
– Når det gælder den eskalerende klima- og miljøkrise, så har vi brug for at bringe flere end de traditionelle virkemidler i spil. Selvfølgelig er nye teknologier og regulering helt afgørende elementer i løsningen, men hvis alle levede, som vi gør i Danmark, så havde vi brug for 4,2 jordkloder om året. Derfor bør vi nok alle tage et medansvar for denne her situation.
Temposkift i grøn omstilling kræver mere civilsamfund
Det bliver særligt vigtigt i næste fase af den grønne omstilling, mener Brian Valbjørn Sørensen.
– For at nå det nu bredt accepterede danske mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. er der brug for et temposkifte i omstillingen. Det tror jeg, betyder, at civilsamfundet og borgerne skal inddrages meget mere.
– Der er løbende meldinger fra de politiske partier og erhvervslivet om, at den grønne omstilling ikke må koste noget i forhold til ulighed, velfærd, beskæftigelse, vækst og konkurrenceevne. Og det skal man selvfølgelig også gøre alt for, men der vil formentlig være nogle trade-offs på den korte bane. De bliver nemmere at få igennem, hvis folk er informerede og engagerede, frem for at der pludselig kommer regulering ned ovenfra.
Der er tale om en vekselvirkning mellem adfærdsændringer og ændringer af systemet
Af samme årsag bruger KR Foundation en del af sine midler, der primært går til internationale projekter, på organisationer, der arbejder for, at det er muligt at leve et grønnere og mere bæredygtigt liv uden at give køb på livskvalitet.
Midlerne beløber sig til 1 mia. kr. fordelt ligeligt over en periode på ti år, fra fondens stiftelse i 2015 til 2025.
– For eksempel støtter vi organisationen WildAid, der arbejder for at gøre bilejerskab uncool blandt unge mennesker i en række store kinesiske byer, der er ved at sande til i trafik og smog. Det er ikke shaming, men derimod et fokus på blandt andet cyklen som et sundt og bæredygtigt transportmiddel. Dermed åbner man også for et window of opportunity for politikere og virksomheder. Hvis de ser, at borgerne begynder at ændre adfærd og efterspørge mere ambitiøs regulering og nye produkter, så bliver det nemmere at introducere nye politikker og produkter.
– Derfor mener jeg, at der er tale om en vekselvirkning mellem adfærdsændringer og ændringer af systemet. Det handler om at komme ind i positiv spiral og undgå det modsatte, som vi desværre senest har set et eksempel på i Frankrig med De Gule Veste.
Bæredygtig finansiering vinder frem
Ud over bæredygtig adfærd, er bæredygtige finansiering, eller sustainable finance, på støtteprogrammet for KR Foundation.
– I de fem år fonden har eksisteret, har sustainable finance fået mere momentum. Det er i disse år, at flere end 1.000 investorer har besluttet at trække penge ud af kul, olie og gas. Det drejer sig samlet set om 11,5 billioner dollar, eller ca. 78.000 mia. kr. Det er mere, end hvad verdens tre største kapitalfonde, BlackRock, Vanguard og State Street, forvalter tilsammen. Så det begynder nu at blive sværere for de fossil-baserede virksomheder at rejse finansiering.
Investorerne kræver, at virksomhederne omstiller sig til en klimavenlig fremtid
KR Foundation bidrager til den udvikling ved at støtte et initiativ som Climate Action 100+.
– Det samler cirka 250 af verdens største investorer, som tilsammen forvalter 236.000 mia. kr. Formålet er, at investorer aktivt benytter deres ejerskab af de 100 mest forurenende virksomheder til at kræve, at virksomhederne omstiller sig til en klimavenlig fremtid.
Samtidig med de enorme tal, du nævner, har vi nyheden om, at olieselskabet Saudi Aramco forventer at rejse 25 mia. dollar på salget af 1,5 pct. af dets aktier. Så det har jo stadig en enorm værdi. Styrkeforholdet mellem det grønne og det sorte er vel stadig meget ulige?
– Ser man på, hvor meget energi vi globalt set får fra ”det sorte” versus ”det grønne”, er der ikke sket så meget. En af årsagerne er, at den globale efterspørgsel på energi bliver ved med at stige. Det gør det svært at vende kurven, det er derfor, vi også har brug for et stort fokus på energieffektivitet i energisystemet.
– Men vi ved, at 80 pct. af energireserven på fossile brændsler skal blive i jorden, hvis vi vil nå målet om at holde temperaturstigningen et godt stykke under to grader. Og her spiller investorerne en vigtig rolle.
Globalt set blev der for eksempel investeret cirka tre gange så meget i kul, olie og gas som i vedvarende energi i 2017.
Derfor er det så vigtigt at overbevise investorerne om, at de “sorte” investeringer ikke giver økonomisk mening, mener Brian Valbjørn Sørensen.
– Vi støtter organisationen Carbon Tracker, der har en baggrund i investeringsverdenen. De tager slipset på og taler investorernes sprog i forhold til de finansielle risici, der er forbundet med investeringer i fossile brændsler.
– Det gælder en reguleringsrisiko, fordi der eksempelvis kan komme en en skat på kulstof, en teknologisk risiko, fordi vedvarende energiformer kommer til at fylde mere og bliver billigere, så det til sidst ikke kan betale sig at trække fossile brændsler op af jorden i samme omfang, og en så endelig en fysisk risiko i form af, at mange raffinaderier ligger ved havet, og derfor, ironisk nok, kan blive ramt af storme og stigende havstand som følge af klimaforandringerne.
Grøn omstilling kalder på en ny økonomisk model
KR Foundation støtter desuden en række projekter- og et partnerskab med andre fonde, der har til formål at fremme ny økonomisk tænkning.
Vi bliver nødt til at give det økonomiske system et kritisk eftersyn
– Pointen i forhold til den nuværende økonomiske tænkning og praksis er, at den ikke i tilstrækkelig grad tager højde for effekterne på klimaet og miljøet. Man bør som udgangspunkt betale omkostningerne forbundet med den forurening, som ens økonomiske aktivitet forårsager. Hvis disse eksternaliteter regnes med, udgør de et kæmpe incitament for at forurene så lidt som muligt, siger Brian Valbjørn Sørensen.
Det scenarie udelukker dog ikke, at økonomien fortsat skal skabe vækst og beskæftigelse, mener han og tilføjer:
– Men det kan ikke længere ske i samme omfang på bekostning af klimaet og miljøet eller stigende social ulighed, for den sags skyld. Vi ved udmærket godt, at man ikke lige ændrer økonomien med et snuptag, men når man kigger på, hvor hurtigt og hvor omfattende klima- og miljøkrisen udfolder sig i disse år, og de kolossale omkostninger, den kommer til at have, hvis vi ikke snart skrider til handling, så bliver vi nødt til at give det økonomiske system et kritisk eftersyn.
Det fokusområde har kastet et dansk projekt af sig i form af støtten til at få udarbejde et grønt nationalregnskab. Projektet bliver varetaget af Københavns Universitet og er desuden medfinansieret af Carlsberg Fondet.
Håbet er, at det projekt kan være et eksempel til efterfølgelse internationalt, ifølge Brian Valbjørn Sørensen.
Det samlede budget til klimafilantropi i den gruppe er ca. 7-800 mio. US dollar om året
Få fonde arbejder for at modvirke klimaforandringerne
Mindre end én procent af fondsmidlerne på verdensplan går til at modvirke klimaforandringerne, ifølge jeres bestyrelsesformand, Connie Hedegaard. Skal I som fonde være bedre til at pulje jeres midler, så I får større effekt?
– Jeg kommer næsten lige fra Oslo, fra et tilbagevendende internationalt møde med en række af de største, internationale klimafonde. Det samlede budget til klimafilantropi i den gruppe er ca. 7-800 mio. US dollar om året, og der sker en høj grad af koordination i det forum.
Men det er vel et problem, at så få fondsmidler går til at modarbejde klimaforandringer. Har I en rolle i at påvirke andre fonde til at blive grønnere?
– Det har vi muligvis. Men vores formål er selvfølgelig først og fremmest at bruge den milliard kroner, KR Foundation kan forvente at få tildelt over i en ti-årig periode, på den mest effektive måde. Med udgangen af i år har fonden været i gang i fem år, og vi har derfor netop fået gennemført en ekstern midtvejsevaluering, der viser, at der vores arbejde indtil videre har haft rigtig god impact. Så ved at gøre det godt, kan vi måske være med til at inspirere andre fonde. Vi stiller os også meget gerne til rådighed for en helt uforpligtende snak med fonde, der ønsker at vide mere om, hvordan man på forskellig vis kan arbejde med klima- og miljøkrisen.
Hvad er målet for KR Foundation, nu hvor I er halvvejs igennem den periode, I er nedsat for?
– Jeg ser gerne, at vi holder fokus på vores bevillingsområder, løbende tager bestik af udviklingen og flytte ambitionsniveauet, så filantropen kan gøre det, den ifølge min overbevisning gør bedst; at være samfundets ”risikovillige kapital” og sætte ind dér, hvor politikere og erhvervsliv har svært ved at komme ind. Der kan vi komme ind med vores relativt begrænsede midler og være med til at skubbe på udviklingen.
Forsiden lige nu:
Google poster millioner i dansk projekt om biodiversitet i vådområder
Dansk Hydraulisk Institut (DHI) modtager to millioner dollars fra Google.org til projektet Global Wetland Watch, der har til formål at kortlægge verdens vådområder.
SEGES-topchef vil levere viden om bæredygtighed med både armslængde og armkrog
Uafhængighed, et stærkt fagligt miljø, en god virksomhedskultur og muligheden for at levere viden, der kan understøtte landbrugets grønne omstilling var afgørende for, at Tom Heron takkede ja til topposten i SEGES Innovation.
Grundfos vinder pris for net zero plan
Grundfos modtager klimapåvirkningspris for deres arbejde med at reducere CO2-udledningen til dette års Sustainability Awards.
Seneste artikler:
Departementschef skal afløse Möger
Peter Stensgaard Mørch skal være ny administrerende direktør hos PensionDanmark. Men først efter et år, hvor han bliver rustet til stillingen.
Djøfs lederpris 2023 går til leder med blik for bæredygtighed, social ansvarlighed og inklusion
I år kunne Rune Petersen, chef for innovation og investeringer hos Pelican Self Storage, tage imod titlen som årets bedste leder.
Seges Innovation ansætter Niras-profil som ny topchef
Efter årtier i Niras træder Tom Heron fra august til som administrerende direktør for Seges Innovation P/S. Samtidig runder den uafhængige virksomhed sit første årsregnskab.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
