Dette skal vi holde øje med til COP26, ifølge Connie Hedegaard

Klimatopmødet COP26 åbnede ballet i Glasgow søndag, hvor topfolk fra hele verdenssamfundet samles for at drøfte klimaforandringer – og hvad vi gør ved dem, før det er for sent.

Topmødet løber frem til 12. november, og verdens øjne står på stilke.

Men hvad skal der egentlig til, for at topmødet vil blive kaldt en succes i historiebøgerne? Vi har talt med tidligere klimakommissær i EU og forhenværende klimaminister Connie Hedegaard om hendes bud på, hvad man skal holde øje med i Glasgow.

– Jeg vil især holde øje med, hvordan relationen tegner sig mellem USA og Kina på klimaområdet efter de første dage. De er uenige på rigtig mange områder, blandt andet Taiwan og handel, men har de alligevel besluttet, at her er der et område af fælles interesse – så vil der nok kunne skabes større resultater i Glasgow, end hvis de to lande ikke har den gensidige tillid, siger hun.

Connie Hedegaard deltager ikke selv fysisk på topmødet i Skotland, da hun mener, at man grundet Covid-19-situationen ikke nødvendigvis bør møde op, hvis man ikke har en direkte rolle ved konferencen.

Der skal vises vilje – og konkret løfter

Hvad skal der til, for at COP26 vil kunne blive kaldt en succes i historiebøgerne?

– Der skal være et slutresultat, hvor muligheden for at holde sig under de to grader – og helst under de halvanden – stadigvæk er in sight, fortæller Connie Hedegaard.

Hun tilføjer:

– Nogle får det til at lyde som om, at succeskriteriet er, at når man tager hjem fra Glasgow, skal man kunne sige: “så, nu vi kom vi i mål med det” – men det kommer ikke til at ske. Det er ikke nødvendigvis et problem, at vi ikke kommer i mål, men det vil være et problem, hvis der ikke er tilstrækkeligt mange lande og tilstrækkeligt mange af de store udledere, der lægger mere til dét, de allerede har lovet.

Læs også: – Energieffektivisering er det stedbarn ingen holder af

Ifølge Connie Hedegaard skal man dog ikke vente helt til slutningen af COP26, inden man kan forvente udmeldinger eller signaler fra landene. Blandt andet fordi USA’s præsident Joe Biden kun deltager i de første dage af topmødet, og det derfor er forventeligt, at Biden selv vil præsentere nogle mål, inden han rejser hjem.

– Man må gå ud fra, at Biden selv vil præsentere sit standpunkt, inden han rejser.

Et afgørende signal, man skal holde øje med ved COP26, bliver foruden, at landene udvider deres løfter også, at man rækker dybere i lommerne:

– Der skal konkrete nye tilsagn, der viser, at viljen er der, og også, at der bliver fundet en løsning omkring finansiering, siger Connie Hedegaard.

Dette område står for 79 procent af CO2-udslip

I en rapport udført af FN’s projektafdeling, UNOPS og UNEP, i samarbejde med britiske University of Oxford, der udkom i oktober, blev der peget på, at infrastruktur bør blive et af de helt centrale emner ved årets topmøde.

– Forfatterne af rapporten argumenterer for, at hvis man skal håndtere klimaforandringerne, bliver regeringer nødt til radikalt at gentænke, hvordan infrastruktur planlægges, leveres og styres for at tilpasse sig en modstandsdygtig fremtid med lave udledninger, fremgik det af en pressemeddelelse.

Læs også: Connie Hedegaard: Alle tigger om reguleringer

Specifikt pegede rapporten, der udkom under titlen ‘Infrastructure for Climate Action’, på, at 79 procent af CO2 kommer fra aktiviteter relateret til infrastruktur, og står for 88 procent af alle omstillingsudgifter.

G20 i Rom

Siden COP15 i København i 2009 har i-landene lovet, at der ville komme 100 milliarder dollars fra 2020, som resultat af dette års COP, som skulle have været holdt sidste år, påpeger Connie Hedegaard.

– Og der er i-landende altså ikke i mål, men ligger nu på omkring 80 milliarder dollars. Det tror jeg personligt vil være en skuffelse og mere end et irritationsmoment for en hel del u-lande. Så der er risiko for, at det vil kunne forsure stemningen fra start.

Hun tilføjer:

– De har dog fundet milliarder, på milliarder, på milliarder til alt mellem himmel og jord her under pandemien, så kan de dog ikke finde de resterende 10-15 milliarder?

Læs også: Vækstfonden finansierer ud fra bæredygtighed

Ved weekendens G20-topmøde i Rom bekræftede 20 af verdens største økonomier dog, at man har til hensigt at levere de 100 milliarder dollars. Et andet signal fra mødet var, at landene blev enige om at afslutte offentlig finansiering af kulkraft, selvom der ikke blev nogen konkrete mål for udfasningen af den sorte energikilde.

Connie Hedegaard fortæller dog, at det hun hører blandt folk tæt på processen er, at det bliver vanskeligt at trylle de sidste milliarder op af hatten.

– Det er enormt ærgerligt, at landene ikke har kunnet leve op til det mål, som man har haft så mange år til at nå, siden COP’en i København.

De tungeste æsler

Men udover de store tunge økonomier som USA og Kina, vil det også være værd at holde øje med en del andre lande, mener Connie Hedegaard.

Hun peger blandt andet på Indonesien, der med sine 300 millioner indbyggere ofte overses som et land, man bør holde øje med.

Også Brasilien og Indien bliver interessante at følge.

Læs også: Science Based Targets initiatives lancerer nyt initiativ

En stor del af Indiens 1,4 milliarder indbyggere laver under fattigdomsgrænsen, og mange har eksempelvis aldrig ejet en bil. Så i transformationen, hvor flere indbyggere skal have løftet deres generelle levestandard, mener Connie Hedegaard, at det bliver interessant at se, om man vil hoppe direkte til el-biler.

– Indien er desuden et land, der kan blive hårdt ramt af klimaforandringer. Så det bliver interessant at følge signalerne fra Modi-regeringen, siger Connie Hedegaard.

COP26 løber frem til 12. november.