Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Ekspert tvivler på, at energiø betaler sig for Ørsted og ATP

Det grønne milliardprojektet i Nordsøen giver kun mening med bestemte forudsætninger.

Foto: iStock

Skepsis er afløst af investeringsvilje hos Ørsted, som i dag annoncerer et partnerskab med ATP om at byde på energiøen i Nordsøen, der skal omkranses af havvindmøller.

De vil sammen “udforske, hvordan Power-to-X bedst kan indtænkes i energiøen og den fremtidige energiinfrastruktur i Nordsøen,” lyder det i en pressemeddelelse med henvisning til øen skal have teknologi til at omdanne den grønne strøm til brændstoffer til skibe, fly og lastbiler.

Projektet blev ellers kaldt for en potentiel “havvindens IC4-sag” af Ørsted tilbage i januar. Adm. direktør Mads Nipper understreger dog over for Børsen, at man på intet tidspunkt har argumenteret for, “at nogen former for løsninger ville være forkerte”.

Et “uprøvet projekt i mega milliardstørrelsen”
Det er der til gengæld andre, som mener. Ifølge Finans er flere eksperter skeptiske over for beregningerne og potentialet i danmarkshistoriens største anlægsprojekt, som løber op i 210 mia. kr., eller hvad der svarer til fem storebæltsbroer.

En af dem er Jan Bentzen, lektor på Aarhus Universitet med speciale i samfundsøkonomiske analyser.

At et konsortium bestående af ‘Danmarks største pengekasse’ ATP samt Ørsted, der er verdensledende på havvind nu også byder på energiøen, gør ikke ham mindre bekymret.

– Det er et uprøvet projekt i mega milliardstørrelsen, og ifølge mine beregninger er det ikke økonomisk rentabelt, siger Jan Bentzen til Sustain Report.

Han efterlyser tal der viser, at Energistyrelsens, i hans øjne optimistiske, scenarie er realistisk.

– De beregninger som Energistyrelsen og Klimaministeriet lægger til grund for energiøen er ikke lagt frem, så de kan ikke efterregnes. Derfor kan man undre sig over, om ATP og Ørsted har en bedre viden end offentligheden, siden de går så bombastisk ind i projektet, og det ville jo ikke være så godt, hvis de har det, siger Jan Bentzen.

ATP: Investering er ikke uden risiko
Han forudser, at der er tre måder at betale regningen på, hvis energiøen bliver en underskudsforretning.

– Det er via en dårligere pension, en højere elregning eller over skatten.

Selvom man antager, at energiøen i sig selv ikke giver overskud, er ideen jo også at eksportere løsningen til andre lande, kan det ikke bidrage til at gøre projektet rentabelt på sigt?

– Man kan forestille sig mange ting, men energiøen har staten i ryggen, og det er nu engang nemmere at bruge andre folks penge end sine egne. Som medlem af ATP, hvad vi jo alle er, ville jeg gerne se nogle tal på, at det kan betale sig for dem at gå ind i projektet, siger Jan Bentzen.

Adm. direktør i ATP Bo Foged erkender i en pressemeddelelse, at “investeringen er naturligvis ikke uden risiko, som medlemmerne skal kompenseres for”.

Kraka: Start med CO2-afgifter
I tænketanken Kraka er vicedirektør Jens Hauch heller ikke beroliget af, at nye aktører går ind i spillet om energiøen.

– Vi er ikke kritikere af projektet, men vi synes det er født baglæns, siger han og tilføjer:

– Det rigtige i vores optik er her og nu at fastlægge niveauet for CO2-afgifter frem mod 2030. Så kender virksomheder og investorer businesscasen, og så kan vi regne på, om den rigtige løsning er en energiø eller flydende platforme, som Ørsted tidligere har anbefalet. Så vi er ikke modstandere af energiøen, men vi skal være sikre på, at det er det bedste projekt vi står med, om det har flere eksperter jo rejst tvivl om, siger han.

Ørsted og ATP skal konkurrere med Vindø-konsortiet, som består af PensionDanmark, PFA og energiselskabet Andel. De byder på den del af projektet, der angår energiøen, og altså ikke de tilknyttede havvindmølleparker på op til 10 gigawatt.

Succes afhænger af værdisætning af den grønne omstilling
I samarbejde med Nykredit er parterne, under navnet VindØ-konsortiet, ved at udarbejde projektets “kapital- og finansieringsstruktur”.

– Det er stadig early days, for der er fortsat en proces omkring at få fastlagt de vilkår, der skal være gældende for det statslige udbud af projektet, som først er klar i fjerde kvartal i år, siger Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark.

Derfor er det for tidligt at gå ind i nærmere spekulationer om projektets samlede økonomiske grundlag.

– Regnestykket handler i høj grad om, hvor meget værdi man tillægger det, at vi når reduktionsmålet i 2030, og hvordan man værdisætter den grønne omstilling, siger Torben Möger Pedersen.

Det vil sige, om vi får en høj CO2-afgift?

– Ja, for eksempel.

Professor: Konkurrence kan sænke prisen for energiøen
Den øgede konkurrence om energiøen kan potentielt være med til at bringe udgifterne ned, mener Bent Greve, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet, som blandt andet specialiserer sig i offentlig konkurrence.

– Det er altid godt, når flere byder ind på et projekt. Det betyder, at der er konkurrence, og det kan bidrage til, at man får energiøen billigere. Det er desuden kapitalstærke aktører, som interesserer sig for energiøen.

De skal både konkurrere på pris og kvalitet i projektet, tilføjer Bent Greve.

Giver det Ørsted en fordel, at staten er hovedaktionær i Ørsted?

– Nej, det gør det ikke. Ørsted er børsnoteret, og det vil være i strid med EU’s konkurrenceregler, hvis man tilgodeser dem på den baggrund. Ørsted kan naturligvis heller ikke tåle en sag om unfair konkurrencefordele, så det kommer til at foregå på en rigtig og fornuftig måde.

Analytiker: Ørsted kan vinde udbud på power-to-x-ekspertise
For Per Fogh, aktieanalytiker i Sydbank, som følger Ørsted, er det ikke nogen overraskelse, at energiselskabet kaster sig ud i et bud på energiøen. Han vil dog ikke udtale sig om, hvorvidt det er en god eller dårlig nyhed for aktionærerne.

– Hvorvidt det er godt for aktionærerne er svært at sige, da vi ikke kender de bagvedliggende beregninger. Men spørgsmålet om, hvordan man kan anvende grøn strøm bliver en større del af udbuddene i lande som Holland, Tyskland, England og USA. De vindende udbud har også ofte en komponent af power-to-x.

Der er stor usikkerhed forbundet med projektet, hvordan ser du på det som analytiker?

– Man må afsøge mulighederne i power-to-x, og det har Ørsted også gjort sammen med blandt andre DSV, Mærsk og Københavns lufthavne, som man udvikler et projekt med (en grøn brintfabrik, red.). Det er i sin spæde start, men Ørsted og de andre selskaber kaster sig kun ind i det, hvis de kan se en forretning i det, siger Per Fogh.

Potentialet for power-to-x er enormt, ifølge COWI, som er videnspartner for konsortiet bag den grønne brintfabrik. Frem mod 2030 skønnes PTX at kunne bidrage til at reducere helt op til 3,5 mio. ton CO2 i Danmark. På verdensplan forventes markedet for grøn brint at vokse fra knap 0,8 mia. euro i 2020 til 2.800 mia. euro i 2030 og til 10.000 mia. euro i 2050, skriver Jeppe Grue, teknisk chef for grønne brændstoffer og termisk energi i COWI i et indlæg på Energiwatch.

Sustain Report har forsøgt at få en kommentar fra ATP. Ørsted kommenterer ikke på beregningerne i forhold til energiøen.

Om Energiøen
Energiøen bliver anlagt som en kunstig ø, der skal samle og fordele strømmen fra omkringliggende havvindparker. Øen vil i første omgang have en kapacitet på 3 GW og kunne dække 3 mio. europæiske husstandes strømforbrug. Det udvides på sigt til 10 GW.
Øen, der kan håndtere 3 gigawatt havvind, forventes at få en størrelse på mindst 120.000 m2, svarende til 18 fodboldbaner.
På sigt skal kapaciteten kunne udvides fra 3 til 10 gigawatt, hvilket er nok til at forsyne 10 mio. husstande.
Når øen udvides, forventes den som minimum blive på et areal svarende til 64 fodboldbaner.
Kilde: Klima-, energi og forsyningsministeriet

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.