Tre organisationer i den danske energisektor bliver til en under navnet Energy Cluster Denmark.
Det sker for at øge gennemslagskraften og behovet for at finde innovative løsninger på tværs af hele energisektoren.
Danmarks mål om 70 procents reduktion af CO2 i 2030 og Europas fælles ’Green Deal’ kræver nemlig mere samarbejde, lyder det i en pressemeddelelse fra organisationerne.
Derfor går de tre klyngeorganisationer, House of Energy, CLEAN Energi og Energy Innovation Cluster, nu sammen under navnet Energy Cluster Denmark.
Med udgangspunkt i erhvervs- og teknologiområdet energi samler den danske energisektors tre største klyngeorganisationer nu innovationskraften i en ny, stærk energiklynge for at skabe vækst og udvikling. House of Energy, CLEAN Energi og Energy Innovation Cluster går sammen i en ny klyngeorganisation, som samler og styrker fælles innovation på tværs af hele energisektoren.
Det inkluderer områder som energiproduktion, energiinfrastruktur, energilagring og energieffektivitet og dækker derfor energisystemet lige fra vindmøller på havet til brug af energi hos forbrugerne.
Hvis Danmark skal køre på 100 procent vedvarende energi fra de nuværende 70 procent, bliver det en svær nød at knække, men det er en af de udfordringer, den ny samlede klyngeorganisation skal tage op, lyder det fra Peder Østermark Andreasen, Bestyrelsesformand i Energy Innovation Cluster.
– Når vi forener kræfterne om ny, efterspørgselsdrevet innovation i tæt dialog med en samlet dansk energiindustri, så kan vi sammen løfte sektoren ind i fremtiden og løse vores fælles klimaudfordring, siger han i pressemeddelelsen.
Det skal desuden være nemt for virksomhederne at få hjælp til at udvikle den næste innovation og teknologiske løsning, som kan være med til at drive en grøn, dansk vækst til gavn for både erhvervsliv og klima, siger Torben Funder-Kristensen, Bestyrelsesformand i CLEAN.
Også Lykke Friis, bestyrelsesformand i House of Energy, har store forventninger til den nye organisation.
– Et endnu tættere samarbejde mellem erhvervsliv, universiteter og myndigheder er en forudsætning for, at vi i Danmark kan nå vores 70 procent mål. Mindst lige så vigtigt er det, at vi også ruster os til at kunne bidrage til EU’s fælles ’Green Deal’. I de kommende år skal hele Europas energisystem omstilles, og her har Danmark meget at byde på, når vi forener indsatsen og også gør det lettere for særligt små og mellemstore virksomheder og forskere at finde sammen, siger hun.
Også blandt de forskellige erhvervs-, branche- og interesseorganisationer samt virksomheder og videninstitutionerne er der opbakning til den nye samlende klyngeorganistion på energiområdet, lyder det i meddelelsen.
Forsiden lige nu:

Googlediversitet og containerinklusion: Virksomhedsgiganter gav råd om inklusion
Coca Cola, ISS, Mærsk, Danske Bank og Google meldte sig ind i Copenhagen Pride som gæster på CBS. Virksomhedernes ledende kræfter på området gav her sine bud på, hvordan du åbner din arbejdsplads op for regnbuens farver.

Deloitte: Øremærket barsel er en gave til virksomhederne
Revisions- og konsulenthuset ser de nye barselsregler som et godt skub, der kan gøre det lettere at holde på talentmassen. For virksomhederne er ligestilling også forretning.

Klimaunderskud i medie- og underholdningsbranchens topledere – hvad gør de danske profiler for klimaet?
Medie- og underholdningsbranchens topledere halter bagefter med sit bæredygtige ansvar, men der er både råd og inspiration at hente. Eksperter og mediekoncerner deler her ud ad sine erfaringer.
Seneste artikler:

Aarhus Universitet åbner et center for plastikforskning
Verdenshavene fyldes med plastik, og det globale samfund kan ikke følge med produktionen og nedbryde den store mængde, der produceres hvert år. Det vil Aarhus Universitet og professor Daniel Otzen nu gøre noget ved.

Modeindustrien skal rykke sig på data, transparens og sporbarhed
De unge, der bærer bæredygtighed: Rasmus Stærk Just leder CSR-afdelingen i DK Company med en holistisk tilgang til bæredygtighed

To nye forskningsprojekter skal medvirke til bæredygtig energiudvikling
European Energy har fået forskningsmidler til at at udvikle bæredygtigt flybrændstof og digital styring af solparker
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
