Tøj og sko
Pyk Copenhagen er en ny startup, der laver specielt-fremstillede børnesko, som børnene selv kan være med til at designe. På den måde mindsker man, at der produceres flere varer, end der sælges. Samtidig produceres skoene ifølge en pressemeddelelse i bæredygtige materialer. Se mere her.
Dansk Initiaiv for Etisk Handel (DIEH) giver tip til, hvad man skal være opmærksom på, hvis man vil give bløde gaver i år. De lyder sådan her:
1. Vælg et mærke der har fokus på social bæredygtighed som eksempelvis CARCEL
2. Vælg certificeret tøj og tasker, som eksempelvis By Malene Birger A/S’s Made With Care Collection eller hoodies fra Neutral® Certified Responsibility™
3. Vælg produkter der er produceret af spildmaterialer, som eksempelvis H&M’s ‘Conscious Exclusive AW 20-collection’
Læs mere i LinkedIn-opslaget her.
Kultur
Når teatrene åbner igen, har de mere end nogensinde før behov for publikum. Kombiner kultur-interessen med bæredygtighed på Aveny T i København, som sætter forestillingen ‘Mit navn er Greta!’. Den er en hyldest til ungt oprør, som medførte den største globale forandring en ung generation nogensinde har skabt, skriver teatret. En del af forestillingens billet-indtægter går til The Greta Thunberg Foundation. Læs mere her.
Hvis du ikke tør satse på at teatre og biografer åbner lige med det samme, er den nye streamingtjeneste WaterBear måske værd at give i gave. Den kalder sig “The first interactive streaming platform dedicated to the future of our planet”. “This New Streaming Service Is Like Netflix For Climate Documentaries“, skriver Vogue.com om platformen, som tilmed er gratis at bruge.
Bøger
I år er der udkommet adskillige bøger med bæredygtighed som omdrejningspunkt. Her kommer tre af dem.
‘Forretning for fremtiden – Succes med verdensmålene’ af Erik Thomas Johnson og Kristoffer Nilaus Tarp, udkommet på forlaget Samfundslitteratur.
Små og mellemstore virksomheder kan gøre bæredygtighed til en del af kerneforretningen og samtidig – eller netop derfor – drive forretning for fremtiden. Men ifølge forfatterne kan store virksomheder også sagtens lade sig inspirere. Den identificerer blandt 7 kernekompetencer, som du kan læse mere om i interviewet med forfatterne her.
‘Vinduespynt og samfundssind – Når virksomheder (ikke) tager ansvar’ af Claus Strue Frederiksen og Martin Marchman Andersen, udkommet på forlaget Turbine.
“Generelt er CSR blevet et cirkus, hvor alle kan optræde”, siger Claus Strue Frederiksen i et interview om bogen her. Det betyder dog ikke, at virksomheder, der gør reelle fremskridt i forhold til bæredygtighed skal holde sig tilbage. Tværtimod skal de være endnu mere modige og åbne, mener han.
‘Sustainable Investing – A Path to a New Horizon’ som er redigeret af bl.a. Andreas Rasche, professor i Corporate Social Responsibility på CBS.
Som titlen antyder handler den om en af de største tendenser i 2020 – nemlig bæredygtige investeringer og deres raketfart, men også hvad de næste skridt er på den rejse. Læs mere om bogen i et interview med Andreas Rasche senere på måneden.
Getaway
Et gavekort til et hotelophold i Danmark kan efterhånden også føles helt eksotisk. Er det en gave, du overvejer kan et Sinatur Hoteller være et bud. I november fik Sinatur som den første hotelkæde i Danmark et verificeret GHG-klimaregnskab, og ved årets udgang kan hotelkæden kalde sig for CO2-neutral. Sinatur er desuden som den første hotelkæde i Norden blevet B Corp certificeret. Alle seks hoteller ligger desuden naturskønt. Se mere her.
Forsiden lige nu:

AkademikerPension skubbede Toyota i en mere bæredygtig retning
PODCAST. AkademikerPension har både frasolgt aktier i nogle virksomheder og udvist aktivt ejerskab. Investeringsdirektør Anders Schelde er gæst hos Steffen Max Høg i Bæredygtig Business.

Hostel halverer klimaaftryk
Tre ud af fire gæster på vandrehjem lægger vægt på bæredygtighedstiltag. Mens a&o Hostels har halveret klimaaftrykket, sparer Danhostel på papiret.

Forskning i træbyggeriers bæredygtighed kaster indstilling pris af sig
Ph.d.-studerende på BUILD Camilla Ernst Andersen har set på klimagevinsterne ved at bygge i træ, det har bragt hende i opløbet om talentpris.
Seneste artikler:

Henrik Frandsen overtager ordførerskab for klima-, energi og forsyning
Moderaterne udvider klimaområdet med et nyt klimaordførerskab med fokus på global klimapolitik.

Fond ansætter ny frontfigur til at lede investeringer i fremtidens fødevarer
Danmarks Eksport- og Investeringsfond ansætter ny direktør til at lede fondens arbejde med udvikling af klima- og miljørigtige fødevarer.

Virksomheder i fødevarebranchen har nu udsigt til 58 mio. kr. i tilskud til plantebaseret fødevareproduktion
Fra den 31. maj har Fonden for Plantebaserede Fødevarer sat 58. mio. kr. på højkant til virksomheder, der arbejder med plantebaserede fødevarer.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
