Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Debat

Forsyningskæden skal gentænkes som et levende system

Omstillingen til et mere bæredygtigt samfund betyder en helt ny underliggende logik. De fremtidige forsyningskæder kan bedst beskrives med begreber fra biologien, skriver Alis Sindbjerg Hinrichsen.

PR-foto: Optilon

Af Alis Sindbjerg Hinrichsen, strategisk rådgiver i konsulentvirksomheden Optilon

Den industrielle økonomi er ved at være slut, og en helt anden økonomi er ved at opstå – med nye teknologier, nye forretningsmodeller, nye roller og et nyt mindset. Den næste økonomi vil være fokuseret på løsninger, der konstant ændrer sig og re-konfigureres som reaktion på slutbrugernes skiftende behov. Et skifte, der også er drevet af en blanding af nødvendigheden af at blive bæredygtig og hurtig teknologisk udvikling.

I det 19. og 20. århundrede var maskinen en metafor for samfundet. Industrialiseringen var baseret på automatiseret, mekanisk masseproduktion, og kapitalismen med fokus på penge og vækst var økonomiens underliggende logik. Så kom computeren, og med digitaliseringen kom en økonomi, der var baseret på bits og information – i stigende grad virtuel og løsrevet fra den fysiske verdens begrænsninger.

Den næste transformation bevæger sig mod et teknologisk paradigme præget af levende systemer og biologi, som kan understøtte vores velvære i fremtiden på en stabil og bæredygtig måde. Vi vil mobilisere biologi til at levere det, vi i øjeblikket producerer med fossil energi, kemi og mekanik.

Tre forbundne overgange
Ifølge Peter Hesseldahl, journalist og forfatter til bogen “Når teknologien bliver levende, og liv bliver teknologi” vil vi se tre sammenhængende overgange, når vi går over til fremtiden.


 Vores forhold til teknologi: Nye kraftfulde teknologier som kunstig intelligens og bioteknologi vil ændre menneskers forhold til teknologi.

 Vores forhold til naturen: Vores forhold til naturen og økosystemet skal ændres fra dominans til partnerskab.

 Vores forhold til hinanden: Samtidig forlader vi industrisamfundet og logikken og bevæger os mod en ny økonomi baseret på andre værdier end blot penge, og hvor fordelingen af magt og rigdom skal genforhandles. Hele ideen eller grundlaget for ovenstående tre overgange er, at de skal slå godt ud, for at hele overgangen skal lykkes med at skabe en blomstrende verden.

Forsyningskæden skal ses som et levende system
Digitaliseringen omformer forsyningskædens grundlæggende elementer. Det ændrer kulturen til en, der er mere tilpasningsdygtig, modstandsdygtig, innovativ og kundecentreret. Organisationen skal ses og fungere som et levende system – ikke kun et mekanisk.

Levende systemer er økosystemer. Der skal være et afbalanceret samspil mellem de mange forskellige dele af systemet, ellers vil det bryde sammen. Hvis man vil trives i det lange løb, skal man sikre, at alle andre elementer i systemet også trives. Derfor bliver begreber som cirkularitet, robusthed og regenerering væsentlige.

Der er en lang række karakteristika og principper, der går igen i alle levende systemer. Ofte er de nærmest det modsatte af de spilleregler, vi har skabt i den mekaniske og digitale økonomi. Også i forsyningskæden, såvel som i forretningen generelt, skal vi begynde at agere i overensstemmelse med økosystemernes principper.

Enden for masseproduktion
Hvordan kan vi lære af, hvordan levende systemer fungerer og bruge dem som principper, der er relevante for at vejlede og forme den fremtidige tilgang?

Her er et par eksempler, der kan hjælpe dig med at genskabe forsyningskæden i den levende økonomi:

Eksempel 1: Ressourcer holdt inden for økosystemets begrænsninger
En organisation kan ikke fungere isoleret. Den formodes at være i konstant interaktion med omgivelserne. Verden består af indbyrdes forbundne og interagerende systemer. Bare det at adskille og undersøge individuelle komponenter vil ikke give en forståelse af relationerne og interaktionerne. Det kan potentielt betyde, at forsyningskæden skal konfigureres inden for økosystemets begrænsninger. I modsætning til i dag, hvor ressourcer ses som rigelige og uudtømmelige.

Eksempel 2: Økosystemer er cirkulære
Affaldet fra én proces bliver til råstof i andre processer. Et økosystem består af et væld af skabninger og organismer, der hver især er udviklet til at spille en specifik rolle i de enorme vandløb, der omdanner materialer og energi til evigt skiftende former. Det er et afbalanceret samspil, hvor alle spiller en rolle for ikke at bryde kæden.

Læs også: Science Based Targets er blevet et konkurrenceparameter

Det ville højst sandsynligt betyde en ende på masseproduktion og standardiserede løsninger. I stedet er det tid til at opfinde instanser – løsninger til specifikke sammenhænge. Det vil også betyde en ende på skalering og levering af lignende løsninger til hele verden. Vi vil se mere forskelligartede, decentraliserede og lokale løsninger. Fremstilling, og driften af driften generelt, vil ske på fleksible platforme i modsætning til faste platforme, som vi ser det i dag.

Eksempel 3: Genoprette forbindelsen til hinanden er nøglen
På den mere sociale side vil vi se en trang til at genoprette forbindelsen til hinanden – og naturen. En økonomisk model, hvor man blot sluger naturen og spytter affaldet ud, er ikke bæredygtig – og ligeledes er en økonomi, der forbruger mennesker for at skabe penge, ikke en holdbar strategi.

Systemet skal balanceres for at skabe langsigtet trivsel for alle. Vi vil derfor se en trang til at genvinde individuel frihed til at konkurrere og skabe, men i et nyt format udtrykt som ansvar og ansvarlighed. Menneskelighed, empati og kreativitet er afgørende kompetencer.

Velkommen til den levende økonomi
Så som nævnt i begyndelsen: Den industrielle økonomi er ved at være slut, og en helt anden økonomi er ved at opstå – med nye teknologier, nye forretningsmodeller, nye roller og et nyt mindset. Den næste økonomi vil være fokuseret på løsninger, der konstant ændrer sig og rekonfigureres som reaktion på slutbrugernes skiftende behov. Det er også en økonomi præget af meget stærke krav om at reducere CO2 udledning og påvirkning af miljøet. Det er en meget kompleks økonomi, som forbinder et stort antal aktører ved at bruge ekstreme mængder data.

Interessant nok fører alt dette til løsninger, der bedst kan beskrives ved hjælp af mekanismer og begreber, der findes i biologi og levende systemer: Økosystemer, cirkularitet, balance, feedback og vippepunkter og tilpasningsevne. Dette har konsekvenser for forsyningskæder, produktion, detailhandel og genbrug: Atomer – fysiske produkter og materialer vil i stigende grad blive lokale. Bits og data vil være globale.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.