nyheder

Her er danske toplederes 4 største udfordringer med Verdensmålene

600 topledere har deltaget i en ny undersøgelse fra VL, som peger på 4 hovedudfordringer.

Af - 1. marts
Ida Bratting Kongsted

Flere topledere skal engageres i Verdensmålene, siger adm. dir. for VL Ida Bratting Kongsted. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Der er lang vej til, at Verdensmålene er koblet godt og grundigt sammen med kerneforretningen. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL).

Kun 18 procent af virksomhederne svarer, at de har gjort Verdensmålene til en integreret del af deres strategi. Og kun 34 procent svarer, at deres arbejde med Verdensmålene er motiveret af forretningsinteresser, mens hele 58 procent svarer, at motivationen er en social ansvarsfølelse.

Topledernes største udfordringer for at tage Verdensmålene til sig er i prioriteret rækkefølge:

  • at de oplever begrænset indflydelse på målene
  • begrænset mulighed for at måle på effekten af indsatsen
  • manglende kundeinteresse
  • høje omkostninger i arbejdet med Verdensmålene.

Den gode nyhed er dog, at 96 procent kender til FN’s Verdensmål, og at 42 procent også arbejder med dem.

Analysen er udarbejdet i december 2018 af Megafon i samarbejde med VL og McKinsey & Company. Den er led i VL’s 2019-fokus, som er at gøre FN’s Verdensmål til et konkurrenceparameter.

Rummer enestående forretningsmuligheder

Hvordan gør man det, spørger vi Ida Bratting Kongsted, adm. direktør for VL, der driver 121 netværk for omkring 3.800 virksomhedsledere.

Verdensmålene skal ses på som en business case og skal ikke placeres i en separat CSR-strategi

– Verdensmålene er et konkurrenceparameter. De rummer enestående forretningsmuligheder for virksomhederne, men det kræver, at de integreres i virksomhedens strategi, forretningsmodel og kultur for at de danske virksomheder kan nå at være med i kapløbet og øge dansk konkurrenceevne.

– De skal ses på som en business case og skal ikke placeres i en separat CSR-strategi. Det og ikke mindst CEO’ens engagement og tempoet, fokuserer vi på i de mange workshops og det kommende VLDøgn. Det er også årsagen til, at det er interessant at støtte vores projekt for Industriens Fond, der har til formål at øge dansk konkurrenceevne.

Hvis Verdensmålene, som i dag, primært er drevet af en følelse af social ansvarlighed og goodwill, kan det være en risiko i forhold til at nå dem

Hvis arbejdet med Verdensmålene ender i et reservat for sig selv, er en af risiciene, at de mister betydning, når virksomheden er under pres, siger Ida Bratting Kongsted

– Som topchef er vi drevet af kvartalsregnskaber og bestyrelser, der puster os i nakken. Så hvis Verdensmålene, som i dag, primært er drevet af en følelse af social ansvarlighed og goodwill, kan det være en risiko i forhold til at nå dem. For lige nu går det godt i dansk erhvervsliv, men jeg ved godt, hvad det vil sige at blive presset, når det ikke går godt. Så vi laver et call to action for at få det private erhvervsliv engageret i at gøre Verdensmålene til en del af deres kerneforretning.

Når CEO’en er på, sker der noget

Den indsats skal drives af topledelsen, tilføjer Ida Bratting Kongsted.

Men i dag er det kun tilfældet i cirka halvdelen af de virksomheder, der deltager i undersøgelsen.

Overskriften på en af VL’s første workshops lød derfor også kort og godt: Verdensmål er en opgave 
for topledelsen. Den dagsorden blev bakket op af adm. direktør i Palsgaard, Jakob Thøisen:

“Indsatsen skal være toplederforankret, ellers har den ingen gang på jord. Man skal virkelig ville noget på området og se mulighederne – det her er ikke ”window dressing” – det skal give forretningsmæssig værdi,” sagde han på workshoppen.

Ida Bratting Kongsted tilføjer:

– Der hvor en Peter Holk, CEO fra Novozymes eller en Claus Bertelsen, CEO fra Peter Larsen Kaffe ejer agendaen om Verdensmålene, sker der noget. Så bliver de en naturlig del af strategien. For arbejdet med Verdensmålene kan koste nogle investeringer, og de kræver topledelses-forankring at gennemføre.

Man kan dele virksomhederne op i tre kategorier i forhold til Verdensmålene

Men det er selvfølgelig ikke alle virksomheder, der ser et oplagt match mellem deres virke og Verdensmålene.

– Man kan dele virksomhederne op i tre kategorier. For en virksomhed som Grundfos ligger verdensmål nr. 6 om vand lige til højrebenet, fordi det er en del af deres core business. Så er der dem, der bygger deres forretning på baggrund af Verdensmålene, for eksempel ved at de opsamler plast. Og så er der tredje kategori af virksomheder, som må ændre forretningsmodel for at kunne bruge verdensmålene som konkurrenceparameter.

Du har i dit tidligere job arbejdet med at rådgive topledere, hvad er dit bedste råd til dem i forhold til arbejdet med Verdensmålene?

– Mit bedste råd er, udover at downloade VL’s værktøj, at de skal gøre verden lille. Man kan ikke arbejde med alle 17 mål. Så brug noget tid i direktions- og bestyrelseslokalet på at se hvilke to eller tre mål, der passer til virksomheden. Og se på undermålene for de enkelte Verdensmål, ellers bliver det for komplekst og uoverskueligt.

Hvad skal VL have opnået, når året er gået?

– Vores mål er, at op mod 80 procent har taget Verdensmålene til sig som en reel toplederagenda.

VL’s øvrige succeskriterier for arbejdet med Verdensmålene er, at:
•der til hver workshop deltager ca. 30 medlemmer
•at mere end 600 topledere deltager i VL-døgnet
•at den topleder-guide som arbejdet munder ud i, downloades af mindst 1000 inden for det første halve år

Tags: