– For første gang i danmarkshistorien lancerer regeringen nu en samlet strategi for grønne offentlige indkøb.
Så bombastisk annoncerer finansminister Nicolai Wammen (S) i en pressemeddelelse en ny strategi for de cirka 380 mia. kr. som årligt bruges på mad i børnehaver, medicin og hospitalsudstyr til biler, byggeri og anlæg.
Konkret foreslår egeringen bl.a., at offentlige køretøjer skal være grønne i 2030. Det sker som et led i at nå klimamålet i 2030.
– Danmarks fremtid skal være grøn, og regeringen og et bredt flertal i Folketinget har sat et ambitiøst mål om at reducere Danmarks klimaaftryk med 70 pct. frem mod 2030. Det kan kun nås, hvis alle virkemidler bringes i spil. Derfor fremlægger regeringen nu en samlet strategi for, hvordan den offentlige sektors indkøb kan bidrage til at gøre Danmark grønnere, siger finansministeren, som tilføjer:
– Og vi lægger som et af de første lande i verden op til at sætte tal på, hvor meget de grønne indkøb skal bidrage til at nedbringe Danmarks samlede udledninger.
Det budskab bliver godt modtaget af Louise Koch, bæredygtighedsdirektør i Dell Technologies, som længe har kæmpet for, at offenlige indkøbere bør gøre bæredygtighed til et vigtigt parameter.
– Den nye strategi for offentlige grønne indkøb er et super stærkt og vigtigt udspil fra regeringen. Danmark har i en årrække sakket bagud i forhold til vores nabolande på nationale strategier for bæredygtige offentlige indkøb, siger hun og tilføjer:
– Med denne gennemtænkte strategi går Danmark nu efter førertrøjen på europæisk plan, fordi man netop kobler det til den overordnede nationale klimastrategi med faste målepunkter for, hvor meget CO2 der skal reduceres, og hvordan det bliver implementeret og rapporteret.
Nye beregninger viser ifølge finansministeriets pressemeddelelse, at de offentlige indkøb belaster klimaet med 12 mio. tons CO2 om året. Heraf bliver ca. 4 mio. tons udledt i Danmark.
Det er første gang, der sættes tal på klimabelastningen ved offentlige indkøb, og ambitionen er, at niveauet skal reduceres markant frem mod 2030, lyder det.
I 2021 forventer regeringen at kunne lave en aftale med Folketingets partier om et konkret reduktionsmål for de forskellige indkøbsområder, når eksterne eksperter har analyseret sig frem til deres forskellige klima- og miljøpåvirkninger.
Nogle af de nye forslag, som kan blive til virkelighed med det samme er, at statens medarbejderkantiner indfører vegetarisk mad to af ugens dage, og at 60 pct. af maden skal være økologisk, siger finansminister Nicolai Wammen i meddelelsen og tilføjer:
– Vi vil gøre det obligatorisk at anvende produkter, der er miljømærkede eller lever op til tilsvarende krav. Samtidig foreslår vi, at der tages udgangspunkt i omkostninger i hele produktets livsforløb, når der købes ind. Det oplagte valg skal være det grønne valg.
Og netop det cirkulære fokus er vigtigt, mener Louise Koch.
– Det er også meget positivt, at man tager udgangspunkt i miljømærker og livstidsomkostninger for produkter og services, da dette er med til at fremme de grønne løsninger i en sund konkurrence. Alt i alt, et flot udspil som vi glæer os til at se implementeret i alle led af offentlige indkøb i Danmark, så de offentlige indkøbskroner kan være med til at trække den grønne omstilling, siger hun.
Ud over de konkrete initiativer, lægger strategien op til en “langsigtet grøn udvikling”. Den gælder blandt andet, at offentlige køretøjer skal være emissionsfri i 2030, og at og energiforbruget i statens bygninger skal reduceres. Også grønne datacentre og e-handel i den offentlige sektor er på dagsordenen.
Det er et vink med en vognstang til markedet.
– Med strategien sender vi et klart signal om, at klima- og miljøvenlige produkter og ydelser er fremtiden, og vi gør de offentlige indkøb til en motor for grøn udvikling i markedet, slutter finansministeren i meddelelsen.
Læs mere om strategien her.
Forsiden lige nu:

Medier, organisationer og advokatfirma hoppede alle på historien om bæredygtigt badetøj
GREENWASHING. Copenhagens Cartels historie om badetøj lavet af fiskenet havde alle ingredienser til en god historie. Og det var bekvemt at tro på den, påpeger reklamemanden Frederik Preisler.

Lovændring åbner for fængselsstraf for vildledende markedsføring
Regeringen lægger op til, at systematisk og grov vildledende markedsføring kan straffes med fængsel. Dansk Erhverv efterlyser mere vejledning frem for strengere straffe.

Det kræver en kulturændring at skabe det meningsfulde arbejdsliv
Ledelsesekspert og forfatter Louise Sparf deler i sin bog Lederskab i Balance sin personlige ledelsesfortælling. For hende er balancen mellem hjerne og hjerte vigtig for at opnå de bedste resultater på arbejdspladserne.
Seneste artikler:

Tidligere Ørsted-direktør bliver ny partner og investeringsdirektør i CIP
Tidligere viceadministrerende direktør i Ørsted, Martin Neubert, tager de strategiske tøjler over Copenhagen Infrastructure Partners’ investeringsområde på tværs af fonde.

PFA Pension henter særlig rådgiver til at dirigere strategi og bæredygtighed
Tidligere særlig rådgiver i S-regeringen og afdelingsdirektør i Nykredit Karl Kjær Bang bliver ny chef for bæredygtighed, public affairs og strategi hos PFA Pension.

Halvdelen af forskningsreserven skal gå til grøn omstilling
Et bredt flertal i Folketinget er enige om at fordele 3,6 mia. kr. til dansk forskning. Næsten halvdelen går til forskning i den grønne omstilling.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
