Et nyt partnerskab mellem energiselskabet Better Energy og Industriens Pension vil skyde 4 mia. kr. ind i opførelsen og driften af 15 nye solcelleparker i Danmark og Polen.
Det er en “historisk milliard-investering” og et “gennembrud for solcellemarkedet i Danmark”, når parterne bag aftalen selv skal sige det.
Og det har de sådan set ret i, lyder det fra Jens Wenzel Andreasen, Professor ved DTU Energi.
– Det er helt klart en meget stor investering, og hvis det lykkes at få parkerne op, så vil det være den største samlede forøgelse af solcellekapaciteten i Danmark indtil nu, siger han.
Solenergi på kommercielle vilkår
Solcelleparkerne skal drives uden statsstøtte af Better Energy, som også står for at bygge dem, men der er tale om et 50/50-partnerskab på ejerskabet af de færdigbyggede parker.
I dag er det muligt at lave solcelleparker på helt kommercielle vilkår, fordi prisen på at opføre dem, ligesom det er tilfældet med vindmølleparker, er styrtdykket, fortæller Anne Hauch, som ligeledes er professor ved DTU Energi, Institut for Energikonvertering og -lagring.
– Hvis du ser på de typiske solceller, der er siliciumbaseret, kostede de mere end 200 gange så meget per watt, du installerede, da jeg blev født for 43 år siden i 1977. Så i min levetid er prisen faldet med faktor 200, siger hun.
11 af de 15 nye solcelleparker skal opføres i Danmark, mens den resterende del skal ligge i Polen og vil være opført og i drift i løbet af 2021 og 2022. I alt får solcelleparkerne en kapacitet på cirka 1 GW, hvilket svarer til en årlig reduktion på over 350.000 ton CO2. Til sammenligning skal der i alt reduceres CO2 for 19 mio. ton frem mod 2030 for at nå 70-pct. målet.
Modstand mod solcelleparker bliver en udfordring
Men et tocifret antal nye solcelleparker falder ikke i god jord alle steder. Og det kan blive en er de store udfordringer for dette og andre projekter, mener professor Jens Wenzel Andreasen.
– Udfordringen er helt klart, at der begynder at vise sig stærk modstand lokalt, som vi fx så det på Ærø, siger han med henvisning til, at Better Energy netop har måttet opgive et projekt der blandt andet på grund af lokal modvilje, lange tidshorisonter og for mange løse ender, ifølge Information.
Opbakning er centralt for projekterne, understreger Peter Lindegaard, investeringsdirektør i Industriens Pension.
– Vi vil gøre, hvad vi kan for at tingene er forankret i lokalsamfundet, så folk er ok med, at vi stiller solcelleparker op. Det er noget, vi lægger stor vægt på, men man skal tænke på alternativet, som er, at der ikke er noget natur at kigge på om 70 år på grund af klimaforandringerne, hvis vi ikke gør noget, siger han tilføjer:
– Det gode ved solceller er, at de ikke larmer og står i cirka en meters højde, hvilket gør at man ikke nødvendigvis kan se dem, hvis de er ordentligt afskærmet. Men er de lige så kønne, som en kornmark? Nej, det synes jeg heller ikke, men man må prøve at se skønheden i det formål, de har.
Masser af aftagere til grøn strøm
Og det formål står klart for mange virksomheder. Herhjemme driver Better Energy eksempelvis en solcellepark, der forsyner Chr. Hansen med grøn strøm på alle danske lokationer.
Også Bestseller-ejerens investeringsselskab Heartland har for nylig investeret heftigt i solcelleparker.
Aftalen mellem virksomheden og energiselskabet kaldes PPA, eller power purchase agreement, hvor en virksomhed typisk binder sig til at opkøbe grøn strøm i en periode på ti eller tyve år til en fastsat pris.
Er der risici ved den model – for eksempel hvis elpriserne falder meget, så I tjener mindre?
– Der er en langsigtet risiko på elprisen, men vi har opstillet forskellige elpris-scenarier og selv med en lavere elpris, får vi en fornuftig investering. Vi har samtidig sikret os langsigtede fastprisaftaler, og vi forventer et attraktivt risikojusteret afkast. Når det er sagt, tager man selvfølgelig noget risiko ved at være med på rejsen med grøn energi.
Overkapacitet af grøn strøm på grund af de mange spillere på markedet, er han ikke nervøs for.
– Grøn strøm er så central en del af den grønne omstilling, at vi forventer en tilstrækkelig efterspørgsel selv med overskydende el fra vindmølleparker og solcelleparker. En af ambitionerne i Danmark er jo samtidig at lave power-to-x via elektrolyse, hvor man producerer grøn brint, der kan lagres eller laves til ammoniak eller andet brændstof til den tunge industri eller transport.
Medie: Svært at genanvende solcelleanlæg
Selvom tunge spillere som Ørsted og European Energy kæmper om solenergi-markedet, der for nylig blev udråbt til den nye konge af de globale energimarkeder af IEA, Det Internationale Energiargentur, og vokser med 12 pct. om året, er Peter Lindegaard ikke bekymret for konkurrence-situationen.
– Better Energy er en af de store spillere i Danmark, og det er et meget stort projekt, vi sætter gang i, set med danske øjne. Vi er ikke som sådan i konkurrence med andre, men løfter i flok, fordi opgaven er så stor. Skulle der ligefrem komme overskydende strøm, som ikke kan sælges, er det kun et midlertidigt issue, indtil der kommer måder at lagre energien på.
Ingeniøren er blandt de medier, som har sat fokus på problemerne med genanvendelse, når solcelleparkerne skal rives ned igen. Indgår den slags cirkulære hensyn I jeres aftale med Better Energy?
– Vores aftale løber i 30 år, men hvis solcellepanelerne stadig virker til den tid, er tanken at lade dem stå, hvis vi kan forlænge for lejeaftale af jorden. For når nu de er produceret, er det mest bæredygtige selvfølgelig at lade dem være i brug så længe som muligt. Hvis der til den tid skulle være udviklet nye og mere effektive solcellepaneler, kan det give mening at sætte dem op i stedet. Og så må materialerne på de solcellepaneler, der skal skrottes, blive genanvendt i det omfang, det er muligt.
DELTAG I KORT SPØRGEUNDERSØGELSE OM VIRKSOMHEDER OG BÆREDYGTIGHED I 2021
