nyheder

6 bæredygtigheds-tendenser i 2020 og det nye årti

Her er, hvad du skal vide om bæredygtig ledelse, digitalisering, rapportering og tre andre tendenser.

Af - 16. april 2020

Teknologi sikrer ikke i sig selv, at vi når 2030-målene om bæredygtighed, mener Natasha Friis Saxberg, direktør for IT Branchen.

Artiklen blev første gang udgivet i januar 2020. 

Bæredygtighed bliver uden tvivl en af de helt store tendenser i de kommende år, men hvad skal man som sustainability-ansvarlig vide om, hvordan bæredygtighed konkret vil påvirke ledelse og organisation, rapportering, forbrugerne, investorerne, det politiske liv og digitalisering?

Det har Sustain Report bedt nogle af landets skarpeste eksperter svare på.

1. Ledelse og organisation: “Jeg tror, at det bliver årtiet, hvor den gamle topledermodel forsvinder helt”
“Bæredygtig ledelse” er et af de nye begreber, som næsten nåede at blive mainstream i 2019, hvor det blandt andet var omdrejningspunktet for Ledelsens Dag i november. Men hvad vil det egentlig sige, og hvad kræver det af en organisation?

Med over 15 års erfaring med ledelse og to bøger om den moderne organisation, optager det spørgsmål Erik Korsvik Østergaard. Han rådgiver og underviser desuden om fremtidens lederskab og organisation.

Artikler som denne er normalt kun åben for abonnenter. Hold dig opdateret om vores andre sustainability-nyheder i Sustain Reports gratis nyhedsbrev

– Bæredygtig ledelse og bæredygtige organisationer er en af de vigtige tendenser for de kommende år, siger han og tilføjer:

– Når man ser på bæredygtighed forretningsmæssigt, handler det om ikke at maksimere noget på bekostning af andet. Det vil sige, at det handler om at passe på medarbejderne, kunderne, leverandørerne, samfundet som helhed og forretningen. Det handler ikke kun om at høste men også om at så. Det betyder, at man for eksempel ikke kun trækker på de menneskelige ressourcer i virksomheden, men at man også giver noget igen. Bæredygtighed handler derfor også om det hele menneske på arbejdsmarkedet og om organisationen i den større sammenhæng, som den indgår i.

Før var det en værdi for en topchef at deltage i udholdenhedstræning, nu praler mange i stedet af, at de får nok søvn

Hvad kræver det af ledere og medarbejdere for at udvikle organisationen i en mere bæredygtig retning?

– Det stiller nogle helt andre krav, end dem vi har trænet de seneste 50 år. Forandringen starter inde i det enkelte menneske og i den enkelte medarbejder. Det kan være skrøbeligt at tage fat på, hvad det vil sige at tage ansvar for andre og for omgivelserne. Det kræver både en ny forståelse af, hvem man er som menneske og som organisation.

Når vi skriver 2030, hvordan vil vi så se tilbage på årtiet, når det kommer til sustainability inden for ledelse og organisation?

– Jeg tror, at det bliver årtiet, hvor den gamle topledermodel forsvinder helt. En topleder som Mads Nipper er rollemodel for den nye type leder, som er omfavnende og tænker holistisk. Vi vil se langt færre af de klassiske hårde topchefer. De er ikke relevante længere. Før var det en værdi for en topchef at deltage i udholdenhedstræning, nu praler mange i stedet af, at de får nok søvn. Og det er jo noget, der giver langt mere overskud og værdi til både virksomheden og familien.

Læs et længere interview med Erik Korsvik Østergaard i artiklen ‘Derfor er det vigtigere at spørge ‘hvordan har du det?’ end ‘hvordan går det?

2. Rapportering: Mange bud på øgede krav til virksomheders rapportering om samfundsansvar
I det nye år vil erhvervsminister Simon Kollerup (S) styrke virksomhedernes rapportering om samfundsansvar. Ud over at rapporterne skal være mere sammenlignelige, så de blandt andet giver højere værdi for investorer og andre stakeholdere, skal de også fremme regeringens klimamål, ifølge et interview med erhvervsministeren på Sustain Report i november.

Men hvad skal virksomhederne ruste sig til af nye ændringer? Hvis man spørger en række eksperter inden for rapportering og investeringer samt brancheforeninger bliver det temmelig nye tider for sustainability-rapporteringen. Det fremgår af denne artikel med eksperternes ønskeliste til ny rapportering.

– Jeg mener, at vi skal prøve at løfte blikket og tænke på, hvad formålet med CSR-rapporteringen er, og hvad den skal bidrage med, frem for at gå i detaljer med de enkelte emner såsom klima osv., siger Birgitte Mogensen, Statsautoriseret Revisor og CSR-ESG Bestyrelses-ekspert og tilføjer:

– Vi bliver nødt til at stille det grundlæggende spørgsmål: hvad skal CSR-rapporteringen gøre godt for? Det kan man ikke på nuværende tidspunkt give et helt klart svar på.

Hvordan bidrager virksomhedens forretningsmodel positivt til bæredygtig omstilling?

For medstifter af investeringsfonden SDG Invest, Anne-louise Thon handler en forbedret rapportering blandt andet om, at virksomhederne tager et større ansvar.

– Virksomhederne er som regel gode til at rapportere på deres CO2-udledninger i scope 1 og nogle gange også i scope 2, men det lykkedes aldrig i scope 3, siger hun med henvisning til, at Scope 3 dels gælder de udledninger virksomhedens produkter og services i sig selv resulterer i, samt udledningerne fra virksomhedens leverandørkæde.

I Dansk Erhverv påpeger CSR chef Malene Thiele dog, at ensartet regulering i EU er afgørende, så danske virksomheder ikke underlægges hårdere krav, der kan virke konkurrenceforvridende.

For Helene Regnell, stifter og partner i konsulentfirmaet Lead Sustainability, skal rapporteringskravene ikke længere primært have fokus på, hvordan virksomhederne reducerer den negative påvirkning af samfundet på for eksempel menneskerettigheder, miljø, korruption med mere, men på hvad de bidrager med.

– Jeg kunne godt tænke mig noget mere fokus på, hvordan virksomhedens forretningsmodel bidrager positivt til bæredygtig omstilling. Med andre ord: De nuværende regler fokuserer på, hvad vi skal gøre mindre af. Nu skal der fokus på, hvad vi skal gøre mere af. Hvordan bidrager virksomhedens produkter og services til bæredygtig omstilling og til deres kunders bæredygtige omstilling?

Læs alle ekspertudtalelserne om rapportering her.

3. Forbrug: “Guiltfree consumption kommer til at fylde mere”
Black Friday blev beviset på, at danskerne stadig elsker et godt tilbud – uanset om det er bæredygtigt eller ej. Eksperter spår dog, at konceptet får en svær fremtid i et samfund, der i stigende grad bliver bevidst om, at vi alle har et ansvar for ikke at overforbruge.

Men hvordan vil forbrugernes generelle holdning til bæredygtighed udvikle sig i 2020 og i 20’erne? Og kommer der en decideret nedgang i forbruget? Ikke ifølge Julia Lahme, tidligere chefredaktør og international pr-ansvarlig, som driver Lahme kommunikation med fokus på blandt andet forbrugertendenser.

– Det vi kan se er, at uanset hvor vi kigger hen, så er det begrebet guiltfree consumption, der kommer til at fylde mere og mere. Vi vil gerne forbruge de varer, som vi er vant til uden at være fulde af skyld og skam.

– Vi kan ikke se, at vi vil komme til at forbruge mindre – bare bedre, så den der illusion om, at vi alle bliver veganere og køber tøj i genbrugsbutikker, det bliver ikke tilfældet. Alle virksomheder bliver i stedet nødt til at se på, hvordan vi kan gøre de ting, som bliver forbundet med skam, såsom flyrejser og forbrug, på en bedre måde, der ikke giver en bismag af skyld og skam.

Miljø- og socioøkonomiske forhold bliver mere sammenhængende og gensidigt afhængige

Det drejer sig blandt andet om at sikre, at ens produkter er blevet til på en etisk og bæredygtig måde, mener Julia Lahme – og det inkluderer også forhold som menneske- og arbejdstagerrettigheder.

– Vi kommer til at opleve, at miljø- og socioøkonomiske forhold bliver mere og mere sammenhængende og gensidigt afhængige, siger hun.

I det kommende årti giver det sig udtryk i et nyt kvalitetsbegreb.

– Vi kommer til at få et mere helhedsorienteret kvalitetsbillede. Altså, de parametre vi vurderer ud fra, kommer til at være bredere, men vores forbrugsmønstre vil stadig være præget af  modsatrettede krav. Vi vil gerne ændre vaner, men det må ikke koste os hverken økonomiske eller i forhold til afsavn.

– Det vi kan se er en fortsættelse af tendensen med, at salget af discount-varer stiger, og luksussegmentet vokser, mens midtersegmentet er faldende. Det at vi gerne vil købe dyrere ting er også en bæredygtighedstendens og er dermed ikke nødvendigvis dårligere, fordi folk køber noget, der kan vare længere, fordi det er af bedre kvalitet.

4. Investeringer: “Totalmarkedet for bæredygtige fonde vokser hurtigere end fondsmarkedet generelt”
Selvom mange impact startups stadig kæmper med finansieringen, er markedet for bæredygtige investeringer vokset i 2019, ifølge Thomas Furuseth, Senior Editor i Morningstar Norge, som blandt andet rater bæredygtige fonde.

Det bakkes op af et blogindlæg af adm. direktør for det grønne pensionsselskab Matter Pension, Niels Fibæk: “For to år siden var spørgsmålet ’hvorfor skal jeg investere bæredygtigt?’ Nu er diskussionen langt mere ’hvorfor skal jeg fortsætte med ikke at investere bæredygtigt’. Der er en helt anden diskurs i dag,” skriver han.

Men holder det stik fremadrettet? Vi spurgte Thomas Furuseth om, hvad han ser som nogle af de vigtigste tendenser på området for bæredygtige investeringer.

– Vi ser, at totalmarkedet for bæredygtige fonde vokser hurtigere end fondsmarkedet generelt. Jeg tror også, at der kommer til at være definitioner på bæredygtige investeringer fra blandt andre EU på en række områder. Eksempelvis arbejdes der med en EU Sustainability Taxonomy  og EU Climate Benchmarks.

De forsøger at løfte debatten op fra rapportering om udslip til, hvilke risikofaktorer og muligheder et konkret selskab står overfor

Og netop EU-regler for, hvad der udgør bæredygtige investeringer, blev offentliggjort tidligere i december. Det blev af interesseorganisationen Transport&Environment kaldt en “groundbreaking new law“, som vil sætte nyt standarder for, hvilke finansielle investeringer, der kan kaldes miljømæssigt bæredygtige. Loven forventes at blive godkendt af Europaparlamentet og de nationale regeringer i det nye år.

– Vi ser desuden fortsat stor innovationsfart hos ESG-leverandører som for eksempel Morningstars partner Sustainalytics. Det selskab lancerede for nylig en Carbon Risk Score, som man bruger til at forsøge at analysere, hvilken påvirkning det har på selskaberne, hvis vi når Paris-aftalens klimamål om 1,5 graders temperaturstigning, siger Thomas Furuseth og tilføjer:

– Med andre ord forsøger de at løfte debatten op fra rapportering om udslip til hvilke risikofaktorer og muligheder et konkret selskab står overfor. Der kan eksempelvis være risiko for stranded assets (dvs. risikoen for at have aktiver relateret til udvinding af fossile brændstoffer eller lign., som risikerer at miste værdi, hvis der kommer en CO2-skat eller lign., red.). Men det kan også være, at man som virksomhed ligger ind med løsninger til at reducere CO2-udslippene.

5. Politik: “De virksomheder, der først positionerer sig strategisk på andre verdensmål end klima, vinder på det”
2019 var præget af en vis forbrødring mellem virksomheder og politikere efter det første klimavalg nogensinde bragte Socialdemokratiet til magten omgivet af rød/grønne støttepartier.

På Dansk Industris topmøde i september var der en nærmest jovial stemning mellem erhvervslederne og Mette Frederiksen. Regeringen nåede også i mål med sine 13 klimapartnerskaber med erhvervslivet i år.

Men kritiske erhvervsrøster nåede også at stille spørgsmålstegn ved visdommen i at sætte et reduktionsmål på 70 procent for drivhusgasser i 2030. En række eksperter og iagttagere råbte desuden vagt i gevær over for faren ved det entydige fokus på klima, når vi taler om at opnå en mere bæredygtig verden.

Vil 2020 og 20’erne byder på færre kram og mere konflikt mellem virksomheder og politikere, når regningerne for den grønne omstilling tikker ind? Og hvordan positionerer virksomheder sig bedst i den brandvarme klimadebat?

Ifølge Rasmus Winther, direktør for Public Affairs i Geelmuyden Kiese, kommer det helt store slag til at stå om, hvor pengene til grønne afgifter siver hen.

– Statsminister Mette Frederiksen har skabt en fantastisk situation for sig selv med sine støttepartier. Dem kan hun bruge til at presse virksomhederne til at være mere ambitiøse, end de ellers ville være i klimapartnerskaberne. For selvom hun ikke selv er klar til at regulere sig til grøn omstilling, har hun nogle støttepartier, som ikke er bange for at pålægge erhvervslivet brede afgifter. Så hvis ikke virksomhederne leverer markante reduktioner, som stiller hendes støttepartier tilfredse, vil støttepartierne kræve, at deres tilgang, bliver regeringens politik, siger Rasmus Winther og tilføjer:

Om to-tre år vil vi have en langt mere nuanceret debat om bæredygtighed

– Hvis jeg var en af virksomhederne i klimapartnerskaberne, ville jeg slå på, at de penge der kommer ind via eventuelle afgifter eller bidrag fra erhvervslivet ikke skal bruges til alle mulige andre politiske projekter. Hæver man for eksempel afgifterne på at flyve, og de penge går ind i statskassen, så bidrager de også til at lukke andre huller såsom flere pædagoger og en tidligere tilbagetrækningsalder. Derfor giver det god mening, at luftfarten arbejder for at få et lukket system, der går til grøn omstilling i form af en klimafond.

Geelmuyden Kiese er en af parterne i kampagnen ‘Vores Mål’, som er skabt i samarbejde mellem Danmarks Statistik og 2030-panelet. Det skal involvere borgere, virksomheder og eksperter i at gøre verdensmålene relevante i en dansk kontekst. Og kampagner som den vil medvirke til, at klimaet får selskab af mange andre presserende dagsordener i det kommende årti, mener Rasmus Winhter.

– Klima er jo kun en syttendedel af FN’s verdensmål. Jeg tror vi i de kommende år vil få en mere nuanceret debat om, at vi skal arbejde med bæredygtighed, så vi får et mere holistisk perspektiv på det. Det er klimadagsordenen en drivkraft for, men lige nu overskygger den alle de andre dimensioner.

– For virksomheder er det allerede sådan, at klima er en hygiejnefaktor, som både borgere, politikere og andre stakeholdere forventer, at man har en plan for. Vi rådgiver vores kunder til at tænke længere frem end den aktuelle dagsorden, og om to-tre år vil vi have en langt mere nuanceret debat om bæredygtighed. De virksomheder der først forstår det og positionerer sig strategisk på andre verdensmål end klima, vinder på det, siger Rasmus Winther og slutter:

– Derfor er mit råd, at man ser på, hvilke andre verdensmål man kan byde konkret og konstruktivt ind på.

6. Digitalisering: “Teknologi kommer ikke til at redde os i forhold til 2030-målene”
Kan vi læne os tilbage og vente på, at teknologien redder os fra klimaforandringerne? Eller skal vi sætte alle sejl til, store som små, for at imødekomme dem? Sådan har noget af debatten omkring bæredygtighed og digitalisering og teknologi formet sig i 2019.

I en kommentar til regeringens klimareduktionsmål på 70 procent i 2030, lød det blandt andet sådan her fra formanden for Novo Nordisk Fonden Lars Rebien Sørensen i et interview med Berlingske:

– Min bekymring er, at hvis man sætter for ambitiøs en målsætning inden for en tidsramme, så risikerer man, at den eneste måde at nå målet på er adfærdsregulering i stedet for at give sig selv tid til at udvikle de nødvendige teknologier.

Nyudnævnt direktør for IT Branchen, Natasha Friis Saxberg, mener dog ikke, at teknologien i sig selv får os i mål med de bæredygtige 2030-målsætninger – eller de andre digitale transformationer, som mere bæredygtige forretningsmodeller kræver. Hun er desuden næstformand i Fonden for Socialt Ansvar, med i Digital Hub Denmarks Advisory board samt Digitale Vismand i ATV.

– Jeg tror meget på teknologi som et middel. Det vi kan se, der er sket det seneste års tid er, at vi taler mindre om digitalisering. Det er et modenhedstegn, der tyder på, at det er mere integreret i, hvordan vi handler og tænker.

– Det samme vil vi se ske, når det gælder digitalisering og bæredygtighed. Lige nu fokuserer vi mere på hammeren, end på hvad vi skal bygge, men det vil ændre sig i de kommende år.

– Digitalisering er fundamentet, vi bygger fremtidens samfund på. Er man ikke i gang med digitalisering, er det svært at blive bæredygtig på en måde, som er et vækst og finansieringsprojekt frem for et CSR-projekt. Det handler blandt andet om at skabe mere transparens i vores værdikæder, så vi kan se, hvem der synder, hvem der gør det godt og træffe bedre valg både som forbrugere, men også i valget af leverandører.

Det er mennesker og systemer, som står i vejen for at nå 2030-målene, ikke teknologi

Mener du, at man “bare” kan pumpe penge ind i mere forskning og i virksomhedernes udviklingsafdelinger og så vil teknologien løse vores udfordringer i forhold til bæredygtighed?

– Teknologi kommer ikke til at redde os i forhold til 2030-målene. Vi skal ikke holde op med at innovere, men det er ikke det der kommer til at løse vores udfordringer. De kræver systemiske forandringer i form af, at vi forbruger mindre, transporterer mindre, ændrer vores fødevareproduktion og mange andre ting.

– Meget af den teknologi vi skal bruge er allerede til stede, såsom power to x (når el bruges til at omdanne vand og CO2 til til f.eks. brint eller metanol, red.). Men mange af de teknologier skal modnes industrielt og skaleres på linje med vindmøllerne, så det bliver billigere og kan udbredes.

Hvordan sikrer vi, at teknologi og digitalisering bidrager positivt til at løse vores udfordringer i forhold til bæredygtighed?

– Teknologi står ikke i vejen for, at vi lykkes med at nå eksempelvis 2030-målsætningerne. Det er mennesker og systemer, som står i vejen for det. Mange tjener penge på, at der i dag ikke er tilstrækkelig gennemsigtighed om en række bæredygtighedsfaktorer såsom brugen af fossile brændstoffer, udnyttelse af arbejdskraft, fødevarespild og lignende.

Hvad er dine lavpraktiske råd til sustainability-ansvarlige, som gerne vil skubbe til agendaen om, at digitalisering kan fremme bæredygtighed i deres virksomhed?

– Det handler om at se på sin nuværende strategi, og hvad der er af barrierer for bæredygtig omstilling i den. Det handler typisk om tre områder, som er effektivitet, brugeroplevelse og vækst, og hvordan bæredygtighed påvirker de områder. Måske vil man så opdage, at man mangler kompetencer, som man kan få ved at tale med konkurrenter og leverandører, selvom man ikke plejer at gøre det. Man skal desuden gøre sig klart, om det virksomheden laver er et produkt eller en service, eller om den løser et problem i en større værdikæde. Det er Grundfos et eksempel på ved ikke bare at lave pumper, men at have en mission om at levere rent drikkevand til 300 millioner mennesker.

Du er ny direktør for IT-branchen, hvad er din målsætning for at hjælpe den bæredygtige udvikling på vej helt kort?

– Mange arbejder med de her temaer i deres egne siloer, så vi har en kæmpe opgave i at samle kræfterne og aktørerne, så vi kan accelerere den bæredygtige udvikling i flok.

Artikler som denne er normalt kun åben for abonnenter. Hold dig opdateret om vores andre sustainability-nyheder i Sustain Reports gratis nyhedsbrev

Tags:


Warning: sizeof() [function.sizeof]: Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sustainreport.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252