Skandia: Ikke alle legacy-virksomheder er agile nok

I sommer indgik pensionsselskabet Skandia et såkaldt “strategisk samarbejde om at skabe et bæredygtigt pensionsprodukt” med start-up virksomheden Penstable, der i dag hedder Matter Pension. Folkene bag Matter, hvis gennemsnitsalder ligger på omkring 30 år, har udviklet en digital platform, der giver kunderne mulighed for at se de miljømæssige effekter af deres pensionsinvesteringer.

Sustain Report bad Peter Holm (PH), chef for Ansvarlighed og Morten Halborg (MH), investeringsdirektør fortælle om baggrunden for samarbejdet og om deres strategi for sustainability.

Vi tager det som et skulderklap, at de kommer til os

Folkene bag Matter mener ikke, at nogen pensionsselskaber gør det godt nok på bæredygtighedsfronten. Kan man sige, at I har opkøbt en kritiker – og hvorfor?

PH: Sådan ser vi ikke på det. For det første er det vigtigt at slå fast, at der er tale om et partnerskab og ikke et opkøb. I tilfældet med Matter har vi vurderet at de har en interessant tilgang til bæredygtighed, som vi tror mange vil synes er attraktiv – det vil vi gerne være en del af. Matter har jo den fordel, at de kan tage et mere tydeligt standpunkt i markedet, fordi de tilbyder et særligt produkt til en bestemt målgruppe. I Skandias tilfælde skal vi i kraft af vores forretningsmodel, være noget for mange flere.

MH: Vi tager det da også som et skulderklap, at de kommer til os, når de nu med rette har et kritisk syn på pensionsbranchen. Det fortæller os, at vi generelt gør det godt på sustainability-agendaen.

Gode råd til partnerskaber med bæredygtige start-ups

Hvilke råd kan I give videre til andre i jeres branche, der overvejer at indgå samarbejde med start-ups inden for bæredygtighed?

MH: Tro ikke at du skal være den bedste i verden til det hele. Bankindustrien og pensionsselskaberne er brancher med en lang legacy, mange traditioner og komplekse systemer, som gør det svært at komme i gang med at indgå partnerskaber, men selvom man skal holde fast i sit dna, bliver man nødt til være åben og agil, hvis man vil det, siger Morten Halborg og uddyber:

Sustainability-agendaen kræver at visse produkter eller tankegange må dø

– Nogle pensionskæmper bliver nødt til på sustainability-agendaen at konstatere, at visse produkter eller tankegange må dø, hvis andet skal leve. I Skandia er vi på hele paletten hoppet ind i bæredygtighedsagendaen. Det kan tage tid for både fagfolk og mennesker generelt at forholde sig til, men der hjælper det os, at Skandia har en 160 år lang historie for at tage samfundsansvar.

PH: Et andet råd er, at man skal kunne til- og frakoble partnerskaber på en ret enkel måde, for i sidste ende skal vi jo løbende vurdere, om det er noget, som gavner vores kunder og vores forretning. Det vil nogle virksomheder være udfordret på, men vi har en lang tradition for at lave partnerskaber med virksomheder og mennesker, som er dygtige på deres kernekompetencer, og som vi mener kan supplere vores ydelser. Det er Matter et godt eksempel på. De er knalddygtige til det de gør, og vi kan hjælpe dem med det, vi er gode til.

Ny bæredygtig investeringsmulighed

I Skandias hovedkvarter i Ørestaden blev 2018 også året, hvor et nyt bæredygtighedskoncept så dagens lys.

MH: Vi har som mange andre været på en rejse de senere år, som handler om at give øget transparens og gennemsigtighed i forhold til sustainability-agendaen, og det indebærer blandt andet at kunderne ud over en klassisk risiko rating kan se en rating for ”ansvarlighed”. Derudover er vi i færd med at tilføje en særskilt bæredygtighedskategori til de af vores kunder, som selv ønsker at investere deres pensionsopsparing.

– Det seneste år, har vi valgt fem udenlandske kapitalforvaltere, som går skridtet længere i forhold til bæredygtighed end for eksempel de mere klassiske investeringsfonde. De fem udvalgte fonde er startet lidt utraditionelt, nemlig med det udgangspunkt, at de gerne vil sætte et positivt aftryk på verdenen via deres investeringer, samtidig med at de gerne vil levere fornuftige afkast. Det produkt er målrettet kunder, som gerne vil have en bæredygtig pensionsopsparing.

– Derudover har vi den klassiske negativliste med en lang række virksomheder, vi ikke vil investere i inden for fx energiproduktion, våbensalg, brud på menneskerettighederne m.m. Det er den klassiske eksklusionsøvelse, som er blevet need to have, så det er ikke noget, vi slår os særskilt op på at gøre, for det gør alle.

“Fokus på Verdensmålene kan styrke markedet for bæredygtige investeringer”

Markedet for privatpersoner, som selv vil foretage bæredygtige investeringer ud fra de fonde I har udvalgt er vel næppe særligt stort – gør det en forskel, at I tilbyder den mulighed?

MH: De kunder der vælger at lade os om at købe og sælge aktier og obligationer vejer klart tungest, men samlet set har i omegnen af 10 procent af vores kunder valgt selv at investere deres penge. Vi ved endnu ikke, hvor mange af dem, som vil vælge den bæredygtige mulighed. Så på den måde har du ret i, at det relativt set ikke er en stor kundegruppe, men til gengæld har de typisk en større opsparing at lave investeringer ud fra og kan dermed gøre en forskel.

PH: Tal fra Bloomberg Services viser, at markedet for ansvarlige investeringer voksede med 25 procent fra 2014 til 2016 – det synes vi er interessant. Det store fokus på Verdensmålene vil også have en effekt, både på virksomhedernes adfærd og på befolkningen generelt. Derudover oplever vi at de nye årgange generelt ønsker at tage et større ansvar, eksempelvis i forhold til klimaet. Alt i alt kan det betyde, at der er en begyndende bølge af mennesker, som vil vide, at deres penge er investeret lige præcis et bestemt sted. Så jeg kan godt forestille mig, at tallet for hvor mange der vælger den bæredygtige løsning hos os vil stige. Om det også vil gælde firmapensioner generelt er svært at vide.

Lille fald i kendskabet til Skandias bæredygtighedsprofil

Trods Skandias store fokus på ansvarlighed faldt andelen af kunder, som forbinder Skandia med ansvarlighed fra 50 procent i 2016 til 45 procent i 2017, ifølge selskabets seneste ansvarlighedsrapport. På virksomhedssiden lå tallet stabilt på 50 procent.

Vi har behov for at være tydeligere i vores kommunikation

Hvad skyldes faldet og hvordan arbejder I på, at kunderne opdager jeres bæredygtighedsagenda?

PH: Faldet indikerer, at vi har behov for at være tydeligere i vores kommunikation til slutkunderne, om de initiativer vi har. Men det er et mindre udsving, så jeg ser det ikke som en tendens. De fleste kunder i dag forventer, et generelt højt niveau af ansvarlighed i pensionsbranchen, og derfor kan det være svært at høste ekstra point for at være særligt bæredygtig. Vores forventning er imidlertid at kunderne vil kvittere for vores indsats og for den nye bæredygtighedskategori på investeringssiden.

Håb til at ny ejer vil beholde bæredygtighedsagenda 

En joker i spillet om Skandias bæredygtighedsstrategi er, at Skandia i Danmark lader til at få nye ejere fra 2019, hvis AP Pension som forventet får lov at opkøbe virksomheden. Det afgøres af Finanstilsynet og Konkurrencestyrelsen.

MH: Vi ved ikke præcist, hvad der kommer til at ske, og vi kan af konkurrenceretlige hensyn heller ikke drøfte det med AP Pension før efter nytår. Men opkøbet er på mange måder naturligt. De har en kundeformue på ca. 100 mia. og vil gerne vokse, og vi har en kundeformue på 35 mia. kr. Jeg håber, at den bæredygtighedsagenda vi har, bliver ført videre i AP Pension, for det er helt klart noget af det vi kan byde ind med og er stærke på, ligesom vi har sundhedsforsikringer og andre produkter, de ikke har.

Om et år eller to forestiller jeg mig, at vi genbesøger vores Verdensmål

For Peter Holm og hans daglige arbejde med ansvarlighed i Skandia, betyder det mulige opkøb blandt andet, at Skandias strategi i forhold til Verdensmålene er sat på hold ind til videre, så de nye ejeres kan forholde sig til den. Men hans tilgang er også, at Verdensmålene ikke behøver at være “hugget i sten”.

PH: De Verdensmål man vælger at arbejde for som virksomhed kan sagtens forandre sig over tid, mener jeg. Om et år eller to forestiller jeg mig, at vi genbesøger vores Verdensmål og overvejer, om de fortsat er aktuelle for vores forretning. Jeg mener ikke vi skal shoppe rundt i dem, men vi skal gøre os klart, om de svarer til den virksomhed vi driver og vores mulighed for at påvirke dem.