Tænketanke uenige om kostbar energiø

Regnestykket bag danmarkshistories største anlægsprojekt til en estimeret pris på 210 mia. kr. – eller hvad der svarer til op imod fem Storebæltsbroer – er behæftet med så stor usikkerhed, at projektet bør droppes.

Sådan lyder vurderingen af den kommende energiø i Nordsøen fra tænketankene Kraka og Cepos.

Axcelfuture, der kalder sig erhvervslivets tænketank, ser dog anderledes på sagen. En ny analyse bakker op om energiøen.

– Det er enormt usikkert, men det er en chance, man er nødt til at tage, hvis regeringen vil nå sit klimamål om at reducere 70 pct. af CO2-udledningen i 2030, siger Joachim Sperling, adm. direktør i Axcelfuture til Finans.dk.

Forslaget om energiøen i Nordsøen, der skal stå færdig senest i 2033, blev vedtaget af alle Folketingets partier undtagen Nye borgerlige tilbage i februar. I en pressemeddelelse om øen bliver den kaldt en hjørnesten i den grønne omstilling. Det skyldes, at behovet for havvind stiger markant som følge af den øgede elektrificering, der bliver konsekvensen af at nå 70 pct.-målet i 2030.

Debatten om øen er aktualiseret af tre forskeres kritik af beregningerne bag energiøen i Jyllands-Posten og Finans.dk.

Mens Energistyrelsen forudsiger et overskud på 13 mia. kr. for første etape af projektet, vurderer Jan Bentzen, der er lektor i samfundsøkonomiske analyser på Aarhus Universitet, at den tværtimod vil give et tab på 12-21 mia. kr. Når energiøen er fuldt udbygget estimerer han, at underskuddet vil lyde på 48-77 mia. kr.

Også Ørsted har tidligere advaret mod energiøen i Nordsøen, som blev kaldt “havvindens IC4-sag”. Ørsteds bekymring skyldtes dog primært den forventede 2030-tidsplan for øen, hvilket talte for en kendt teknologi som en platformsløsning frem for en ø. Når øen først skal stå klar i 2033, bakker Ørsted op, ifølge udtalelser til Berlingske.

Ligesom i Ørsted selv, skal staten være majoritetsejer af den nye ø. Ørsted har endnu ikke taget stilling til, om man vil byde på øen. Det har et konsortium af PensionDanmark, PFA og Andel, bistået af Copenhagen Infrastructure Partners, til gengæld. De indledte i januar et samarbejde med Nykredit for at undersøge mulighederne for en samlet dansk finansieringsløsning til den kommende energiø i Nordsøen.

– En energi-ø i Nordsøen er en vigtig del af en økonomisk forsvarlig udbygning af havvind el-kapaciteten. Den har desuden potentiale til at blive et eksportprodukt til de dele af verden, hvor de kommende årtiers udbygning af havvind vil finde sted. Erfaringer fra Nordsøen vil kunne udbredes til resten af verden, sagde Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark, i en pressemeddelelse da det nye konsortium blev offentliggjort sidste år.

Energiøen skal blandt have teknologi, der kan omdanne den grønne strøm fra havvindmøllerne rundt om den til brændstoffer til skibe, fly og lastbiler. Den skal desuden kunne udbygges med fx en havn og faciliteter til lagring og konvertering af den grønne strøm, ifølge klimaministeriet. Om den type af grønne brændstoffer vinder tilstrækkeligt indpas til at falde i pris, så det bliver et attraktivt grønt alternativ til fossile brændsler, er der dog fortsat delte meninger om.