Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Unilever investerer 1 milliard euro i ny klima- og naturfond

Unilever inddrager brugerne i bæredygtighedsstrategien.
Foto: iStock

En ny handlingsplan skal bekæmpe klimaændringer, beskytte naturen og bevare ressourcer for fremtidige generationer, skriver Unilever i en pressemeddelelse, som også annoncerer en ny klima- og naturfond på samlet 1 milliard euro.

Planen inkluderer, at:

  • Unilever vil gøre alle sine produkter CO2-neutrale inden 2039. Skulle målet ikke nås i hele forsyningskæden, vil Unilever enten købe eller selv generere ‘CO2-udligninger’. Det skal formentlig ske ved eksempelvis at producere mere grøn strøm end koncernen selv forbruger.
  • Virksomheden vil uddanne en ny generation af landmænd og små landbrug og skabe programmer, der beskytter og genopretter skove og sikrer jordbiologisk mangfoldighed og biodiversitet
  • Unilever intensiverer samarbejdet med regeringer og andre organisationer om at forbedre adgangen til vand for lokalsamfund, der lider under vandmangel.

Unilever der blandt andet er kendt for produkter inden for hudpleje og husholdning med mærker som Dove og Biotex har salg i over 190 lande og 155.000 medarbejdere. I 2018 lød omsætningen på 51 mia. euro. Koncernen har særligt under sin tidligere topchef, Paul Polman, været hyldet for sin tilgang til bæredygtighed. Men også den nuværende CEO, Alan Jope, siger, at koncernen skal tage et ansvar.

– Klimaændringer, ødelæggelse af naturen, nedbrydning af biologisk mangfoldighed, vandknaphed – alle disse udfordringer hænger sammen, og vi skal adressere dem alle samtidigt. I den forbindelse bør vi erkende, at klimakrisen ikke kun er en miljømæssig nødsituation. Den har ligeledes en frygtelig indflydelse på folks liv og eksistensgrundlag. Derfor er det vores ansvar at hjælpe med at tackle krisen som virksomhed og gennem direkte handling via vores varemærker, siger han i meddelelsen.

I løbet af de næste ti år vil den nye millardfond blive brugt til tiltag i form af projekter, der vil omfatte genoprettelse af landskaber, genplantning, kulstofbinding, beskyttelse af dyrelivet og vandbeskyttelse.

De nye initiativer bygge på det arbejde, som eksempelvis isproducenten Ben & Jerry’s’, der blev opkøbt af Unilever, gør for at reducere drivhusgasudledningen fra mejerivirksomheder.

Når det gælder Unilevers egne aktiviteter er koncernens mål, at der ingen CO2-udledning er fra egne aktiviteter i 2030. Derudover skal drivhusgasudledninger fra Unilevers produkter på tværs af værdikæden halveres inden 2030.

Alle produkter skal være CO2-neutrale i 2039, når det gælder alt fra indkøb af materialer til de steder, hvor produkterne sælges i forretningerne.

De målsætninger kræver samarbejde med Unilevers partnere på tværs af værdikæden, fortsætter meddelelsen.

Det er desuden Unilevers ambition at oplyse om CO2-aftrykket på hvert produkt, der bliver solgt. Det skal gøres muligt via et system, hvor leverandørerne på hver enkelt faktura skal oplyse om CO2-aftrykket for de leverede varer og tjenester. “Vi indgår partnerskaber med andre virksomheder og organisationer for at standardisere dataindsamling, deling og kommunikation”, skriver Unilever.

Ud over at fortsætte med at foretage bæredygtige indkøb og sikre et stop for skovrydning, vil Unilever bidrage til at genoprette naturen ved at øge den lokale biodiversitet, gendanne jordens sundhed og sikre vandbeskyttelse og adgang til vand med et nyt “regenerativt landbrugskodeks” som skal gælde alle leverandører.

Et af Unilevers store og meget synlige miljøproblemer er plastemballage og her optrapper koncernen sin indsats.

– Sidste år udarbejdede vi en plan for at bekæmpe det måske mest synlige miljøproblem, vi har inden for forbrugsvarer, nemlig plastemballage. Vi sætter os nye mål, der kan forlænges, og som inkluderer halvering af vores brug af nyfremstillet plastik, samt hjælper med at indsamle og forarbejde mere plastemballage, end vi sælger, siger Alan Jope i meddelelsen og tilføjer:

– Selvom det er af kritisk nødvendighed at imødegå den påvirkning, vores produkter har i slutningen af deres brugstid, er det lige så vigtigt at fortsætte med at se på den påvirkning, de har på planeten i starten af deres brugstid – i forbindelse med indkøb af materialer – såvel som i deres fremstilling og transport. Vi vil reducere den indflydelse, som vores produkter og vores virksomhed har på miljøet, og vi vil gøre vores del til at give planeten dens sundhed tilbage. Vi skal stoppe skaden og genoprette planetens sundhed.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Departementschef skal afløse Möger

Peter Stensgaard Mørch skal være ny administrerende direktør hos PensionDanmark. Men først efter et år, hvor han bliver rustet til stillingen.


Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.