“Vi kan være nok så grønne og hellige i Ørsted, men hvis ingen hører om det, hjælper det ikke forretningen”

I Danmark er Ørsteds fortælling om transformationen fra at levere sort til grøn energi ikke til at komme udenom. Men på et af selskabets vigtige markeder, USA, møder fortællingen mere modvind:

“A little-known Danish company may have some of the answers for tackling climate change”, indledes en artikel i New York Times om Ørsted.

Det manglende kendskab siger dog nok mere om det amerikanske markeds hidtidige modtagelighed for vindenergi end om Ørsted. For som det fremgår af en analytiker i artiklen, sidder Ørsted på 30 procent af det globale marked for havvind og er næsten dobbelt så stor som den nærmeste konkurrent, tyske RWE.

Mit formål er at positionere os som en global leder inden for bæredygtighed

Hvis Ørsted skal bevare sin førsteplads på markedet for havvind, kræver det, at fortællingen om Ørsteds grønne transformation og ambitioner, når kloden rundt. Eller i hvert fald at den når de mest relevante stakeholdere, såsom investorer og regeringer, på Ørsteds vigtigste markeder.

Det skal Rasmus Skov være med til at sikre. Han er netop udnævnt til Director of Sustainability i Ørsted, hvor han har arbejdet i syv år.

– Mit formål er at positionere os som en global leder inden for bæredygtighed. Det kræver, at vi ved, hvad vi skal benchmarke os imod. Derfor prøver vi hele tiden at se fremad og iværksætte initiativer der gør, at vi er helt fremme i bussen, siger Rasmus Skov og tilføjer:

– Efter børsnoteringen i 2016, er det klart, at investorernes interesse i Ørsted som sådan men også i bæredygtighed er eksploderet. Det giver os et stort kommunikationsansvar, og derfor fylder kommunikationsdelen enormt meget i mit arbejde. Vi kan være nok så grønne i Ørsted, men hvis ingen hører om det, hjælper det ikke forretningen. Og vi bruger det som en business driver, når vi fortæller verden, at vi repræsenterer løsningen på en af planetens største udfordringer, og at vi gør det på en bæredygtig måde.

Investorerne kræver deltagelse af bæredygtighedschef i roadshows
I år, deltager Rasmus Skov i Ørsteds roadshow, hvor en virksomheds topledelse går i dybden med regnskaberne for at tiltrække nye investorer og for at beholde de eksisterende. Det har investorerne nemlig krævet.

– Jeg skal deltage i vores roadshows, for nogle investorer er begyndt at sige, at de rigtig gerne ser, at der er en ansvarlig for bæredygtighed med, siger Rasmus Skov.

Og investorernes interesse er helt afgørende. De skal nemlig være med til at finansiere de 200 mia. kr., som Ørsted frem til 2025 vil investere primært i havvind (75-85 pct.) men også i sol og landvind (15-20 pct.).

– Den sidste del (cirka 5 pct., red.) vil bl.a. gå til omstillingen af vores eneste tilbageværende kulkraftværk i Danmark. For i år bliver Asnæs-værket konverteret til at køre på bæredygtig biomasse frem for kul. Også Esbjerg-værket kører i dag på kul, men det lukker vi ved udgangen af 2022, fordi vi ikke har kunnet opnå en aftale med vores varmekunder om at omlægge det til bæredygtig biomasse, siger Rasmus Skov.

Ørsted skal finansieres grønt
Men Ørsted leder ikke bare efter en hvilken som helst investor med dybe lommer.

– Alle vores investeringer går til grøn energi. Det skal også afspejles i den måde vi finansieres på. Så vi har forpligtet os til kun at blive finansieret grønt. Det gør vi bl.a. ved at udstede grønne obligationer, siger han.

Grønne obligationer har til formål at tiltrække interesserede investorer, som får en garanti for, at de penge de investerer netop går til miljøprojekter. EU barsler med et regelsæt for, hvad der kvalificerer som en “bæredygtig investering”.

– Vi afventer og ser, hvad der kommer ud af taksonomien. Det er jo komplekst at sætte sådan noget som bæredygtige investeringer på formel. Men alt andet lige vil det hjælpe, at vi får en tydeligere aftale om, hvilke investeringer der er grønne og hvilke der ikke er.

Med et politisk klima i USA, som, i hvert fald i Det Hvide Hus, ikke anser klimaforandringerne for at være vigtige, med voksende konkurrence og med et stigende fokus på virksomhedernes samfundsansvar, kommer Rasmus Skovs uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund inden for post-konflikt ham til gode.

Han har tidligere arbejdet for EU i Kosova og Beograd med opbygningen af et nyt retssystem efter borgerkrigen. Skiftet til Ørsted skete fordi, man her søgte en profil som kunne koble sin viden om det overnationale niveau til noget operationelt.

20 bæredygtighedsprogrammer – med mange ejere
I dag har Rasmus Skov et team på 12 mennesker i sustainability-afdelingen.

– Ser man på vores portefølje af 20 bæredygtighedsprogrammer, er 16 af dem fokuseret på, hvordan vi bygger grøn energi. Der er mange ejere af programmerne rundt omkring i organisationen, men vi er ankeret for vores CO2-målsætninger med vores kolleger i Finance. Derudover har vi forpligtet os til at drive virksomhed på måde, der understøtter Verdensmålene. Så en ting er, at vi laver grøn energi, hvilket understøtter mål 7 og 13, men vi skal også gøre det på en bæredygtig måde.

– Sammensætningen af programmerne sker ud fra vores årlige væsentlighedsanalyse, det vil sige ud fra en forretningsmæssig vurdering af, hvilke samfundsudfordringer vi skal adressere. Noget tager min afdeling selv på sig, som for eksempel arbejdet med vores supply chain, men ellers hjælper vi andre i organisationen med at være opmærksomme på, hvilke udfordringer de skal håndtere.

Projekter kører ikke bare i mål, fordi de er blevet sat i gang

Men helt ærligt, Rasmus, hvor svært er dit job egentlig, når det handler om fortællingen om Ørsted som bæredygtig frontløber? Du har fuld opbakning fra din CEO, jeres HR-chef driver et nyt program, der skal skaffe flere kvindelige ledere, og i en ny undersøgelse springer Ørsted op af listen som attraktiv arbejdsplads for unge?

– Ha! Du har helt ret i, at vi er mange i Ørsted, som driver bæredygtighedsarbejdet fremad, det er langt fra kun os. Men det hele tiden at være på forkant og at drive forandringerne fremad er en stor og væsentlig opgave. Og det er interessant i hvor høj grad, det netop er personer og ikke programmer, der driver forandringerne. Projekter kører ikke bare i mål, fordi de er blevet sat i gang.

– Det handler hele tiden om at hjælpe organisationen med at finde det sweet spot, hvor vi bidrager til at løse en af samfundets største udfordringer på en finansielt bæredygtig måde.

Leverandører skal reducere CO2-aftryk
En af Rasmus Skovs konkrete projekter har fra begyndelsen været at sikre en ansvarlig supply chain – altså at alle de leverandører, som Ørsted afhænger af, lever op til virksomhedens standarder. Den del står over for en ny udfordring.

– Over årene er vores supply chain-program blevet styrket og har nu en fornuftig risikobaseret tilgang. Det skal køre lean og effektivt, når vi vurderer leverandører. Derfor er kriterierne nu integreret i vores indkøbssystem via det it-værktøj, der bruges til at lave nye kontrakter. Både sikkerhed, kvalitet, miljø og sociale forhold skal selvfølgelig være i orden for vores havvindmølleparker, for de skal stå i 25 år.

Vores værdikæde skal være med på rejsen mod en verden der udelukkende kører på grøn energi

Men det er ikke længere de eneste kriterier, som leverandørerne skal vurderes på. Næste skridt er at reducere deres CO2-aftryk.

– Vores værdikæde skal være med på rejsen mod en verden der udelukkende kører på grøn energi. Derfor starter vi med at tale med vores største strategiske leverandører af komponenter om at anvende grøn energi og reducere deres CO2-udledning. Mange af dem er allerede langt fremme. Det er klart, at den samtale gennem vores værdikæde er vigtig, det handler om, at we are in this together.

Er det også et krav fra investorerne?

– Ikke alle. Det er helt klart stadig niche, at man som virksomhed fremmer grøn energi i leverandørkæden, og at man som investor går op i det. Investorer kan stort set deles op i tre. Dem der er ligeglade med, hvad de investerer i, og de er efterhånden få; dem der integrerer ESG-faktorer som et led i deres risikostyring; og så dem, der ser Ørsted som en impact investering, fordi de vil fremme en større samfundsdagsorden.

Kerneforretningen kører – men visionen halter
At have et formål, der rækker ud over profit, er en god forretning for Ørsted. I 2018 fik selskabet sit bedste resultat nogensinde. Nettoresultat på 19,5 mia. kr. steg med omkring en tredjedel i forhold til året før, hvor det landede på ca. 13 mia. kr.

Men at Ørsteds kerneforretning har vinden i ryggen, betyder ikke nødvendigvis at selskabets overordnede vision klarer sig særlig godt.

Vi er ikke naive at tro, at vi kan nå vores overordnede vision alene

Jeres formål eller ‘why’ er at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Men det er ikke just den vej det går. CO2-reduktion i Danmark er stagneret, kun 12 procent af det globale energiforbrug er grønt og globalt har CO2-udledningerne aldrig været højere. Hvordan forholder I jer til, at I er langt fra målet i jeres vision?

– Det er deprimerende data, når man tænker på sine børns fremtid. Der er ingen tvivl om at klimakrisen er den største udfordring vi står overfor, og at den er skabt af verdens energiforbrug. Fossile brændstoffer står for 75 procent af al CO2-udledning, siger Rasmus Skov og tilføjer:

– Vi er ikke naive at tro, at vi kan nå vores overordnede vision alene. Vi har brug for hele verdenssamfundet og for alle de grønne løsninger der findes. Mange visioner handler om virksomheden selv, men vores skal forstås som en call to action til hele verden om, at vi bliver nødt til at omstille os. For omstillingen sker slet ikke i den hastighed, der er behov for. Vi har kun ti år til at indfri Verdensmålene. Det kræver at både dem der sætter CO2-reduktionsmålene, dem der leverer kapitalen, og dem der leverer løsningerne accelererer deres fokus på det her. Ellers står vi et skidt sted.

Det er ikke så farligt at omstille sig, man skal bare komme i gang

Kommunikationen om Ørsteds egen transformation er afgørende
En af måderne Rasmus Skov arbejder med at få det budskab ud på er at tage udgangspunkt i Ørsteds egen transformation fra olie og gas til grøn energi.

– Et væsentligt budskab i vores kommunikation er, at verden skal omstille sig til grøn energi, og vi er et eksempel på, at det ikke er så farligt, og at man bare skal komme i gang. Vi har leveret vores bedste finansielle resultater nogensinde, og samtidig har vi aldrig været grønnere og er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab (af Corporate Knights, red.). Det sætter et stærkt eksempel, som vi håber inspirerer andre, siger Rasmus Skov og peger på, at Ørsted også bruger det budskab strategisk i forhold til at styrke forretningen:

– I dag er det billigere at bygge havvindmølleparker og andre teknologier inden for vedvarende energi end at bygge et kul- eller gasfyret kraftværk i Nordeuropa. For slet ikke at tale om atomkraftværker. Så vi ser lande, som traditionelt har fokuseret meget på kulproduktion nu også interesserer sig for grøn energi. Det er det en konsekvens af, at det også finansielt giver mening. Og det vil accelerere udviklingen, siger Rasmus Skov og tilføjer:

– Vi har forpligtet os til 1,5 grads-scenarie fordi den seneste IPCC-rapport viser, at det er der vi skal hen. Når vi en temperaturstigning på 1,7 er det også bedre end en på 3. Så man må ikke blive apatisk over for udfordringens størrelse. Alle kræfter i samfundet skal mobiliseres, ikke kun de store virksomheder.

Vi har en væsentlig konkurrencefordel

Flere grønne energiselskaber gør kagen større
Når Shell og Equinor kaster sig ind i havvindmølle-parker – klapper I så i hænderne over, at de bidrager til jeres overordnede ‘why’ om en verden, der kører på grøn energi, eller ser I primært på dem som konkurrenter?

– Det er en fin balance imellem, at vi vil gerne vinde så meget som muligt, men vi tror også på, at kagen bliver større, fordi verden kommer til at sætte mere og mere ambitiøse udbygningsmål for grøn energi. Vi har en væsentlig konkurrencefordel i, at vi er dem, der har sat flest havvindmøller op på globalt plan. Nu arbejder vi med stærke standardiserede modeller for havvindmølleparker, så vi leverer konkurrencedygtigt, effektivt, til tiden og bæredygtigt samtidig. Så på den måde er vi trygge ved, at vi nok skal få vores del af kagen.

I har vundet et projekt i Taiwan, I samarbejder med et energiselskab i Japan og satser på Nordamerika – hvordan vurderer du, at verden omkring Danmark rykker i forhold til grøn energi?

– I Danmark og i Nordeuropa går omstillingen af vores energiproduktion stærkt. Men vi kan se andre lande rykke på sig med stærkere mål for grøn energi. Som det er nu kan vi ikke levere samme pris i nye markeder, som vi kan i etablerede markeder som for eksempel UK, hvor det er billigere for os at opføre havvindmølleparker og markedet for grøn energi er større.

I samspillet mellem nationale målsætninger og faldende prisudvikling, finder man vejen til mere ambitiøse mål for CO2-reduktion

– Det håber vi ændrer sig, for det er i samspillet mellem nationale målsætninger og faldende prisudvikling, at man finder vejen til mere ambitiøse mål for CO2-reduktion. Også et marked som USA flytter sig hurtigt på udbygningsmålene for grøn energi, selvom det sker på et statsligt og ikke et føderalt niveau.

Så I håber på, at Trump ikke bliver genvalgt i 2020?

– Det bliver nok en tand for politisk at udtale sig om, men det er interessant, at staternes respons er at tage ansvaret på sig, frem for at overlade det til det føderale niveau.

Verdensmålene mangler benchmark
Uden at kende Donald Trumps plan for re-election, fylder Verdensmålene næppe særligt meget. Ud over eventuelt som punching bag. Men hos Ørsted betyder Verdensmålene noget. På godt og ondt.

– Med vores forpligtelse til at drive vores forretning på en måde, der understøtter Verdensmålene har vi også en forpligtelse til at se på, hvordan vi påvirker nogle af dem negativt. Det kan værekomplekst at sikre, at vi fremmer et Verdensmål, samtidig med, at vi ikke træder et andet over tæerne, for der er indbyrdes modsætninger i målene.

Uden et rammeværk kan alle jo tegne et stort Verdensmål-logo i deres rapport uden nødvendigvis at leve op til det

Er der brug for nogle Verdensmål 2.0 som målrettede virksomheder frem for regeringer?

– Nej, men der er brug for et rammeværk, som gør, at man kan benchmarke virksomheders indvirkning på Verdensmålene. Uden det kan alle jo tegne et stort Verdensmål-logo i deres rapport uden nødvendigvis at leve op til det. Det underminerer hele privatsektor-bidraget til Verdensmålene. Så jo mere vi kan komme i retning af kvantificerbare målinger med finansiel rapporteringskvalitet, jo større legitimitet får virksomhedernes sustainability-rapportering og jo tydeligere vil det være, at også den private sektor har en væsentlig rolle at spille.

– Det er derfor, vi arbejder med et science based CO2-mål, som baserer sig på planetens behov med udgangspunkt i IPCC-rapporten. For hvis man bare reducerer sin CO2-udledning med fem procent i forhold til tidligere år, er det så godt eller skidt? Det er det kun hvis du holder dig inden for en 1,5 grads reduktionskurve. Jo større del af ens bæredygtighedspraksis man kan mappe og måle på den måde, jo stærkere mener jeg, at man vil stå også i forhold til at fremtidssikre sin forretning.

3 korte til Rasmus Skov

Hvis du skal give et generelt råd til andre sustainability-ledere, der vil fremme bæredygtighed i deres virksomhed, hvad er det så?

– Læn dig ikke tilbage og regn med at andre udfører arbejdet, når først målene er sat. Se dig selv som en forandringsagent med en unik mulighed for at gøre en stor forskel. Og kom så i gang. Intet dræber momentum så meget som at lave store forkromede planer. Start hellere i det små. Og noget af det nemmeste er jo at købe grøn energi eller at energieffektivisere. Spydspidsinitiativer er vejen frem for synlige initiativer har en stærk mobiliserende effekt.

Jeg tror man bliver klogere af at tale med ligesindede

Har I som virksomhed også et ansvar ikke kun for at bidrage positivt til samfundet i bredere forstand, men også for at hjælpe andre virksomheder på vej?

– Det mener jeg helt sikkert det er. Vi har ressourcer der gør, at vi kan dykke mere ned i tingene og være et skridt foran, men når man ser på den brede masse af virksomheder, så er det i SMV-segmentet, at der er flest. Så det er fint at vi gør, hvad vi kan og skal, men skal vi have en fundamental omstilling af samfundet, skal hele SMV-segmentet med – ikke bare de få der allerede gør det godt.

Hvordan får du selv inspiration til dit arbejde?

– Jeg tror man bliver klogere af at tale med ligesindede. Få af de her udfordringer er unikke, så jeg ser enorm værdi i sparring og netværk.