Grøn omstilling bliver lige så afgørende som industrialiseringen for 100 år siden

Rådgiver og leder af Center For Cirkulær Økonomi Gitte Haar oplever, at der er mangel på viden blandt virksomheder, der ønsker at omstille forretningen til fremtidens marked og bæredygtighedskrav.

– Når jeg taler med ledere, tænker mange stadig på filantropi eller på at redde hvaler, når vi taler om bæredygtighed, fortæller Gitte Haar fra sit kontor i Hellerup, hvor hun har budt på te, småkager og en snak om cirkulær omstilling.

Og derfor hun har skrevet en bog.

Eller faktisk har hun skrevet fire, som hænger sammen i en bogserie. Et af budskaberne i hendes bøger er, at arbejdet med omstilling kan forenkles, hvis man bruger Verdensmålene – og især ét verdensmål, som ifølge Gitte Haar er det vigtigste at starte med for de fleste.

Ondskab eller uvidenhed

En rapport fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse viste i denne uge, at fire ud af ti SMV’er stadig mangler at komme i gang med den grønne omstilling.

Læs også: Flere og flere danske SMV’er arbejder med grøn omstilling

Så derfor rejser spørgsmålet sig om, hvorvidt den manglende handling skyldes bevidste valg eller uvidenhed – ondskab eller dumhed, hvis det sættes lidt på spidsen?

Hertil svarer Gitte Haar:

– Der er uden tvivl en stort kompetencemangel blandt virksomhederne, og det er det kompetenceniveau, jeg gerne vil være med til at løfte med bøgerne.

Hun tilføjer:

– Men så er der jo også industrier, hvor man har forbrudt sig på det bevidst. Tager du olieindustrien, så har de jo siden 60’erne vidst, at de var med til at skabe klimaforandringer, for det har forskere, som de selv betalte for, fortalt dem. Man ser det samme med bilindustrien i Tyskland, hvor softwareingeniører specifikt har designet teknologi, der skulle skjule mængden af CO2-udledning. Og det er ondskab – eller i hvert fald at handle mod bedre vidende.

Mange af de virksomheder Gitte Haar har været i berøring med som rådgiver eller foredragsholder, har opfordret hende til at konkretisere værktøjerne i en bog.

Allerede da hun arbejdede sammen med Erhvervsstyrelsen i 2010-2015 for at udvikle en metode for “ressourceeffektivitet” – hvad der i dag er blevet til cirkulær økonomi – begyndte tankerne til den første bog at danne sig.

For nemt at greenwashe

Gitte Haar fortæller, at området for omstilling til bæredygtig og cirkulær forretning i mange år har boet i kommunikationsafdelingen.

For mens det tidligere har været et spørgsmål om CSR-rapporter og et ansigt udadtil, så handler det i dag om hele den måde, man grundlæggende driver sin forretning på.

– Man skal have det her ind i et helt andet rum. Det skal ind i strategirummet, siger Gitte Haar.

Er det blevet for nemt at greenwashe?

– Ja, svarer Gitte Haar.

– Og det er jeg jo ikke den eneste, der synes, tilføjer hun og peger blandt andet på, at EU’s beslutning om at lave en anti-greenwashinglovgivning, der har været undervejs i løbet af 2021.

Derudover ses det også hos den danske forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen, der i sommer meldte ud, at 25 sager om vildledning om grønne tiltag lå på hendes bord.

– Jeg vil anbefale ikke at kalde sit produkt bæredygtigt. Det forudsætter, at ens produkt opfylder den nuværende generations behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres i fare, udtalte Christina Toftegaard Nielsen i den forbindelse til Børsen.

Det nære og det fjerne

Ifølge Gitte Haar er den lineære økonomi, som har eksisteret siden 1980’erne, en af årsagerne til, at det er blevet nemmere at greenwashe – fordi forbrugere og producenter i dag er for adskilte.

– Vi har outsourcet vores produktion til Asien, og det har gjort, at vi ikke længere producerer ret meget her. Derfor er forbrugeren blevet afkoblet fra, hvordan produkterne produceres. Og det betyder også, at forbrugeren har rigtig svært ved at gennemskue om det producenten siger, er rigtigt eller forkert.

Hun tilføjer:

– Vi ved ikke længere hvordan vores mad eller tøj fremstilles, for det sker så langt væk og så industrialiseret, at vi har tabt grebet om det. Og det har været fristende for nogle virksomheder at fortælle den historie, som mange gerne ville høre.

Læs også: Professor gør op med samfundets ‘syge forhold til vækst’ i ny bog

Mange vestlige virksomheder bruger ligefrem flere penge på at markedsføre deres produkter end at fremstille dem.

– Storytelling som virkemiddel er måske kammet lidt over for nogen. Så nu, hvor det grønne er blevet hipt, så fortæller de bare en historie om det grønne – uden at tænke over, hvad de reelt siger, og uden at tage ansvar for at forbrugerne ikke nødvendigvis kan skille tingene ad.

Hun tilføjer:

– Så jeg tror, der er brug for at få producenterne og forbrugerne tættere på hinanden. For, hvis forbrugerne er bevidste om, hvordan produkterne fremstilles, skal de nok stille de rigtige krav. Og i sidste ende ønsker producenterne at producere det, som forbrugerne vil have.

Derfor tror Gitte Haar også på, at produktionen i høj grad vil blive taget hjem til EU.

Her kan særligt Polen og Tyrkiet komme i spil. Polen, fordi de allerede er et stærkt produktionsland, og Tyrkiet, fordi det kan skabe økonomisk vækst for landet og positionere det bedre i forhold til ønsket om at blive optaget i EU.

Ét Verdensmål er det vigtigste at starte med

I dag orienterer mange virksomheder sig efter Verdensmålene. Men ofte er det hverken strategisk eller systematisk.

– Det er nærmest som et sæt spillekort, siger Gitte Haar.

Hun mener derfor, at det for de fleste virksomheder er helt afgørende at tage ansvar for værdikæden ved at arbejde målrettet med særligt Verdensmål nummer 12, der dækker over ‘Ansvarligt forbrug og produktion’.

– Det er et stort problem, at virksomhederne kun tager ansvar for en lille del af deres værdikæde, siger Gitte Haar.

Hun tilføjer, at det for langt de fleste virksomheder vil være nok at få styr på Verdensmål 5, 7, 8 og 12. Med mindre virksomheden har et produkt, der gør det nødvendigt at kigge på et helt specifikt Verdensmål, såsom livet i havene eller sanitet.

Ifølge Gitte Haar er det desuden vigtigt, man har respekt for, at Verdensmålene er sat op til nogle meget store og komplekse dagsordener, og at det er at underkende folk, der sulter og det større billede, hvis man eksempelvis claimer at arbejde med Verdensmål 2 om afskaffelse af sult, med mindre man reelt gør en forskel.

– Man skal ikke ændre lidt i kantinen, og så sige man arbejder med Verdensmål 2. Det synes jeg er at gøre grin med Verdensmålene, siger Gitte Haar.

Her dufter af paradigmeskifte

Men måske er tiderne allerede ved at skifte i en positiv retning (næsten) helt af sig selv?

For med nye generationer kommer nye prioriteringer, og ifølge Gitte Haar skal vi faktisk ikke længere end et par generationer tilbage før man kunne finde ud af at leve i et samfund uden overflod:

– Går vi tilbage til før Anden Verdenskrig, og i hvert fald før Første Verdenskrig, har vi levet i en verden af ressourceknaphed, fordi vi enten ikke har haft råd til efter haft den teknologiske viden til at udvinde og udvikle ressourcerne, siger Gitte Haar.

– Vi har i hele menneskehedens tid levet i knaphed af ressourcer, tilføjer Gitte Haar og fortæller, hvordan hun i sin egen slægt ikke skal længere tilbage end sine bedsteforældre, der var selvforsynende husmænd på landet, hvor affaldsbortskaffelse ikke var nødvendig.

Gitte Haar mener, at det helt store paradigmeskift for virksomhederne er på vej. Ikke fordi tiden skal skrues tilbage – men fordi fremtiden bruges konstruktivt:

– Jeg tror, at den grønne omstilling er den største forandringsdagsorden, som virksomhederne kommer til at møde. Og den er lige så stor, som da vi startede industrialiseringen for 100 år siden.