En af de brancher, der ser ud til at være længst fremme med klimaarbejdet, er de finansielle virksomheder. Bankerne har engageret sig i de profilerede fora og tænketanke, og der er blevet arbejdet med taksonomier, udviklet CO2-beregnere og opstillet målsætninger for den fremtidige sammensætning af udlån og investeringer.
Men hvad er det hele værd, hvis flertallet af bankernes kunder, de danske virksomheder i almindelighed og SMV’erne i særdeleshed, ikke ved hvordan de i praksis skal tage klimahandling?
De finansielle virksomheders mål kan ikke nås, hvis …
Der går næsten ikke en dag, uden man i medierne kan se en direktør fra en af landets banker eller pensionskasser melde ud om ambitiøse mål og planer på klimaområdet. Både den samlede finanssektor og en lang række af de mest profilerede virksomheder har i den grad påtaget sig et ansvar for at bidrage til at føre de ambitiøse danske klimamålsætninger ud i livet.
Det lyder godt, og der er ingen tvivl om, at det netop er ambitiøse strategier i virksomhederne, der skal til, hvis vi skal vi nå politikernes mål om 70 procents reduktion i CO2-udledningerne i 2030 og EU-målet om klimaneutralitet i 2050.
Læs også: Verdensmålene er nok det bedste værktøj, vi endnu har set
Problemet er bare, at de finansielle virksomheders mål ikke kan realiseres, hvis landets virksomheder ikke kender deres udgangspunkt og ikke ved, hvilke håndtag de skal gribe i for at bevæge sig i en mere bæredygtig retning.
I mange virksomheder oplever man nemlig, at det er svært at overskue områdets mange principper og terminologier og vanskeligt at forløse det forretnings- og konkurrencemæssige potentiale. Og dermed er det nærmest umuligt at vide, hvilke konkrete tiltag, der kan være relevante, hvis man gerne vil gøre sig selv til en bedre bankkunde i fremtiden.
Der er behov for kompetencer
Et lille eksempel fra min egen hverdag: For tre måneder siden lancerede vi et initiativ, hvor vi træner nøglemedarbejdere fra danske og internationale virksomheder i klimahandling og klimaregnskab i praksis.
Siden da har vi haft mere end 150 deltagere fra mere end 40 virksomheder på tværs af brancher, størrelse
og geografi gennem programmet.
Dette illustrerer klart, at behovet for håndgribelige kompetencer, især viden om hvordan man finder de relevante data, og hvordan man opstiller et klimaregnskab, er kæmpestort ude i virksomhederne.
Hvis virksomhederne ikke lærer at overskue deres egne tal, ender finanssektorens modeller, taksonomier og beregnere desværre med at være en akademisk øvelse uden ret meget bund i virkeligheden og uden reel effekt på CO2-regnskabet.
Eller formuleret på en anden måde: Hvis de finansielle virksomheder for alvor vil gøre en forskel, skal den ambitiøse klimaagenda udbredes fra bestyrelses- og direktionslokalet til hele organisationen. Og hvorfor ikke helt ud til kunderne?
Hvad hvis bankerne rådgav om klima?
Kunne man forestille sig, at de finansielle virksomheder ikke kun programmerede beregnere og skrev rapporter, men også rakte ud til landets virksomheder og gav dem en hånd med arbejdet?
Rådgav dem om, hvad de mange principper og standarder betyder i praksis, og hvordan man kan skelne symbolhandlinger fra indsatser med en reel positiv effekt på klimaet og virksomhedernes konkurrencekraft?
Ville det ikke sætte bankerne – eller den bank, der forrest – i et helt usædvanligt positivt lys, hvis der blevet taget denne form for ansvar og dermed opbygget et reelt interessefællesskab mellem de finansielle virksomheder og kunderne?
Klimaopgaven er ufravigelig i alle ender af erhvervslivet, og målsætningerne kræver i virkeligheden et stort samarbejde på tværs af sektorer for at kunne indfries.
Læs også: CSR-eksperter vil uddanne erhvervslivet til grøn omstilling
Viden om klimahandling og klimaregnskab skal afprivatiseres på den mest effektive måde og udbredes blandt virksomhederne og i samfundet, så vi har de bedste forudsætning for at nå vores klimamål. De finansielle spiller har mulighed for at gå med forrest og blive en force for good.
Det er der også kommerciel mening i.
