De fleste forbinder Vestas med vindmøller og en grønnere verden, men siden 2015 er virksomhedens direkte CO2-udledning steget med næsten 41 procent til en udledning i 2018 på 69.000 ton.
Det skal være slut om 10 år. Vestas skød nemlig året ind ved at bekendtgøre, at man i 2030 vil CO2-neutrale.
I en pressemeddelelse hedder det, at man i Vestas blandt andet vil kigge på løsninger, der skal mindske udledningen fra opvarmning og transport. En del af den proces bliver at udskifte hele Vestas bilpark til grønne biler. En omstilling, der allerede skal ske i år.
Vestas vil desuden også skære i C02-udledningen på leverandørsiden med 45 procent.
At udmeldingen kommer nu, er egentligt meget simpel, siger Lisa Malmquist Ekstrand, head of sustainability ved Vestas. Det er ganske enkelt det rigtige at gøre, og så er det det næste skridt på rejsen.
– Vi har leveret et bæredygtigt produkt i årtier nu, mens vi er blevet rangeret som en af de virksomheder, der har en af de bedste løsninger på klimakrisen, men nu vil vi bevæge os ud over det og også sikre os, at det produkt, som vi leverer til markedet, også bliver produceret på den mest bæredygtige måde, siger Lisa Malmquist Ekstrand og understreger, at det også skal ses i forlængelse af de stigende forventninger fra virksomhedens forskellige aktører.
– Vores stakeholders, kunder, partnere, investorer og medarbejdere har samtidig også fået flere forventninger til vores sustainability performance, og det her næste skridt er derfor også en erkendelse af de forventninger. Desuden er efterspørgslen også højere nu, end den var for 10 år siden, hvilket også relaterer til de forandringer, der sker i verden lige nu, siger hun.
Når de siger, at de vil skære 45 procent fra i deres leverandørkæde, er det som udgangspunkt en rigtig spændende udmelding.
Ekspert: Positiv udmelding
Med Vestas udmelding følger virksomheden nu i hælene på en række andre virksomheder, der også har bebudet, at de vil være klimaneutrale i fremtiden, herunder Novo Nordisk, som ligeledes satser på at nå det til 2030, samt Arla og Mærsk, der sigter efter 2050.
Og udmeldingen er overordnet set positiv, siger Dennis Friis Thaagaard, adm. direktør for Sustainor, som rådgiver virksomheder om CSR strategi og rapportering. Ifølge ham er det er klogt træk, at Vestas kommer på banen nu.
– Når man ser, hvilken branche, de er i, så er det en rigtig fin udmelding. Det er forventet med det voldsomme fokus, der er på klima i øjeblikket, og på den måde giver det god mening. Den er dog som udgangspunkt ikke overordentlig ambitiøs.
Det kan forklares med, at Vestas bygninger siden 2013 allerede kører på 100 procent vindenergi, forklarer Thagaard. Han pointerer til gengæld, at udskiftningen af deres bilpark til grønne biler, samt deres ønske om at kigge på grønne brændsler for at gøre hele transportdelen grøn, er en ambitiøs udmelding.
– Hvordan de kommer til at udskifte deres biler, bliver en spændende proces at følge med i, fordi den ambition er en lille smule hurtigere end markedets teknologiske udvikling. De kommer til at pushe en lille smule på det område, og det kommer nok til at gøre en lille smule ondt på dem økonomisk. Det er ikke dumt, men jeg tror, det er lidt hurtigere end markedskræfterne kommer til at køre, siger han.
Taget i betragtning af, at de netop arbejder for en grønnere verden, burde de så ikke have taget det her standpunkt noget før?
– Man kan sige, at de ikke være så proaktive i deres kommunikation som eksempelvis Ørsted, så på den måde har Vestas hængt lidt i bremsen. Man kan godt argumentere for, at de er på bagkant, fordi de er den virksomhed, de er. Man kan også hævde, at de skal gøre det, når det giver mening, og lige nu giver det mening for Vestas at melde det her ud. Det havde det nok også gjort for to år siden, og hvis de havde gjort det tidligere, havde det måske givet dem bedre mulighed for at differentiere sig lidt mere i stedet for at virke lidt fodslæbende eller som resten af markedet.
To vigtige fremhævelser
Udover omstillingen til grønnere transport, hæfter Dennis Friis Thagaard sig ved især to ting i udmeldingen.
Vi mangler at få svar på, hvad de reelt måler på, og hvilket udgangspunkt, de går ud fra
Den første er, at Vestas vil nå målet uden at klimakompensere.
– Vestas har ikke sagt, de ikke vil udlede CO2, men man gå ud fra, at det er deres egen produktion af vind, som de vil kompensere med internt i stedet for at kompensere eksternt. Altså den reaktive, hvor man køber CO2-kvoter til kunstig lave priser. Og det er super flot, siger han.
Lisa Malmquist Ekstrand understreger netop også Vestas hensigt om ikke at klimakompensere med CO2-kvoter som en vigtig pointe.
– Når vi snakker om vores mål om at være CO2-neutral, så gør vi det uden at bruge CO2-kvoter, hvilket vil sige, at det bliver 100 procent på grund af vores egen indsats. Og det er det, som adskiller os fra mange andre virksomheder, siger hun.
Den anden ting, som Dennis Friis Thaagaard hæfter sig ved, er deres indsats på scope 3.
Scope 3 dækker over de aktiviteter, som virksomheden ikke selv direkte kan kontrollere, såsom underleverandørs udslip, og udgør for de fleste virksomheder mere end 40 procent af det totale udslip.
– Hele problematikken ved CO2-neutralitet, er scope 3, så når de siger, at de vil skære 45 procent fra i deres leverandørkæde, er det som udgangspunkt en rigtig spændende udmelding.
En anden virksomhed, som også har sat mål for deres leverandører, er blandt andet Ørsted.
Flere spørgsmål end svar
Selvom udmeldingen som udgangspunkt giver god mening, så stiller den dog flere spørgsmål end svar på nuværende tidspunkt, mener Dennis Friis Thaagaard. Især i forhold til scope 3, hvor Vestas indtil videre kun har meldt ud, at de vil tage en dialog med deres underleverandører for at skære CO2-udledningen med 45 procent.
Det skyldes primært, at Vestas stadig har til gode at fremføre, hvad de har tænkt sig at måle på. Er det kun deres leverandører eller også deres leverandørers underleverandører etc.?
– Vi mangler at få svar på, hvad de reelt måler på, og hvilket udgangspunkt, de går ud fra, når de siger 45 procent. Og det er der djævelen er gemt i detaljen, siger Thaagaard og forsætter:
– Det er en meget spændende udvikling, men de mangler at give nogle detaljer i forhold til, hvad der ligger i det. Der er altså stadig lige et ekstra lag, vi skal have afdækket. Så inden man jubler alt for meget, skal man lige have det lag med også, men som virksomhedskonsulent mener jeg, at det er et klogt træk, nu skal implementeringen bare være tilsvarende.
Ifølge Dennis Friis Thaagaard er det derfor også svært at vurdere, hvor ambitiøs udmeldingen fra Vestas egentlig er, fordi det endnu er usikkert, hvordan målet om klimaneutralitet skal komme i hus.
Et eksempel er stålproduktionen, som er en heftig CO-udleder i leverandørkæden for Vestas. I en artikel i Berlingske siger Vestas’ marketing- og kommunikationsdirektør, Morten Dyrholm, blandt andet, at Vestas skal ind og arbejde med, hvordan man kan opnå CO2-frit stål. Og hvis det er tilfældet, virker det enormt ambitiøst, siger Thaagaard.
– Hvis de er helt derude, hvor de vil kigge på hele stålproduktionen, så er der ikke lang tid til 2030, men hvis det kun er scope 1 og 2 som de medregner i deres klimaneutralitet, så er der måske ikke så lang vej at gå inden 2030. Det kommer simpelthen an på, hvad der ligger i det,
– Det er fremtiden, der kommer til at vise, om det bliver på niveau med resten af markedet, eller om de faktisk går ud og tager teten på eksempelvis scope 3. Jeg mener, der er et kæmpe potentiale til at tage lederskab og differentiere sig på netop det. Men det bliver også voldsomt svært, fortsætter han.
Vi kommer også til at have et tilsvarende fokus på andre områder end miljø og klima, hvilket vi også har indikeret via sociale medier. Så det her er bare første udmelding om vores kommende initiativer
Vestas: CO-neutral i scope 1 og 2
Når Vestas siger, de vil være klimaneutrale i 2030, så er det i forhold til scope 1 og 2, at målsætningen gælder, siger Lisa Malmquist Ekstrand. De 45 procent er en ekstra en add-on til hovedmålsætningen om nul udledning om 10 år.
– Vi mener ikke, at målet om at være CO-neutral i 2030 er nok, og derfor har vi også forpligtet os til en anden og separat CO2-målsætning i vores leverandørkæde, siger hun.
I første omgang gælder de 45 procent kun for deres direkte leverandører, fortæller Ekstrand samtidig, og en del af den kommende dialog med leverandørerne kommer til at handle om netop stålproduktionen.
– Hvis vi ser på vores CO-udledninger, så kommer den største del fra vores leverandørkæde, hvor det hovedsageligt stammer fra råmaterialerne, og hvis vi tager den længere ud, så drejer det sig om stål og jern. Det er primært de to områder, som vi skal se mere på, siger hun.
Har I gjort nogle overvejelser, hvis I ikke når i mål?
– Der er ingen, der tvinger os til at gøre det her, så det er jo langt hen ad vejen baseret på vores egen villighed, men ved at kommunikere det så tydeligt ud nu, er der selvfølgelig et ansvar for, at vi også lever op til det, vi lover.
Det er dog ikke kun klima, der kommer fokus på det næste årti. Udmeldingen om CO2-neutralitet er en del af Vestas nye bæredygtighedsstrategi ”Sustainability In Everything We Do”.
– Vi kommer også til at have et tilsvarende fokus på andre områder end miljø og klima, hvilket vi også har indikeret via sociale medier. Så det her er bare første udmelding om vores kommende initiativer, siger Ekstrand.
Forsiden lige nu:

Skrap forbrugerombudsmand vil skabe konsensus om grønne løfter i markedsføring
Det er afgørende, at der bliver en bred accept af kravene til markedsføring med løfter om bæredygtighed, siger Christina Toftegaard Nielsen, der samtidig ikke vil acceptere en sproglig udvanding af bæredygtighedsbegrebet.

Svanemærket strammer kravene til byggeri
Miljømærkning Danmark skærper og fermsætter nye krav til cirkulær økonomi, klima og biodiversitet i nybyggeri for at kan bryste sig med Svanemærket. Nye typer af bygninger kan nu også opnå miljømærket.

Samarbejde skal styrke landbrugets ESG-værktøj
SEGES Innovation og Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder sammen om ESG-værktøj. I første omgange til klimabelastning, i fremtiden skal værktøjet også måle biodiversitet, dyrevelfærd og social ansvarlighed.
Seneste artikler:

Djøfs lederpris 2023 går til leder med blik for bæredygtighed, social ansvarlighed og inklusion
I år kunne Rune Petersen, chef for innovation og investeringer hos Pelican Self Storage, tage imod titlen som årets bedste leder.

Seges Innovation ansætter Niras-profil som ny topchef
Efter årtier i Niras træder Tom Heron fra august til som administrerende direktør for Seges Innovation P/S. Samtidig runder den uafhængige virksomhed sit første årsregnskab.

Et farvel til den traditionelle afdelingsleder
PODCAST: Christian Bason står i spidsen for en udvikling i Dansk Design Center hvor formålet er i fokus. En form der er med til at øge motivationen og skabe mening og forståelse for hvad man som medarbejder er en del af.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
