Hvad er de vigtigste bæredygtighedsissues, alle virksomheder skal have på radaren, hvis de vil tiltrække kapital fra den stigende mængde af ‘ESG-investorer’, som sætter miljømæssige-, sociale- og ledelsesmæssige forhold i højsædet?
Det spørgsmål stillede Sustain Report Ole Buhl, vicedirektør for ansvarlige investeringer i ‘Danmarks største pengetank’ ATP, som udbetaler danskernes arbejdsmarkedspension og har 960 mia. kr. under administration.
Svaret var dog ikke lige så simpelt som spørgsmålet.
– Jeg kan ikke give dig en klokkeklar femårsplan for de bæredygtighedsissues alle virksomheder skal tage sig af. Men når det er sagt, kommer man ikke udenom, at der er klima, og så er der alt det andet. Klima er et spørgsmål, alle selskaber har fået sat øverst på dagsordenen, siger Ole Buhl og tilføjer:
– Mit råd er, at man spørger sig selv, hvilken branche er jeg i? Og har jeg prøvet at svare på alle de bæredygtighedsspørgsmål, der er relevante for min virksomhed?
Nogle laver en sustainability-rapport om stort og småt og forstår ikke altid, at investorerne ikke læser den
Virksomheder skal fokusere på egne bæredygtighedsbehov
Er det ikke, hvad de fleste store virksomheder allerede nu forsøger med deres sustainability-rapporter, men alligevel er de ved at drukne i datakrav fra investorer og ESG-ratingbureauer?
– Jo, nogle laver en sustainability-rapport om stort og småt og forstår ikke altid, at investorerne ikke læser den. Men i stedet for at være meget detaljeorienteret og at tænke i forskellige investorers mulige krav, så start hos jer selv i virksomheden. Tænk over, hvilke bæredygtighedsinitiativer, der giver værdi for jeres forretning og gør noget ved dem, siger Ole Buhl, som anerkender, at virksomhederne bliver mødt af mange datakrav:
– Der vil fortsat være masser af spørgsmål fra både ratingbureauer og selskaber, og her er det min klare fornemmelse fra dialog med en lang række selskaber, at det kan være en god idé med en decideret strategi for, hvilke ratingbureauer man særligt vil prioritere. Spørgsmål direkte fra investorer vil jeg, qua mit arbejde, naturligvis gerne have, at selskaberne prioriterer.
Noget af det bedste der kan ske i en dialog, jeg har med en virksomhed er, at jeg forstår, hvad den prioriterer og ikke prioriterer
Skal virksomheder, der oplever, at de bliver bestormet af forskelligrettede bæredygtighedskrav have mere is i maven og følge deres egen overbevisning, mener du?
– Ja, det kan vi godt lide som investor. Noget af det bedste der kan ske i en dialog, jeg har med en virksomhed er, at jeg forstår, hvad den prioriterer og ikke prioriterer. Måske har man som investor nogle områder, man synes er vigtige, men hvis virksomheden står stærkt på sine valg og kan redegøre for dem, så lytter man, siger Ole Buhl og fortsætter:
– Jeg forstår godt, at nogle virksomheder oplever, at der er et pres fra investorerne, og jeg kan godt forstå, at det er stressende. Men det er vigtigt at huske, at det ikke er os som investorer, der driver virksomhederne. Det har vi ikke kompetencer til. Vi skal skabe et rum for, at virksomheden kan gøre det godt. Virksomheder skal lave bæredygtighedsinitiativer for deres egen skyld, så det er i forretningens interesse og dermed skabe grundlaget for den langsigtede værditilvækst, som er i investorernes interesse.
Virksomheder måles ikke med samme bæredygtige målestok
For de virksomheder, der er i laget lige under de største – og nogle gange også i de største virksomheder – er der ikke mange, som dedikeret arbejder med bæredygtighed, ESG osv. Hvordan takler de at leve op til fx datakrav og rapporteringskrav, så det virker overbevisende for en investor?
– Det er rigtigt, at vi hører om mange ting i forhold til bæredygtighed, men der er selvfølgelig stor forskel på, om du er Novo Nordisk eller en mindre virksomhed, der ikke har eksisteret i lige så mange år. Som investor bruger vi ikke den samme målestok for de to typer af virksomheder, siger Ole Buhl, som forsøger at afmystificere bæredygtighedskravene i sine samtaler med virksomheder, der er nye på ESG-området.
– Det er min erfaring, at det går lettere, hvis de forstår, at ESG grundlæggende handler om sund fornuft. Hvis man fx har et højt energiforbrug, skal man reducere det og bruge vedvarende energikilder, hvis man kan.
De danske ESG-nøgletal er ikke nok
Der er utrolig mange standarder for, hvordan man kortlægger- og arbejder med bæredygtighed i virksomhederne. Et nyere dansk initiativ foreslår fx 15 ESG-nøgletal, kan man tage udgangspunkt i det?
– De danske nøgletal er ikke nok. Der skal være globale datapunkter, som alle rapporterer på. Ligesom vi er globale investorer, har mange danske virksomheder også globale investorer. Men det er fint at skabe en bund af data, som vi får på tværs af alle danske virksomheder. Omvendt må det ikke udvikle sig til en kold complianceøvelse, hvor man prøver at skabe én standard, som rammer alle virksomheder, for så fanger den ikke alle kompleksiteter, siger Ole Buhl og tilføjer:
– Jeg kan godt lide standarder, der ikke prøver at fange alle dimensioner af bæredygtighed, men målrettet udvælger, hvad den vil være god til. Det gælder fx SASB (Sustainability Accounting Standards Board, red.) og TCFD (Taskforce on Climate-related Financial Disclosure) også et godt eksempel på det.
I Unilever skal aktionærerne til maj stemme om virksomhedens klimaplaner. Det sker dog som en “ikke-bindende rådgivende afstemning”. Det er første gang, at en global virksomhed har taget det skridt frivilligt, oplyser Unilever i en pressemeddelelse.
Er det en god måde at få investorerne med på vognen, eller kan det få den effekt, at investorerne stemmer imod vidtgående klimaplaner?
– Det er ikke noget, jeg umiddelbart vil kæmpe for. Unilever er en foregangsvirksomhed på bæredygtighedsområdet, så jeg forstår ikke helt, hvorfor investorerne skal gøres til beslutningstagere. Normalt er der jo den arbejdsdeling, at ledelsen driver virksomheden, bestyrelsen har en kontrolfunktion og udvikler sammen med ledelsen selskabets strategi, mens investorernes centrale opgave på generalforsamlingen er at vælge bestyrelsen. Vi investerer i mange tusinde selskaber og har selvfølgelig ikke samme indsigt som ledelsen i, om den ene plan er bedre end den anden. Men gør en virksomhed ingenting på området, eller fx lader lønningerne til ledelsen løber løbsk, så kan investorerne bruges til at holde snor i det.
En guise de conclusion, je reprendrais un slogan des autoroutes “vous êtes vivant, restez-le”. Par Anonyme Le 10 Juillet à 18h Tout conducteur ayant debridé son moteur retrait de permis pour 1 ans direct. best online casino Mm c’est pas une bonne idee ça.
