nyheder

5 stærke sustainability-tendenser i 2021

Det er ikke længere nok at være bæredygtig, og så vokser medarbejderaktivisme, lyder to af forudsigelserne fra Tania Ellis.

Af - 17. december 2020
Få Sustain Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Barren for vores bæredygtige forventninger til virksomheder hæver sig hele tiden. Heldigvis er det ikke alle tendenser, der manifesterer sig samtidig eller er lige relevante for alle.

Men budskabet fra Tania Ellis er kort sagt, at bæredygtighed skal tænkes bredere end klima, og at medarbejderne bliver en endnu vigtigere stakeholder, end de har været hidtil.

Hun har knap 20 års erfaring med rådgivning, træning og strategisk trendformidling inden for CSR og bæredygtig forretningsudvikling i sin virksomhed The Social Business Company og er femte gæst i vores serie om sustainability i året der kommer.

Sustainability 2021
I den kommende tid spørger Sustain Report forskellige eksperter om, hvad alle virksomheder bør være opmærksomme på i forhold til sustainability i 2021.

Læs andre artikler i serien, som stiller skarpt på nye krav til rapporteringsustainability-kommunikationinvestorpres for grøn omstilling og store virksomheders leverandørkrav og -ansvar

1. Fra bæredygtig til regenerativ
John Elkington, som er ophavsmand til “de tre p’er”; People, Planet Profit har lavet en omskrivning af dem i lyset af coronakrisen, fortæller Tania Ellis.

Nu skal de erstattes med tre r’er; Regenerative, Resilient og Responsible.

– Det kommer vi til at tale meget mere om i 2021, siger hun.

Det er nemlig ikke længere nok blot at være bæredygtig (selvom det er svært nok at opnå i sig selv).

– Når du er bæredygtig som virksomhed, nulstiller du din påvirkning, så du ikke gør nogen skade. Når du tænker regenerativt og cirkulært bygger du ovenpå og forbedrer udgangspunktet. Det princip ser man hos virksomheder, som ønsker at gå fra at være klimaneutrale til at blive klimapositive, som fx Grundfos, H&M og Ikea.

– Det handler om at lære af naturens principper og at bruge dem i blandt andet sin produktudvikling. Naturen er jo vores største og mest erfarne R&D-afdeling nogensinde, så ideen er, at der er noget at lære af den, siger Tania Ellis.

Desuden vil virksomheder blive påbudt at lave handlingsplaner for at bevare og forbedre biodiversiteten på grund af kommende EU-direktiver på området, tilføjer hun.

2. Fra circular til so-cular
I 2021 bliver det ikke nok at tale om cirkularitet med miljømæssige briller på, mener Tania Ellis.

– Når jeg siger, at vi går fra circular til so-cular mener jeg, at social inklusion bliver en del af den grønne agenda. Man talte allerede om “inclusive globalization” på topmødet i World Economic Forum (WEF) sidste år, siger hun og tilføjer:

– Hvis vi skal formå at navigere i den store grønne omstilling, der er nødvendig, skal vi huske at få menneskerne med. Bevægelsen De gule veste i Frankrig er et eksempel på, hvad der kan se, hvis man ikke også tænker det sociale perspektiv ind.

Social inklusion og retfærdighed skal være en del af den grønne omstilling, ifølge Microsoft. I 2020 forpligtede virksomheden sig til et mål om, at tænke de hensyn ind i sine nye kontrakter på solenergi, ifølge Greenbiz.com.

Og det bliver endnu mere relevant i 2021, ifølge Tania Ellis.

– Nye teknologier og bevægelsen fra fossil til grøn energi betyder, at mange kan miste jobs. Men den grønne agenda skaber også nye job, og det vil i nogle tilfælde kræve omskoling, siger hun og peger på et aktuelt eksempel for massiv jobskabelse.

I Pakistan har regeringen nemlig iværksat, at tre milliarder træer skal plantes frem til midten af 2023. Det forventes at skabe 1,5 million nye job, som et led i den overordnede plan “The 10-billion-tree tsunami.

3. Fra værdikæder til værdibaserede alliancer
Selvom kun hver fjerde af landets 100 største virksomheder har sat mål for deres scope 3-udledninger, eller leverandørkæden, ifølge en gennemgang Finans.dk har lavet, rykker det issue højere op på dagsordenen i 2021, mener Tania Ellis.

– Flere virksomheder vil ændre deres tilgang til leverandørerne fra risikostyring til at handle om udvikling om samarbejde for at nå en fælles ambition om grøn omstilling. Globale virksomheder som Disney og Walmart har fx etableret en ‘Supply Chain Innovation Fund’, hvor de udvikler løsninger på deres fælles værdikædeudfordringer i forhold til menneskerettigheder og grøn omstilling, siger Tania Ellis og tilføjer:

– Herhjemme ser vi også, hvordan virksomheder som Novo Nordisk rækker ud for at samarbejde med deres leverandørkæde om at nedbringe CO2-udledningerne.

4. Fra ansvarlighed til aktivisme..
Nogle virksomheder tager ikke bare ansvar for, hvordan de selv og deres leverandører driver forretning. De blander sig også i, hvad deres kunder gør.

– Det bliver en tendens, vi vil se mere til, ligesom vi allerede har set det inden for de meget aktivistiske virksomheder som Patagonia. Her har man fyret den finansielle sektor som kunde i den forstand, at der ikke må være logoer fra fx banker på Patagonia-tøj, siger Tania Ellis.

Og et andet outdoor-mærke, North Face, har indtaget en lignende position over for et olieboringssselskab i USA. Det blev nægtet at købe North Face-tøj med sit logo på i julegave til medarbejderne, fordi det ville kompromittere North Face-brandet. I et fire sider åbent brev skriver olie-direktøren blandt andet, at der bruges petroleum til produktionen af North Face-produkter, skriver Financial Times.

Kan man ikke komme ud på lidt dybt vand som virksomhed med så aktivistisk en strategi?

– Jo, det kan man helt sikkert. Så det skal selvfølgelig gøres med troværdighed og med en klar kobling til, hvad virksomheden i forvejen er kendt for og klar til at stå på mål for. Ellers kommer det hurtigt til at klinge hult. Virksomheder kan være aktivister med stort A eller lille a. Vi har brug for super idealisterne, der kompromisløst hæver barren for, hvad der er ansvarlig og bæredygtig forretning, mens de pragmatiske virksomheder kan være aktivister med lille a at oplyse og påvirke deres kunder og samarbejdspartnere til at træffe de bæredygtige eller ansvarlige valg, siger Tania Ellis.

5. ..og mere medarbejderaktivisme
Når vores viden om bæredygtighed stiger, følger den kritiske opmærksomhed på virksomhederne med.

– Det hører med til et hyper transparent samfund. Bæredygtighed er ved at blive et forretningsparameter. Og jo mere virksomhederne arbejder med bæredygtighed, jo flere eksempler ser vi på, hvad der er muligt at gøre. Så bliver det tydeligt, at nogle virksomheder ikke gør nok. For hvis virksomhed x kan kortlægge udledningerne i sin værdikæde, hvorfor gør virksomhed y det så ikke?

Den øgede opmærksomhed på virksomhedernes handlinger eller mangel på samme, mener Tania Ellis vil få konsekvenser.

– Vi kommer til at se mere hverdagsaktivisme både fra borgere og fra medarbejdere. Det gælder i forhold til de valg vi træffer med vores pension, investeringer og indkøb, siger hun.

Mens vi i Danmark ikke har mange eksempler på medarbejderaktivisme i stor skala, er det ikke ualmindeligt i USA. Her har Amazons og Googles medarbejdere protesteret mod deres arbejdsgiveres manglende handling i forhold til klimaet. Og den tendens kan danske virksomheder godt begynde at forberede sig på, mener Tania Ellis.

Senest har en kvindelig medarbejder i Coop skrevet et opråb i Berlingske, som kritiserer ledelsen for, at den efter en omstrukturing kun består af mænd.

En ny dansk undersøgelse viser desuden, at cirka halvdelen af os oplever, at der er konflikt mellem vores egne og virksomhedens værdier.

Medarbejderaktivisme får yderligere vind i sejlene af #metoo-bevægelsen.

– #metoo-bølgen som Sofie Linde for alvor fik gang i herhjemme er også et godt eksempel på aktivisme, som er drevet af medarbejdere, siger Tania Ellis.

Hvordan forholder ledere sig bedst til medarbejderaktivisme?

– Du kan ikke se på dine medarbejdere som én interessent. Se på dem som segmenterede grupper med forskellige behov. Så kan du bedre differentiere, hvordan de hver især kan blive involveret og ledet i forhold til de agendaer, som optager dem – eller ikke optager dem, siger Tania Ellis og eksemplificerer:

– Nogle medarbejdere vil være drevet af Purpose med stort P. De vil redde verden fra eksempelvis klimaforandringer og skal måske have mulighed for at lave frivilligt arbejde i arbejdstiden. For andre handler det om purpose med lille p. De vil være del af en arbejdsplads med en ledelse, som støtter op om deres arbejdsindsats og giver dem viden og værktøjer til at forbedre den. Så det handler om at behandle alle medarbejdergrupper forskelligt.

Tags:


Warning: sizeof(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sustainreport.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252