Livscyklusanalyser er på få år gået fra at være et relativt abstrakt begreb, som de færreste brancher havde fingrene dybt nede i, til at være et værktøj, der ikke alene er nice to have – det kan også være et need to have.
Det fortæller Jakob Aaen, der er stifter og head of commercial activites hos livscyklusanalysevirksomheden Målbar.
Torsdag aften vandt virksomheden prisen ‘Årets game changer’ ved Danish Design Awards, der bliver uddelt af Dansk Design Center, for sin software, der i dag kan bruges i møbelindustrien.
Og det er gået stærkt siden virksomheden blev stiftet i april 2020. Nu er næste skridt at udvide til andre brancher.
16.000 beregninger pr. stol
Målbars værktøj består af en software, der kan beregne et givent produkts klimaaftryk. Beregningerne bliver lavet på baggrund af en database, der tog fire år at opbygge inden virksomheden kunne gå i luften.
Værktøjet måler på alle aspekter af produktet. Er der eksempelvis tale om en stol, så fortæller Jakob Aaen, at der ofte vil være mange producenter inde over.
Én producent laver tekstil til sædet, en anden laver plasticstellet, en tredje laver hævesænkepatronen, en fjerde leverer skummet til polstringen og en femte står for at samle det færdige produkt.
Jakob Aaen anslår, at Målbars software på en helt almindelig stol typisk vil udføre mere end 16.000 beregninger, før den anslår et klimaaftryk.
Blev hædret for sin kompleksitet
Skulle der være data, som ikke kendes, vil softwaren altid tage udgangspunkt i det værst mulige klimatryk – en funktion, der er lagt ind i systemet, så virksomhederne ikke kan spekulere i at undgå at indtaste data, man ved vejer tungt på CO2-kontoen.
Og det er netop den dybde og kompleksitet i beregningerne, som gjorde, at Målbar blev hædret af Dansk Design Center.
“Det er en kompleks opgave, som Målbar adresserer, og som skaber mange nye muligheder gennem en praktisk og meget transparent tilgang. Værktøjet er meget tilgængeligt og let at anvende, og så giver det mening, at produktet er skabt i Danmark, som har en stærk møbelhistorik. Dette er en helt ny klasse af designværktøjer,” lød begrundelsen fra juryen.
Læs også: Vestas vinder ikonisk designpris
– Det er klart, vi ser den her pris som et kæmpe skulderklap, siger Jakob Aaen.
Han tilføjer:
– Vi tager det som et kvalitetsstempel af det, vi laver. Og så er vi imponerede over, at juryen har turdet at vælge et stykke software til en designpris.
Fra nice til need
Målbar og virksomhedens 11 ansatte har base ved Frederiksholms Kanal i København. Næste skridt bliver ifølge Jakob Aarn at udvide til andre brancher.
– Vi er blevet kontaktet af en del, særligt i tekstilbranchen, der gerne vil kunne bruge vores værktøj til at måle klimaaftryk, fortæller Jakob Aaen.
Derfor er Målbar allerede nu i dialog med brancheforeningen Dansk Mode & Tekstil. Blandt andet, fordi der skal opbygges en vidensdatabase, inden softwaren kan tages i brug.
Tror på fremtiden
Det stigende krav for rapportering på CO2-udledning over en bred kam kan komme livscyklusværktøjer som Målbar til gavn.
– De store, professionelle kunder er begyndt at stille det som krav, fordi de selv har sat klimamål. For, at de kan nå dem, er de nødt til at kende aftrykket på de produkter, de køber, siger Jakob Aaen.
Han tilføjer:
– Vi er ikke helt der endnu, hvor det er et konkurrenceparameter, men det kommer, det er jeg ikke i tvivl om. Hvornår ved jeg ikke, men vi er på vej derhen.
Forsiden lige nu:

PensionDanmark planlægger også for planter og dyr, når de bygger nyt
Strategien kom på plads i 2022, og nu kommer Pension Danmark som det første selskab herhjemme med en rapport om deres aftryk på biodiversitet.

Nordisk rapport anbefaler stærkere regulering og et opgør med vækst-ideologien
Gennemgang af videnskabelige artikler viser, at der ikke findes eksempler på reel afkobling af økonomisk vækst fra den uholdbare miljø- og klimabelastning og overtræk på jordens ressourcer.

Uden den indre balance kan vi ikke skabe mere bæredygtige løsninger
PODCAST: Mange ledere famler, når de skal tage livsbalancen alvorligt, siger Louise Sparf til Steffen Max Høgh i denne udgave af Bæredygtig Business.
Seneste artikler:

PFA Pension henter særlig rådgiver til at dirigere strategi og bæredygtighed
Tidligere særlig rådgiver i S-regeringen og afdelingsdirektør i Nykredit Karl Kjær Bang bliver ny chef for bæredygtighed, public affairs og strategi hos PFA Pension.

Halvdelen af forskningsreserven skal gå til grøn omstilling
Et bredt flertal i Folketinget er enige om at fordele 3,6 mia. kr. til dansk forskning. Næsten halvdelen går til forskning i den grønne omstilling.

-Kvinder skal finde deres indre Pippi frem
FEMININ FORTROP. Bæredygtighedschef Camilla Dyring var med, før byggebranchen overhovedet havde ord for bæredygtighed. Siden da har hun været med til at slå hul på den bæredygtige udvikling – både i byggeriet og indad til i virksomheder.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
