Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Professor gør op med samfundets ‘syge forhold til vækst’ i ny bog

Steen Hildebrandt er aktuel med bogen ‘Det Bæredygtige Velfærdssamfund’.

Steen Hildebrandt
Professor emeritus Steen Hildebrandt gør op med det vækstdrevne samfund i ny bog. Foto: PR

Professor emeritus ved AAU og adjungeret professor ved CBS Steen Hildebrandt har begået en ny bog. Her gør han op med – om ikke vores samfundsmodel – så i hvert fald den evige jagt på vækst, som han redegør for, har drevet hjulene siden Anden Verdenskrig.

– Der er et kolossalt behov i verden for ændring, og det betyder, at der er en kolossal mulighed for Danmark, siger Steen Hildebrandt, der har skrevet bogen ‘Det Bæredygtige Velfærdssamfund’.

Han tilføjer:

– Jeg ser for mig, at Danmark kan gennemføre noget, der minder om en revolution – med Verdensmålene som kompas.

For Danmark kan være med til at vise vejen, hvis vi spiller vores kort rigtigt – og er indstillet på at gøre op med, hvad Steen Hildebrandt kalder et “sygt forhold til vækst”.

Fremtidens Danmark

I bogen redegør Steen Hildebrandt for den politiske udvikling siden Anden Verdenskrig og fremhæver blandt andet Socialdemokratiets første partiprogram efter krigen sluttede i 1945, ‘Fremtidens Danmark’. Uden eksplicit at bruge et ord som “velfærdsmodel” var det netop dét, som partiprogrammet kom til at forme i det samfund, vi stadig lever i, i dag.

– Det var en enestående samfundstænkning, der her blev udfoldet. Denne tænkning bidrog markant til udviklingen af det samfund, som Danmark er blevet – og er blevet berømt for. Men vi må erkende, at dette velfærdssamfund også er blevet et samfund, der på mange måder er et ikke-bæredygtigt samfund, skriver Steen Hildebrandt.

Han uddyber over for Sustain Report:

– Når vi ser tilbage, havde vi et for snævert sigte; produktion for enhver pris. Vi overså alle miljøvirkningerne og biodiversiteten. Vi optimerede for snævert.

Men kunne man have gjort det anderledes? Var der ikke netop brug for det vækstfokus oven på to verdenskrige?

– Jeg er ikke ude i et ærinde af at sige, at vi skulle have gjort det anderledes. Det ville være hasard at sige, svarer Steen Hildebrandt.

Læs også: Anmeldelse – Handy overbliksbog krydret med kloge køleskabsmagneter

Han tilføjer, at lande verden over, inklusiv Danmark stod i akut mangel på alt fra boliger til fødevarer efter krigen.

– Jeg er snarere ude på at sige, at vi kan gøre det samme – vi gjorde det umulige dengang. Og derfor kan vi gøre det en gang til, siger Steen Hildebrandt.

Danmark kan få en afgørende position – hvis vi er hurtige

Ifølge Steen Hildebrandt vil der i fremtiden være stor efterspørgsel på de ting, de danske virksomheder kan, når det kommer til den bæredygtige omstilling.

Men for at bevare en stærk position, vil det kræve, at politikerne får sat fart på tiltag og reguleringer, så virksomhederne får den rigtige hjælp til omstillingen.

– For langt de fleste danske virksomheder skal bæredygtighed være et markant og ledende motiv. For så kommer vi hurtigt ud med effektive løsninger – og det er dét, verden efterspørger, siger Steen Hildebrandt.

Han tilføjer:

– Jeg ser ikke for mig, at vi bliver decideret hægtet af, men vi kan miste muligheder på verdensmarkedet.

Bogen udkom 1. november.

Steen Hildebrandt efterspørger specifikt klare politiske rammer for virksomheder, herunder mere viden, uddannelse, assistance og gunstigere lånemuligheder.

– Og selvom vi er et lille land eller enkelt person eller en lille familie, så betyder det, vi gør, noget for helheden. Vi har alle sammen et medansvar for helheden.

En syg tilgang til vækst

I den vestlige verden har vi længe haft en forestilling om, at hvis ikke ting vokser, så er der noget galt. Men Steen Hildebrandt understreger, at den ændring, vi står overfor, ikke betyder, at vækst eller udvikling stopper.

For andre parametre kan blive de guldpokaler, man i højere grad vil jagte i fremtiden:

– Livskvalitet og et godt liv i gode familier er ikke nødvendigvis knyttet til vækst, siger Steen Hildebrandt.

Han tilføjer:

– Vi har fået et sygt forhold til vækst. Vi tror, vi skal have mere af alt hele tiden, også selvom vi har nok. Os, der ikke sulter og har en bolig, vi behøver ikke vækst for at blive mere og mere lykkelige.

Steen Hildebrandt blev selv født kort før krigens afslutning – i 1944 – og han fortæller, at hans forældres generation generelt blev født ind i en verden med mangel.

– Og den mangelmentalitet er givet videre til de efterfølgende generationer, selvom de i praksis ikke har oplevet samme mangel.

Kunsten og ungdommen giver håb

Alligevel er Steen Hildebrandt optimistisk omkring verdens fremtid, selvom han kalder situationen “akut”.

Blandt andet tror han på, at man i fremtiden vil se mere aktivisme, ikke mindst blandt de unge generationer – en tendens man også tidligere har set i historien, når situationerne bliver pressede nok.

– Mennesker har trods alt en vis intelligens og kan se mere og mere klart, at der skal ske noget i verden. Jo mere tydelig alvoren bliver, jo mere parate vil mennesker være til at ændre adfærd.

Han tilføjer:

– Her tænker jeg især på ungdomsbevægelser. Unge mennesker med global forståelse vil finde sammen i fælles bevægelser. Det er ikke fordi, vi ikke får problemer på vejen. Der er uden tvivl kriser forude. Men jeg er alligevel optimistisk.

Læs også: Disse sustainability-forskere bør du holde øje med

Steen Hildebrandt peger desuden på, at kunsten vil få en rolle, når det kommer til at ændre den almene adfærd og tilgang. Både kunst i almindelighed og den deciderede aktivistiske kunst.

– Jeg tror på eksemplets magt – vi lytter til vores politiske ledere og de kunstnere, vi kender og respekterer, når de taler op, afslutter Steen Hildebrandt.

‘Det Bæredygtige Velfærdssamfund – med Verdensmålene som kompas’ udkom på forlaget Spintype den 1. november 2021.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Skævvredne data gør os mindre robuste over for klimaforandringer

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.