En ny vicedirektør i Dansk Industri skal sikre alle brancher bliver involveret i den grønne omstilling.
DI har ansat Anne Højer Simonsen i en nyoprettet stilling som vicedirektør og leder af DI’s klimapolitiske enhed.
Hun kommer fra en stilling som vicedirektør hos DMI. Inden da var hun afdelingschef i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet fra 2011-15 og vicedirektør i Energistyrelsen fra 2005-11.
Anne Højer Simonsen får ansvaret for DI’s udvalg for klima- og energipolitik og vil indgå i tæt samarbejde med DI’s branchedirektører. Hun vil især arbejde tæt sammen med branchedirektør i DI Energi Troels Ranis.
Nyansættelsen skyldes DI’s øgede fokus på klima, lyder det i en pressemeddelelse.
– Vi kan se at med de mange projekter og ideer, vi har i vores pipeline, vil vi have stor gavn af yderligere ledelseskraft. Vi skal have indfriet de høje ambitioner, og vi skal sikre, at virksomhederne bliver inddraget – på tværs af størrelse, branche og geografi, siger direktør i DI Kent Damsgaard i meddelelsen.
– Det er i praksis virksomhederne, der skal skabe mange af forandringerne, og her er det en kæmpe motivation for mig, at DI er helt tydelige på, at den grønne omstilling skal favne både klima, arbejdspladser, vækst og velstand, siger Anne Højer Simonsen.
DI har markeret sig kraftigt på klimadagsordenen i den senere tid. I efteråret lancerede DI en 2030-plan med et bud på, hvordan man kan indfri ambitionen om 70 procents CO2-reduktion.
DI har desuden fungeret som sekretariat for flere af regeringens klimapartnerskaber, opfordret til oprettelsen af et ‘Green Tech Lab‘ og er senest kommet med sit bud på, hvordan Danmark kommer tilbage til grøn vækst.
Men selvom adm. direktør Lars Sanddahl Sørensen understreger, at klimakampen ikke skal udskydes på grund af coronakrisen og dens medfølgende økonomiske konsekvenser, så indeholder planen intet om de CO2-afgifter, som Klimarådet og flere andre eksperter ser som afgørende for at nå regeringens klimamål. DI lægger i stedet blandt andet vægten på behovet for offentlige investeringer, når det eksempelvis gælder grønne udbud, øget investeringer i forskning og fremrykkede investeringer i infrastruktur.
Forsiden lige nu:

Det driver mig at forme fremtidens bæredygtige valg
De unge, der bærer bæredygtighed: Mathilde Husted arbejder med materialeproducenter om at leve op krav til om dokumentation i byggebranchen

Danske topledere bedømmer egen indsats for bæredygtighed som middelmådig
Stort potentiale for at løfte bæredygtighedsarbejde. Både hos bestyrelserne og i virksomhedernes dagligdag, viser ny analyse fra VL-grupperne.

Watts kan hjælpe med at spare watt i kilovis
I kølvandet på de stigende energiprisen har det det Andel-ejede selskab bag app’en Watts oplevet markant stigende interesse.
Seneste artikler:

Nu kan du søge midler til at formidle grønt iværksætteri
Erhvervsministeriet uddeler fem millioner til events, der kan udbrede kendskabet til grønt iværksætteri i Danmark.

Tommy Ahlers en af tre nye bestyrelsesmedlemmer i Concito
Den grønne tænketank byder tre nye bestyrelsesmedlemmer velkommen og siger samtidig farvel til andre tre, heriblandt Anders Eldrup.

Connie Hedegaard med i priskomite
Den tidligere EU-kommissær slutter sig til navne som Kristian Jensen, Torben Möger Pedersen og Le Gammeltoft.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
