De danske virksomheder har et ansvar for at deltage i den politiske proces omkring sustainability.
Sådan lød det fra Ingrid Reumert, chef for eksterne relationer og bæredygtighed i Velux Gruppen, ved Sustain Awards 2021.
– Det er et område, der for mange virksomheder kan være angstprovokerende. Ikke mindst, fordi vi vel alle har set, at man kan komme enormt galt afsted, hvis man stiller sig på den forkerte side, sagde Ingrid Reumert under sin keynote.
Dermed har de danske virksomheder ifølge Ingrid Reumert ikke blot ansvar for deres egne Scope 1 og Scope 2 samt at få afdækket Scope 3.
– I Velux tror vi på, at arbejder vi sagligt, seriøst og politisk neutralt, så har vi som virksomhed mulighed for at få indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet. Selvfølgelig primært inden for vores egen sektor, sagde Ingrid Reumert.
Læs også: FLSmidth kunne stoppe minedrift og cementproduktion i morgen
Bæredygtighedschefen forklarede videre, at Velux har integreret hele virksomhedens politiske arbejde, pr-arbejdet og arbejdet med andre aktører i byggeanlæg-branchen i deres sustainability-strategi.
– Det handler om at skabe alliancer og samarbejder med for eksempel forskningsinstitutioner, sagde Ingrid Reumert.
Aktive klimapartnerskaber
I 2019 nedsatte regeringen 13 klimapartnerskaber – siden udvidet til 14 – med deltagelse fra det danske erhvervsliv med det formål at engagere de danske virksomheder i regeringens mål om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030.
De 70 procent skal dels opnås gennem en ”direkte reduktion af virksomhedernes udledning fra produktionsprocesser mv., dels gennem de reduktioner, som sker gennem udviklingen af grønnere produkter, services og forretningsmodeller, som understøtter den grønne omstilling i resten af samfundet,” ifølge Erhvervsministeriet.
Læs også: Vækstfonden finansierer ud fra bæredygtighed
Derudover skal klimapartnerskaberne ”fremme Danmarks globale lederskab på klimadagsordenen” og være med til at skabe nye jobs.
– Vi har i Velux været meget engageret i partnerskabet for bygge- og anlægssektoren, fortalte Ingrid Reumert.
– Ud af samarbejdet kom, at vi i Danmark har fået en national strategi for bæredygtigt byggeri, fortsatte hun.
Europæisk firstmover
Bygge- og anlægssektoren udledte i 2018 godt fem millioner ton CO2, hvilket svarede til omkring 30 procent af den samlede CO2-udledning i Danmark. Forslagene til den nationale strategi for bæredygtigt byggeri blev afleveret i marts 2020 med anbefalinger, der potentielt kan reducere udledningerne med 5,8 ton CO2 om året i 2030.
Ifølge Ingrid Reumert har kun tre europæiske lande – Finland, Frankrig og Holland – tilsvarende regler.
– De andre lande i Europa arbejder ikke med CO2-belastning i forhold til bygninger, sagde Ingrid Reumert.
Reglerne vil træde i kraft fra 2023.
28. oktober 2021 klokken 8.25: Citat fra Ingrid Reumert præciseret.
Forsiden lige nu:
Forbrugernes Vagthund har ikke længere råd til at slæbe alle virksomheder i retten for greenwashing
GREENWASHING. Virksomheder slipper billigere for greenwashing, efter Forbrugerombudsmanden mistede millioner til bekæmpelse. Forbrugervagthund har kun oprettet tre sager af egen drift i år, oplyser myndigheden til Sustain Report.
Økologisk Landsforening: Omstilling af landbruget er helt afhængigt af priser
KLIMAPOLITIK. I en ny serie tegner Sustain Report et billede af, hvad der står øverst på ønskelisten hos dem, der påvirkes af politiske forhandlinger om bæredygtighed, energi og klima. Dette er første del i serien, hvor vi hører fra Økologisk Landsforening.
Ny undersøgelse på arbejdspladser: Danskere er imod at spise mindre kød
KLIMAAFTRYK. De danske arbejdspladsers kantine kan være med til at sænke klimaaftrykket fra danskernes forbrug. Men en ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at mindre kød på menuen vækker stærk modstand blandt medarbejderne.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















