Den danske EU-parlamentariker Pernille Weiss (K) er blevet udpeget til at stå for forhandlingerne af energieffektivisering på vegne af EU-parlamentets største gruppe EPP.
Og det er en opgave, der ikke bliver den nemmeste at løfte.
– Vi har i mange år talt om, hvor enormt potentialet er inden for energieffektivisering i de fleste sektorer, og at det er fornuftigt at spare energi, hvor man kan. Men nu skal der sættes handling bag ambitionerne, siger Pernille Weiss.
Fit for 55
Forhandlingerne sker som en del af den ramme, der kaldes ‘Fit for 55’, som dækker over delmålet om, at EU skal sænke sine CO2-emissioner med mindst 55 procent i 2030, sammenlignet med 1990. Målet blev indgået i december 2020.
Hvad vil du kæmpe allermest for i de her forhandlinger?
– Der er ingen tvivl om, at jeg vil kæmpe for, at vi får meget mere energieffektivisering i EU. For vi har lige nu, og de næste mange år frem, et umættelig behov for energi. Vi har samtidig et behov for mere vedvarende energi, hvis vi skal nå i mål med CO2-reduktionerne, siger Pernille Weiss.
Hun tilføjer, at det er afgørende, at energien i omløb kun bliver brugt på det nødvendige, fordi det generelle energibehov dermed vil falde, hvilket vil gøre nemmere at komme hurtigere fri af behovet for fossile energikilder.
Ud af Putins jerngreb
Mens de grønne fordele ved energieffektiviseringen måske er indlysende, er der også både social-, sundheds- og storpolitiske grunde til at få gang i varmecirkualtionen, mener Pernille Weiss.
Den lavere grad af forurening vil nemlig øge den generelle folkesundhed, samtidig med at den grønne omstilling vil åbne op for mere efteruddannelse af dem, der skal gå fra sorte til grønne jobs. Det vil kunne løfte trivsel og kompetencer blandt borgerne.
– Energieffektiviseringer bidrager ofte også til et sundere indeklima og færre sygedage, fortæller Pernille Weiss.
Et andet incitament for at spare på energien er, at det mindsker behovet for at skulle importere gas fra Rusland.
– Det er en aktuel dagsorden lige nu, hvor vi desværre må konstatere, at der formentlig er en stor manipulation med gasmarkedet i Rusland. Både for at tvinge os europæere til at betale mere, og for at vi hurtigere at sætter gang i Nordstrøm 2-projektet, siger Pernille Weiss.
Hun tilføjer:
– Og det skal vi være fri af. Energipolitik er jo også sikkerhedspolitik, og vi skal ud af kløerne på Rusland og Putin.
Foråret som skillelinje
Nordstrøm 2-gasledningen, der løber igennem Østersøen mellem Rusland og Tyskland, blev færdigbygget i september 2021.
De tyske myndigheder har frem til start januar til at få godkendt de 1.200 kilometer lange gasledninger, der ligger klar til at sende gas fra Rusland til Europa.
Når godkendelsen er på plads har Europa-Kommissionen yderligere to måneder, til at sætte driften i gang. Nordstrøm 2 ventes derfor i drift fra foråret 2022.
Mindre afhængige af olie
Samtidig vil energieffektiviseringen også gøre Europa mindre afhængige af olien i Mellemøsten.
En problematik, som ikke er blevet mindre aktuel, efter USA’s præsident Joe Bidens udtalelse i sensommeren om, at udtrækningen af Afghanistan markerer enden på tiden, hvor USA skal være hele verdens politimand, der står for at “genskabe” nationer.
– Dels handler det om, at Mellemøstens olie jo er en knaldsort energikilde, dels gør det os mere bundet på hænder og fødder i forhold til de sikkerhedsmæssige og udenrigspolitiske dagsordener, der foregår i Mellemøsten, siger Pernille Weiss.
Hun tilføjer:
– USA ønsker ikke at blive ved at være den stabiliserende faktor i regionen, og det betyder, at Europa bliver sårbar over for, hvad der foregår i Mellemøsten.
“Vi skal ikke forelske os i bestemte energikilder på forhånd“
Danmark satset en del på det omdiskuterede biomasse, som en drivende faktor i den ikke-fossile energikilde.
Problemet er dog, at selvom biomasse, der typisk består af afbrændt træ, ikke tæller på det danske CO2-regnskab, så tæller det i landene, hvor afbrændingerne importeres fra.
Læs også: Shippingbranchen har brug for politisk støtte, hvis målene skal nås
For at kunne finde fælles løsninger på tværs af grænserne, peger Pernille Weiss på, at der er brug for en bedre politisk infrastruktur og afgifter.
– Energien flyder ganske enkelt ikke frit nok over grænserne og på markedsbaserede vilkår, som tingene er i dag. Vi har ikke mulighed for at sende energien på tværs af landegrænser på den optimale facon. Samtidig er de forskellige afgiftsprofiler i de enkelte lande ikke tilpas nok i den grønne retning. Så det er en af de ting, som vi skal have kigget på, siger Pernille Weiss.
Hun tilføjer, at der derfor skal sættes fokus på, hvordan man bedst belønner den mest klimavenlige energitype, undervejs igennem den grønne omstilling.
– Lige nu har vi en udfordring med, at der er mange fossile energikilder i vores energimiks, og det vil der være i en rum tid endnu. Spørgsmålet er, hvordan vi får gearet de typer ud af markedet, samtidig med vi får gearet de nye ind.
På grund af Europas størrelse vil det set fra Pernille Weiss’ stol give mening med et relativt bredt energimiks, fordi der er mange forskellige energibehov som shipping, transport og opvarmning.
– Vi skal derfor passe på, at vi som politikere ikke forelsker os for hårdt i bestemte energityper.
Energieffektivisering – det stedbarn ingen elsker
Det er nemlig nemt at blive begejstret for den nye teknologi i stedet for de lange, tunge træk, der ligger i energieffektiviseringen, mener Pernille Weiss.
– Det er lidt en almindeligt kendt erkendelse i Europa-Parlamentet, at der ikke er nogen, der for alvor ejer den dagsorden. Ingen har taget den til sig, og derfor er det lidt et stedbarn, rent politisk.
Hun tilføjer:
– Det er nemmere at være begejstret for nye energityper, som hydrogen og vind. Vi har meget nemt ved at forelske os i teknologien, den grønne energi, og i mindre grad dét, der er mere kompliceret og usynligt, som energieffektivisering. Selvom vi ved det er nødvendigt for at komme i mål.
Derfor har Pernille Weiss som et af sine primære mål i rollen som forhandler at få overbevist sine kolleger om potentialet er ved omstillingen.
Danmarks virksomheder har allerede løsningerne
Selvom Danmark har mange områder, hvor der er plads til forbedring, så fortæller Pernille Weiss, at vi er alligevel er kendte for at være relativt gode til energieffektivisering.
Læs også: Politikerne har svigtet, mener Ida Auken
Men på særligt ét område, kunne Pernille Weiss ønske sig, at Danmark var foregangsland:
– Det ville være rigtig fint, hvis vi i Danmark gik før EU, og lavede en generel aftale for, at alle offentlige bygninger skulle energieffektiviseres med en vis procentsats hvert eneste år.
I dag gælder aftalen om energieffektivisering kun for statslige bygninger. Ifølge Pernille Weiss er det er vigtigt, at alle de offentlige bygninger kommer med. Hun påpeger, at det i dag er relativt nemt at overføre ejerforhold til andre offentlige instanser end staten.
– Man skal ikke kunne kalde noget, noget andet, for at slippe for at lave den grønne omstilling, tilføjer hun.
Et andet område, hvor Danmark ville kunne bidrage og høste økonomisk gevinst, er blandt virksomhederne og på forskningsområdet.
– Der er stadig dem rundt omkring i Europa, der tror, at vi skal vente på at de teknologiske løsninger kommer. De har ikke den samme viden, som vi har i Danmark om, at løsningerne allerede findes, når det eksempelvis handler om bygningsmaterialer, teknologier og digital styring af energiforbrug. Vi skal derfor sørge for gode rammebetingelser for udbredelsen af disse løsninger, siger Pernille Weiss.
Forhandlingerne af Fit 55 ventes af gå i gang i løbet af slutningen af året. De er skrivende stund endnu ikke begyndt.
