Flere og flere virksomheder sætter mål for CO2-reduktioner i deres leverandørkæde, som for manges vedkommende udgør over 80 pct. af virksomhedens samlede udledninger. Det gælder så forskellige virksomheder som Novo Nordisk, Vestas og Velux.
Sidste år satte også Ørsted reduktionsmål for hele sit CO2-aftryk inklusiv sin leverandørkæde. I 2032 skal udledningerne være halveret og i 2040 skal leverandørkæden være CO2-neutral. Den står ifølge tal fra Ørsteds seneste ESG-rapport for over 90 pct. af virksomhedens udledninger.
Og selvom det med titlen som verdens mest bæredygtige selskab kan virke som om, Ørsted er i mål med sin omstilling, har det været en øjenåbner at kortlægge CO2-udledningerne i alle hjørner af virksomheden og på tværs af virksomhedens samlede CO2-aftryk, fortæller Ida Krabek, Head of Programs & Engagement, Global Sustainability.
Stort kortlægningsarbejde
Hun er ansvarlig for det team i Ørsted, som sammen med kollegaer på tværs af Ørsted arbejder blandt andet med at nå målene for en CO2-neutral virksomhed og leverandørkæde i henholdsvis 2025 og 2040.
– Der er meget arbejde i at kortlægge alle kilder til CO2-emissioner på tværs af vores samlede CO2-aftryk. Det dækker for eksempel de emissioner der er forbundet med produktion og installering af vindmølleparker, med produktion af den strøm, vi får fra stikkontakten til daglig drift rundt om i verden, og emissioner forbundet med vores bilpark og medarbejdertransport. Hele CO2-rapporteringen af scope 3 er desuden en praksis, der er under udvikling, så den kortlægning har også været en rejse, som kræver input fra flere steder i organisationen og er drevet af vores ESG Accounting team, siger Ida Krabek.
Som et ud af kun to energiselskaber har Ørsted netop fået godkendt, at deres reduktionsmål for hele virksomheden inklusiv leverandørkæden er på linje med en 1,5 graders temperaturstigning af Science Based Targets Initiative (SBTi).
Scope 3-udledningers andel vokser
Men jo mere CO2-udledningerne i Ørsteds egen produktion falder, jo større en andel kommer udledningerne i leverandørkæden og fra energihandel til at udgøre.
– Vores udledninger i scope 3 er relativt store, blandt andet fordi vi handler med energi. De handler er fortsat baseret på et energimiks, som også indeholder sort energi. Derudover har vi langsigtede gaskontrakter, så det gør, at vores aftryk bliver ret stort. Derfor besluttede vi sidste år at sætte et mål om at reducere udledningerne fra scope 3 med 50 pct. i 2032 og at nå et CO2-neutralt samlet klimaaftryk i 2040.
Vejen til det er gradvist at udfase handlen med gas samt at arbejde med leverandørerne om at nedbringe deres udledninger, fortæller Ida Krabek.
– Da vi kortlagde alle vores emissioner kom den største andel fra leverandørkæden til vores havvindmølleparker, primært fra fremstilling af komponenter som fundamenter, tårne, kabler og fra al den logistik, der er på havet i forbindelse med at stille havvindmølleparkerne op. Det er vores hotspots for CO2-udledninger i leverandørkæden. Der er vi afhængige af nogle sektorer, som er svære at omstille, nemlig rederier og tung industri til fx stål- og cementproduktion.
Ørsted rapporterer om årlige CO2-emissioner i “1.000 tons ækvivalenter”, og hvor meget af det udgør scope 3, men ikke som en procentdel af selskabets samlede udledninger.
3 veje til at opnå CO2-reduktioner i leverandørkæden
Hvordan griber i det arbejde med at få leverandørerne til at omstille sig an?
– Der er tre ting, vi fokuserer på i dialogen med vores topstrategiske leverandører. Det første er at skabe en fælles baseline for, hvad deres CO2-performance er i dag. Konkret har vi bedt dem om at rapportere til CDP (non-profit som tracker CO2-udledninger, red.) for at skabe en ensrettet standard for, hvordan vi rapporterer på CO2-emissioner, siger Ida Krabek og tilføjer:
– Vi opfordrer dem også til at sætte Science Based Targets. Begge dele er noget, som har været med til at modne vores eget billede af vores CO2-performance, og hvad vi skulle gøre for at forbedre den og bidrage til Parisaftalens krav om at begrænse global opvarmning til 1,5 grader. For os har det at rapportere til CDP og få guidance derfra hjulpet os til at forme vores klimaprioriteter og initiativer frem mod den A-score, vi fik sidste år for første gang. Det er den samme rejse vi vil inspirere vores leverandører til og samarbejde med dem om.
– Det andet og tredje er, at vi opfordrer vores leverandører til at bruge grøn strøm i deres produktion og at lægge en plan for, hvordan de vil omstille til grøn energi i logistikdelen af at opføre en havvindmøllepark.
Afhængig af CO2-reduktioner i andre industrier
Særligt sidstnævnte ambition er dog nemmere sagt end gjort, erkender Ida Krabek.
– Hidtil har fokus i den grønne omstilling meget været på elektrificering fra sol og vind, men transportsektoren og den tunge industri er svære at omstille. For at nå vores 2040-mål er vi afhængige af, at andre industrier lykkes med deres omstilling. Det gælder for eksempel produktionen af stål, som udgør en betydelig andel af CO2-udledningerne i leverandørkæden for havvindmøller, fordi de er afhængige af processer, som kræver høj varme, siger Ida Krabek.
Det gælder også shippingindustrien.
– Noget af det vi selv har gjort i den forbindelse i år er at lancere en satsning på power-to-x, som vi tror på er en stor del af løsningen på at omstille hele samfundet til grøn energi på længere sigt. Men vi har også brug for initiativer, der kan reducere udledningerne fra shipping her og nu. Det arbejder vi selv på i vores logistik, og det opfordrer vi også vores leverandører til at gøre.
Forsiden lige nu:

GTS-institutterne sætter turbo på erhvervslivets innovation og grønne produkter
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til den grønne omstilling.

Livsstilsprogrammer på tv er mere sorte end grønne
Mad-, bolig- og rejseprogrammer understøtter en traditionel og klimabelastende livsstil og afspejler drømmen om, at vi kan købe os lykkelige.

Verdensmål 7: Vi skal bruge vores energi mere effektivt, hvis vi skal sikre bæredygtig energi til alle
Bliver energisystemet klar til al den grønne strøm? Bør overskudsvarme egentlig ikke være i overskud? Og hvor bliver den politiske handling af? Danfoss kaster lys over, hvad der skal til for at opfylde FN’s Verdensmål 7.
Seneste artikler:

Skævvredne data gør os mindre robuste over for klimaforandringer
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Efter 25 år i Jyske Bank skal han stå i spidsen for Seges Innovations økonomiværktøj
Seges Innovation ansætter Lars Viftrup Lund som ansvarlig for virksomhedens økonomistyringsværktøj.

Forskere veksler slam til grønt brændstof – nu gør de klar til produktion
Slam er muligvis kodeordet til at skabe en mere klimavenlig transport på vejene og de udskældte flyruter. Forskere på Aarhus Universitet rykker deres succesforsøg med at omdanne slam fra spildevand til en grøn olie ud i den virkelige verden.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
