Døren er blevet sparket ind til et nyt år, og for mange betyder det nye strategier, nye planer og nye tiltag i bæredygtighedens navn.
Vi har derfor bedt bæredygtighedsekspert Tania Ellis om at se i sin krystalkugle og komme med et bud på, hvilke tendenser vi kan vente os af 2022.
Tania Ellis har med sin virksomhed The Social Business Company gennem de sidste 18 år rådgivet og formidlet om trends og strategier inden for CSR, etik og bæredygtig forretningsudvikling.
– Mange af de maskinrumstendenser, vi fik set på i løbet af 2021, fortsætter godt ind i 2022, som på mange måder forventes at blive et skelsættende år, ført an af den globale pandemi, som har grebet ind i hverdagen, arbejdslivet og samfund verden over, siger Tania Ellis.
Hun tilføjer, at pandemien desuden vil kaste nye agendaer af sig, som vil komme til at smitte af på bæredygtighedsdagordenen, blandt andet når det kommer til dataetik og aktivisme.
Klare mål og data
Et vigtigt emne for 2022 bliver data. Det fortæller Tania Ellis.
For i takt med at flere og flere virksomheder tilskriver sig konkrete mål som Science Based Targets-initiativet, B-corp-certificering og har sat klare Scope 3-mål, så vil det betyde et større behov for at holde styr på de mange data.
– Det handler både om at få indsamlet data for ens CO2-udledning, men også om at få oprettet nogle robuste systemer for, hvordan man behandler den data. Det bliver et vigtigt fokus.
Mange sustainability-fagfolk kommer derfor til at bruge tid på at sætte sig ind i Science Based Targets, og Scopes 1-3, og at sætte CO2-målinger i system, så det både er i overensstemmelse med rapporteringskrav og med eventuelle Net Zero eller Net Positive ambitioner i 2022, fortæller Tania Ellis.
Cirkulært affald og emballage
Klima handler ikke kun om CO2, det handler også om affald.
Så EU’s kommende direktiv for udvidet producentansvar vil fortsætte med at drive arbejdet i 2022 med fokus på bæredygtige emballageløsninger, take-back ordninger, materialevalg og -genbrug, fortæller Tania Ellis.
Læs også: Overblik – Her er de nye regler for affaldssortering
Ved udgangen af året ventes desuden de nye EU-regler for virksomhedernes affaldssortering at træde i kraft. Dermed skal virksomhederne sortere deres affald i omkring ti fraktioner, på samme måde, som vi kender det fra husholdningerne i dag.
Flere ansatte
Det er blandt andet i takt med de øgede forventninger til data, men også den generelle opjustering af bæredygtighedsfokus, at Tania Ellis mener, at en tendens vi forhåbentlig vil se i 2022 bliver, at der vil ske flere ansættelser med et bæredygtighedsfokus.
– Der er kommet nye succeskriterier, for det bæredygtige område, og det må alt andet lige afføde større budgetter. Og de større budgetter, der allokeres må betyde flere ansættelser – det er mit håb, men også min forventning.
Hun tilføjer:
– Der mandes allerede lidt op rundt omkring. Det er nu ikke kun én person, der sidder på området men et korps af specialister.
Værdibaserede værdikæder
En anden grund til, at der vil blive brug for flere ansatte er, at den øgede mængde lovkrav, som er på vej i den kommende tid.
– Tsunamien af reguleringer og lovkrav – den fortsætter. Man skal have styr på sin due diligence, risici og processer og man skal have styr på sin værdikæde, siger Tania Ellis.
Hun tilføjer:
– Jeg tror også, at vi vil se, at man endnu mere går fra fokus på værdikædesystemer til værdibaserede alliancer.
Man ser det allerede hos virksomheder med en B Corp certificering, fortæller Tania Ellis.
Hun tilføjer, at når en certificeret virksomhed skal ud og lave partnerskaber, vil man ofte starte med at lede i netværket af virksomheder, med samme certificering og værdigrundlag, og dermed styrkes netværkene og alliancerne yderligere.
Kommunikation og greenwashing
Vi er heller ikke færdige med at tale om greenwashing i 2022, mener Tania Ellis.
På Forbrugerombudsmandens skrivebord vokser antallet af henvendelser nemlig, og derfor har hun i 2022 fået tilført flere midler til behandling af det stigende antal sager.
“Sigtet er at imødegå et stigende antal sager, herunder i forhold til greenwashing,” lød det i aftaleteksten for Finansloven 2022 i begyndelsen af december.
I perioden 2022-2025 afsættes årligt syv millioner kroner til Forbrugerombudsmanden.
– Så med de mange eksempler på greenwashing-anklager vi har set i det forgangne år, vil troværdig og fact-baseret kommunikation være i fokus hos rigtig mange
virksomheder. Nøgleord er transparens omkring bæredygtighedsdilemmaer, og om hvor og hvordan datadokumentation indhentes, siger Tania Ellis.
Ytringsfrihed og pandemi
Et tema, der fortsætter ind i 2022 er diversitet og inklusion – og ytringsfrihed.
For mens inklusion i de seneste par år i høj grad har handlet om diversitet inden for køn, etnicitet og baggrund, så vil det i det nye år også inkluderer diversitet, når det kommer til holdninger.
– Vi har set en vis form for mediecensur, da de store medier med deres Trusted News Initiative-alliance gik sammen med en intention om at slå ned på fake news og fejlinformation, og vores mediebillede bliver derfor mere ensrettet.
Læs også: Her er de fire største tendenser inden for bæredygtighed
Det bliver interessant at se virksomhederne navigere i den nye medievirkelighed, mener hun.
Et underemne herunder er derfor ytringsfrihed, og en vis form for ensretning, som virksomhederne kan opleve i forlængelse af den offentlige debat, som Tania Ellis påpeger er kommet i fokus på grund af pandemien.
Aktivisme og cancel culture
Og blandt andet på grund af ovennævnte vil tendensen til medarbejderaktivisme, som så dagens lys sidste år, fortsætte ind i det nye år. Hvor man tidligere har talt en masse om aktivisme på CEO-niveau og deres kommunikationsarbejde og deres signaler udadtil, så mener Tania Ellis, at presset i stigende grad vil komme fra medarbejderne i 2022.
Derfor forudser Tania Ellis nye udtryk af aktivisme også blandt medarbejdere, når virksomheder eksempelvis begynder at stille krav om coronavaccination til sine medarbejdere.
– Cancel culture – hvor nogen bliver fordømt, udstødt og udelukket fra sociale eller professionelle kredse, enten på sociale medier eller personligt – fik godt fat, da #metoo-bevægelsen begyndte at tage fart, og er fortsat videre i fuld fart med vaccinediskussionerne her under pandemien, forklarer Tania Ellis.
Hun tilføjer, at den sunde debatkultur, vi normalt har i Danmark, er blevet udfordret under pandemien, og det formentlig styrke medarbejdernes aktivismetendenser, fordi de mange kritiske spørgsmål formentlig også vil blive overført til arbejdslivet.
– Aktivismen er startet ude i gaderne, men har fundet vej ind bag virksomhedens mure. Tidligere hængte man sin frakke og sine værdier på en krog, når man tog ind på arbejde. Det gør man jo ikke mere, siger Tania Ellis.
Hun tilføjer:
– Sidste år talte vi om en klar tendens i retning af medarbejderaktivisme, og siden da har over 1.000 medarbejdere hos det globale konsulenthus McKinsey & Company underskrevet et åbent brev til topledelsen med krav om transparens i forhold til, hvor meget CO2 konsulenthusets kunder udleder.
Årsagen til medarbejdernes brev var, at undersøgelser pegede på, at konsulenthuset havde rådgivet mindst 43 af verdens 100 største klimaforurenere gennem de seneste 50 år, og at disse typer kunder tilsammen i 2018 bidrog til en tredjedel af den globale CO2-udledning.
– Så det bliver interessant at se, om aktivismen tager nye højder i forbindelse med den globale pandemi – også inde i virksomhederne, siger Tania Ellis.
