Jeg holder af hverdagen. Mest af alt holder jeg af hverdagen.
Sådan indleder Dan Turèll et af sine mest kendte digte. Digtets titel ‘Hyldest til hverdagen’ er noget mange danskere kan spejle sig i netop nu, hvis man skal tro en ny undersøgelse fra Lahme Kommunikation.
Når coronakrisen slutter, svarer 78 pct. af de 909 danskere i undersøgelsen, at det de glæder sig allermest til er at vende tilbage til hverdagen.
“Men jeg håber samtidig, at jeg vil tage den ro og eftertænksomhed, der er fulgt med (..), med videre i min ‘normale’ hverdag”, uddyber en af respondenterne.
Bæredygtighedsbegrebet kommer til at blive bredere og skal favne mere
Og den pointe er central, mener kommunikations- og trendekspert Julia Lahme, som står bag undersøgelsen. Vores forbrugsmønstre og krav til bæredygtighed vil nemlig blive ændret på den anden side af krisen.
– Der kommer til at ske nogle større skift, og bæredygtighedsbegrebet kommer til at blive bredere og skulle favne mere. Vi kommer for eksempel til at se at forbrugerne forventer at den sociale bæredygtighed også vil blive prioriteret. Vi har brugt år på at italesætte miljøet og klimaet, men nu ser vi hvordan krisen lærer os noget om hvad det vil sige at være socialt udsat, både globalt og nationalt. Hensynet til det enkelte menneske skal favnes i lige så høj grad som klimaet, vurderer Julia Lahme og tilføjer:
– Desuden sker der noget lige nu, som både er positivt og det modsatte, nemlig at danske forbrugere i meget høj grad vil vende sig indad mod danske brands, og danske varer. Vi forventer en bølge af ”køb dansk”. Det betyder at vi vil ønske at være lokalt forankrede i en hel anden grad end vi har set længe, og det er sådan set postivt nok. Det kan dog få store konsekvenser for vores relationer til omverdenen, og vores evne til at tænke eksempelvis bæredygtighed ud over landets grænser.
Det får den konsekvens at vores forbrug af fødevarer stiger, at kvaliteten af dem også gør
Hvad ser I, på et lidt større plan, at krisen har lært danskerne om deres levemåde og forhold til eksempelvis forbrug?
– Vi har lært at begrænse os, men vi har også lært at vores valg – store såvel som små – har enorme konsekvenser. Det betyder at nogle valg pludselig har store konsekvenser for vores livskvalitet, nogle valg som vi måske har kunnet distrahere os ud af tidligere. Valg af arbejde, ægtefælle, bopæl, er nogle af de helt store valg, men også måden at lægge vores økonomi an på at weekender og ferier har været vigtigere end vores hverdag.
– Pludselig er det gået op for os, at hverdagen er det, det hele handler om, og at det er den vi skal have til at fungere. Det får den konsekvens at vores forbrug af fødevarer stiger, at kvaliteten af dem også gør, men også at vi bager, sylter og strikker som aldrig før. Vi vil også se nogle radikale genovervejelser af folks arbejdsliv, og samtidig vil vi formodentlig se antallet af skilsmisser stige på den anden side af corona. Det mest positive der kommer ud af det her, er en forhøjet bevidsthed om at det nære betyder allermest og det er egentligt noget af det mest rørende, vi kan påvise i rapporten, lyder det fra Julia Lahme.
Hvis danskerne kommer til at bruge flere penge på kvalitetsfødevarer, er det godt nyt for mange virksomheder, som står i en udfordrende omstilling i forhold til bæredygtighed. Den kræver nemlig i høj grad, at forbrugerne er villige til at betale noget mere for produkterne, som Jais Valeur, adm. direktør for Danish Crown, tidligere har pointeret i et interview med Sustain Report:
– (..) det er jo ofte sådan, at når forbrugeren står i supermarkedet og skal vælge kød, ser de på, hvad der er billigst. Vi kan gøre en forskel, men forbrugerne skal vælge med tegnebogen. Der synes jeg, at både vi men også pressen og forbrugerne har en opgave med at bakke op om at bruge lidt flere penge på at få noget ordentligt kød.
Mere end 60 pct. er bevidste om at bruge deres penge på brands de har et værdisammenfald med
Om flere kvalitetsvarer i indkøbskurven bliver en realitet efter coronakrisen er for tidligt at sige. Ifølge Julia Lahme vil de truende udsiger for økonomien også spille en rolle for vores forbrug, ligesom forbrugertilliden i løbet af coronakrisen har været på sit laveste siden 2012. Men netop fordi vi måske fortsat vil forbruge mindre, vil vi bruge vores penge med større omtanke.
– Vores rapport viser er udbredt bekymring for jobsikkerhed og økonomi, men også en udpræget ansvarsfølelse blandt forbrugerne. Vi ved simpelthen godt at vi har et ansvar for at de berømte hjul drejer rundt. Mere end 60 pct. er for eksempel bevidste om at bruge deres penge på en måde, der gavner de lokale forretninger, og brands de har et værdisammenfald med.
Rapporten ‘909 Danskere om corona: Sådan former coronakrisen vores fremtid’ kan downloades mod betaling her.
Forsiden lige nu:

SEGES-topchef vil levere viden om bæredygtighed med både armslængde og armkrog
Uafhængighed, et stærkt fagligt miljø, en god virksomhedskultur og muligheden for at levere viden, der kan understøtte landbrugets grønne omstilling var afgørende for, at Tom Heron takkede ja til topposten i SEGES Innovation.

Grundfos vinder pris for net zero plan
Grundfos modtager klimapåvirkningspris for deres arbejde med at reducere CO2-udledningen til dette års Sustainability Awards.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Henrik Frandsen overtager ordførerskab for klima-, energi og forsyning
Moderaterne udvider klimaområdet med et nyt klimaordførerskab med fokus på global klimapolitik.

Fond ansætter ny frontfigur til at lede investeringer i fremtidens fødevarer
Danmarks Eksport- og Investeringsfond ansætter ny direktør til at lede fondens arbejde med udvikling af klima- og miljørigtige fødevarer.

Virksomheder i fødevarebranchen har nu udsigt til 58 mio. kr. i tilskud til plantebaseret fødevareproduktion
Fra den 31. maj har Fonden for Plantebaserede Fødevarer sat 58. mio. kr. på højkant til virksomheder, der arbejder med plantebaserede fødevarer.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
