Vi hører ofte, at mærker og certificeringer er en jungle at finde rundt i. Men i virkeligheden er der kun 38 certificerede mærker, forbrugerne behøver lære at kende Det er dem, du kan stole på dem. De 38 mærker er analyseret og gennemgået i bogen: ”Op på mærkerne – din guide til certificerede mærker og venligaktivisme”. I den nye episode af podcasten Bæredygtig Business har Steffen Max Høgh den ene af bogens forfattere i studiet.
Lars Ludvigsen fra LETZCERTI rådgiver virksomheder og forbrugere om certificerede mærker og bæredygtig kommunikation.
Desuden medvirker Helle Rex fra STEP, som har analyseret sig frem til at definere de fire bæredygtighedstyper, der også bliver gengivet i bogen. I podcasten kan du høre, hvad der ligger til grund for blåstemplingen af de 38 mærker, og hvordan de netop er kommet frem til at fremhæve disse 38.
Læs også: Frit spil for greenwashing i primetime på Danmarks Radio
’Butterfly-modellen’ blev udviklet af to af bogens forfattere, Lars Ludvigsen og Jakob Zeuthen, i 2018, hvor den første gang blev brugt til at identificere de certificerede mærker, som virksomheder kan bruge, hvis de lægger vægt på uafhængige tredjepartsorienterede certificeringer som en del af deres markedskommunikation.
51 mærker blev i 2018 vurderet som gode nok og publiceret i fagbogen: MÆRK DIN FORRETNING. I den nuværende bog er der fokus på certificerede mærker til forbrugere, og dem er der 38 af, som lever op til mindst ét af kriterierne i hver af butterflyens fire vinger: Transparens, Interessenter, Relevans og Certificering & kontrol. De fire kriterier er alle i overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens retningslinjer og fungerer som en uddybning og kvalificering.
Det er værd at bemærke, at alle de omtalte mærker i bogen er gode nok, selv
om de har en forskellig score. Dem, der ikke er gode nok, er udeladt af bogen.
Hvis man kender de gode mærker, er man godt kørende som både forbruger og virksomhed. Og man kan med ro i sjælen se bort fra alle de grafiske arbejder og mærkelignende figurer, der pryder emballager og hjemmesider og minder om de troværdige mærker. Det er alle disse tusindvis af ikke-mærker, der medvirker til at give en fornemmelse af ’mærkejungle’, ikke de 38 som snarere må betragtes som en nysselig botanisk have.
Vi taler også om den årlige forbrugeranalyse fra STEP, som inddeler danske forbrugere i fire bæredygtighedstyper.
Bliv klogere på baggrunden for de 38 mærker og forstå, hvordan du selv som forbruger kan bruge bogen som din guide, når du vil vide, hvilke produkter, tjenester og virksomheder der er bedre inden for de fire temaområder: klima, miljø, sundhed og sociale forhold.
Udover Lars Ludvigsen og Jakob Zeuthen er Kasper Nesager og Susanne Hacke medforfattere på bogen, og tidligere klimaminister og EU Klimakommissær Connie Hedegaard har skrevet forord.
Lyt til podcasten her.
Forsiden lige nu:

Medier, organisationer og advokatfirma hoppede alle på historien om bæredygtigt badetøj
GREENWASHING. Copenhagens Cartels historie om badetøj lavet af fiskenet havde alle ingredienser til en god historie. Og det var bekvemt at tro på den, påpeger reklamemanden Frederik Preisler.

Lovændring åbner for fængselsstraf for vildledende markedsføring
Regeringen lægger op til, at systematisk og grov vildledende markedsføring kan straffes med fængsel. Dansk Erhverv efterlyser mere vejledning frem for strengere straffe.

Det kræver en kulturændring at skabe det meningsfulde arbejdsliv
Ledelsesekspert og forfatter Louise Sparf deler i sin bog Lederskab i Balance sin personlige ledelsesfortælling. For hende er balancen mellem hjerne og hjerte vigtig for at opnå de bedste resultater på arbejdspladserne.
Seneste artikler:

Tidligere Ørsted-direktør bliver ny partner og investeringsdirektør i CIP
Tidligere viceadministrerende direktør i Ørsted, Martin Neubert, tager de strategiske tøjler over Copenhagen Infrastructure Partners’ investeringsområde på tværs af fonde.

PFA Pension henter særlig rådgiver til at dirigere strategi og bæredygtighed
Tidligere særlig rådgiver i S-regeringen og afdelingsdirektør i Nykredit Karl Kjær Bang bliver ny chef for bæredygtighed, public affairs og strategi hos PFA Pension.

Halvdelen af forskningsreserven skal gå til grøn omstilling
Et bredt flertal i Folketinget er enige om at fordele 3,6 mia. kr. til dansk forskning. Næsten halvdelen går til forskning i den grønne omstilling.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.