Indlægget er skrevet af Steen M. Andersen, direktør, FCG Global Goals
Kære læser. Må jeg invitere dig med på en tur tilbage i tiden. Til en provinsby i Jylland i 1960’erne, nærmere betegnet Horsens. Her kom jeg ganske ofte, for her boede mine bedsteforældre. Min bedstefar var skoleinspektør, min mormor var hjemmegående. De boede i et parcelhus og levede vel som de fleste i middelklassen.
Min bedstefar havde biologi som fag i skolen. Han gik meget op i naturen, og han var led og ked af, at vejvæsenet som noget nyt var begyndt at slå grøftekanterne. ”Trafiksikkerhed” var årsagen. ”Men det går ud over insekter, fugle og sjældne planter”, mente min bedstefar. Han brugte ikke ordet biodiversitet, men han tænkte på det.
Når varerne skulle pakkes ud ved køkkenbordet, så var de i papirsposer eller pakket ind i papir
Når min mormor skulle handle, så foregik det ved telefonen. Hun ringede til købmand Nors og bestilte varer. Det hele blev ”skrevet”, som det hed, og en gang om måneden cyklede hun så ned og betalte regningen. Varerne blev bragt ud med cykelbud, og han havde også varer med fra slagteren og fiskehandleren, når han nu alligevel skulle den vej.
Når varerne skulle pakkes ud ved køkkenbordet, så var de i papirsposer eller pakket ind i papir. Plastic brugte man ikke. I øvrigt var i hvert fald kød, grøntsager og fisk oftest fra lokalområdet. Grøntsagerne var, hvad man nu kunne få efter sæsonen. Osten købte de ofte på det nu nedlagte mejeri i Kattrup ca. 15 km fra Horsens, hvortil de i øvrigt cyklede – de havde jo ikke bil. En gang imellem gik turen med rutebil.
Tøj var noget, man købte og så beholdt i lang tid. Blev det for umoderne, så blev det sendt til en syerske til ”omforandring”.
I dag kan man se supermarkeder reklamere med bæredygtigudbringning på cykel!
Jeg er sikker på, at du, kære læser, har fanget hvor jeg vil hen: Ingen plastic. Transport og udbringning på en CO2-korrekt måde. Varer fra lokalområdet med mindre transport til følge. Ikke mindst fordi varerne var ”i sæson”, så man ikke fik jordbær til jul! Mindre ”brug-og-smid-væk”. Og en stille protest mod den måde, man behandlede naturen på.
I dag kan man se supermarkeder reklamere med bæredygtigudbringning på cykel!.
Netbutikker har stor succes – mediet er et andet (i øvrigt mere strømforbrugende end en telefon), men basalt set er metoden til varebestilling den samme. Biodiversitet er i den grad oppe i tiden, og kommuner udlægger tomme arealer med frø og planter for at tiltrække insekter og dyr. I modebranchen er der en gryende bevægelse for, at man skal være mere bæredygtig, også selv om det måske betyder lidt mindre forbrug af nyt tøj. Og inden for fødevarebranchen er der ikke blot en bevægelse mod økologi, men også for at købe varer fra lokalområdet.
Det var også et liv med stigende forurening, badeforbud i fjorden, biler som kørte max. 5 km. på en liter benzin
Nu vil det være let at protestere og spørge, om jeg da synes, at alt var bedre dengang ? På ingen måde. Jeg tror, at mine bedsteforældre levede et godt liv. Men det var også et liv med stigende forurening, badeforbud i fjorden, biler som kørte max. 5 km. på en liter benzin (blyholdig i øvrigt), begyndende masseproduktion af kød og æg uden forbrugerprotester, mængder af kunstgødning på marker og i deres egen køkkenhave, opvarmning af deres hus med fossile brændstoffer, ringe isolering af huset m.m.
Men når man som jeg arbejder med bæredygtighed hver dag, kan man ikke lade være med at tænke på, om der ikke er ting fra dengang, som vi med fordel også kunne gøre brug af i dag? Måden vi emballerer varer på? Måden vi transporterer varer og os selv på? Efterspørgsel efter varer, som skal skaffes langvejs fra, når de ikke er i sæson herhjemme? Behovet for nyt tøj? Endnu mere fokus på biodiversitet? Krav til producenter om at producere bæredygtigt?
Vi har måske en tendens til at mene, at vi er nødt til at opfinde alting, hvis vi skal bevæge os i en mere bæredygtig retning
Vi har måske en tendens til at mene, at vi er nødt til at opfinde alting, hvis vi skal bevæge os i en mere bæredygtig retning. Der er da heller ingen tvivl om, at opfindelser, innovation, produktudvikling – kært barn har mange navne – er helt afgørende, hvis vi skal nå bare i nærheden af at nå de 17 Verdensmål i 2030.
Men grundlæggende er det stykke hen ad vejen de samme principper, der gør sig gældende: Hvordan vi behandler vores natur. Hvad vi forbruger. Hvor meget energi og hvilken slags vi bruger til transport, opvarmning og kommunikation. Hvilke materialer vi ønsker at anvende.
Det er da en tanke værd, om vi også hvad angår bæredygtighed kan lære af fortiden, så vi til vores eftertid kan levere et mere bæredygtigt samfund.
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger.
Deltag i debatten – send en idé eller et debatindlæg på mellem 4-800 ord til info@sustainreport.dk
