nyheder

“Nogle bæredygtige fonde investerer også i fossile brændsler”

Milliarderne vælter ind i såkaldt bæredygtige fonde, men der er brug for klarhed over, hvad det vil sige, lyder det fra CBS-professor, som står bag en ny, stjernespækket bog om emnet.

Af - 7. januar 2021
Andreas Rasche

Andreas Rasche er professor i Corporate Social Responsibility på CBS og har redaktør på bogen 'Sustainable Investing'.

Bæredygtige investeringer sætter konstant nye rekorder. Senest viser en analyse fra ratingbureauet Morningstar, at der allerede i 3. kvartal af 2020 var investeret 25 pct. mere i bæredygtige investeringsfonde globalt end i hele 2019, ifølge Finans.

En ny undersøgelse fra investeringsfonden BlackRock viser desuden, at milliardinvestorer planlægger at fordoble deres ESG-aktiver inden 2025 – det vil sige investeringer i fx virksomheder baseret på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.

Selvom det lyder som gode nyheder, skal man bevare sin kritiske sans. Det mener Andreas Rasche, professor i Corporate Social Responsibility på CBS.

– En af årsagerne til at pengene strømmer ind i ESG-fondene er, at mange investeringsfonde har givet sig selv det stempel uden nødvendigvis at lave substantielle ændringer i deres investeringer, siger Andreas Rasche.

Delte meninger om bæredygtige investeringer
Paradokser som det ved bæredygtige investeringer er emnet for en ny bog, som Andreas Rasche er redaktør på. Den har titlen ‘Sustainable Investing – A Path to a New Horizon’.

Den er netop udkommet med en række prominente bidragsydere som den tidligere direktør for den britiske nationalbank, Mark Carney og Unilevers tidligere topchef Paul Polman. Bogen anbefales desuden af blandt andre tidligere vicepræsident og klimaforkæmper Al Gore.

Nogle ESG-fonde har over 10 pct. af deres midler investeret i fossile brændsler

Ifølge bogen står det klart, at bæredygtige investeringer er blevet mainstream. Men der hersker stadig delte meninger om, hvad det vil sige, mener Andreas Rasche.

– En af mine studerende bad mig om et råd til at investere i en ESG-fond, fordi han ikke ønskede at investere i fossile brændsler. Han blev meget overrasket, da jeg fortalte ham, at nogle ESG-fonde, også i Danmark, har over 10 pct. af deres midler investeret i fossile brændsler i form af fx olieselskaber, siger Andreas Rasche og fortsætter:

– Det er aktier, som mange ikke mener hører til i en ESG-fond, fordi de har negative påvirkninger på miljøet. Omvendt siger nogle investorer, at vi må eje aktier i de selskaber, hvis vi vil ændre industrien til det bedre. Så en af udfordringerne ved bæredygtige investeringer er den store diversitet, som de dækker over i dag. Vi har brug for mere klarhed, så vi ved, at vi taler om det samme, når vi taler om ESG og bæredygtighed, siger Andreas Rasche.

I EU er lovgiverne bekymrede for, at ESG bliver en term uden meget mening

Regulering er på vej
Den klarhed er dog på vej.

– I de kommende år vil vi se regulering, fordi lovgiverne mere præcist vil definere, hvad en ESG-fond er. I EU er lovgiverne bekymrede for, at det bliver en term uden meget mening, siger Andreas Rasche.

Behovet for at sikre kapital til den grønne omstilling er nemlig stort og skal derfor ledes hen til de virksomheder eller projekter, der reelt bidrager til den.

Hvis investorerne skal træffe bedre beslutninger, kræver det bedre data om ESG-forhold

Hvad skal der til for, at ESG-investeringer reelt får den impact, som lovgiverne håber på?

– God kvalitetsdata, lyder svaret omgående fra Andreas Rasche, som forklarer:

– Den data, der bruges til at analysere om en virksomhed er en bæredygtig investering, er i høj grad kvantitativ. Så der er meget data, men kvaliteten er der ikke. Hvis investorerne skal træffe bedre beslutninger, kræver det bedre data om ESG-forhold. Det er en af nøglebudskaberne i vores bog, siger han og tilføjer:

– De fleste data er desuden baseret på, hvad virksomhederne selv rapporterer. Men vi har brug for andre kilder også, for noget af den data er desværre ikke så pålidelig, som man kunne ønske sig. Der er også behov for flere input fra civilsamfundet i forhold til, hvordan man bedst måler på sociale forhold.

Bæredygtighedsdata skal på agendaen i toppen af virksomhederne
Hvis kvaliteten af bæredygtighedsdata skal hæves, skal den op på et højere niveau end den enkelte sustainabilityafdeling, mener Andreas Rasche.

– Det skal være en prioritet for bestyrelsen, for så vil det også blive behandlet med den nødvendige seriøsitet af direktionen. Operationelt handler det om at opbygge bedre målesystemer i hele sin leverandørkæde, siger Andreas Rasche.

Mange virksomheder aner ikke, hvad der foregår uden for det første led af deres leverandørkæde

Han uddyber:

– Mange virksomheder aner ikke, hvad der foregår uden for det første led af deres leverandørkæde. Derfor kan de ikke levere kvalitetsdata om deres reelle påvirkning af mennesker og miljø. Så for virkelig at forbedre rapporteringen skal du have pres fra toppen og en operationel styrke til at lave due diligence, siger Andreas Rasche, som understreger, at dårlig rapportering ikke er et problem for alle virksomheder.

– Novo Nordisk er et skoleeksempel på en virksomhed, som gør det godt, men der er ikke mange virksomheder som dem i verden.

Hvordan får man så virksomheder til at forbedre rapporteringen?

– Jeg har i lang tid været tilhænger af, at vi skulle holde kravet om rapportering frivilligt, men det får os kun til et bestemt niveau. Vi har behov for lovgivning, og det kræver, at politikerne tager sig sammen. Som vi beskriver i bogen, oplever børsnoterede virksomheder, at presset for bedre data stiger dag for dag. Men fra lovgivernes side mangler vi mere handling, siger Andreas Rasche.

Paul Polman sætter fingeren på ømt punkt
En af kapitlerne i den 363-sider lange og 150 dollar dyre bog er skrevet af Unilevers tidligere CEO Paul Polman. Han sætter fokus på en trend, der er næsten lige så omtalt som bæredygtige investeringer, men med stik modsatte formål.

Det gælder investorernes jagt på kortsigtede afkast. Det kan straffe virksomheder med langsigtede og mere bæredygtige strategier, fordi de ikke nødvendigvis viser vækst hvert kvartal. Og netop det var baggrunden for, at Paul Polman i sin Unilever-tid afskaffede kvartalsrapporteringen til aktiemarkedet.

Det vil være naivt at tro, at kapitalismen kan fikse sig selv

Samme udfordring tager Al Gore op og stiller spørgsmålet: er det stigende engagement i bæredygtighed hos nogle investorer og virksomheder nok til at afværge klimakrisen og sikre en retfærdig omstilling?

Hvad er dit svar på det?

– Nej, det er ikke nok, men det er en meget vigtigt byggesten i forhold til at lave den nødvendige omstilling. Vi ville ikke have skrevet bogen, hvis ikke vi troede, at det gav mening, siger Andreas Rasche og fortsætter:

– Når det er sagt, vil det være naivt at tro, at kapitalismen kan fikse sig selv. Selvom der er en tendens til, at kapitalismen til en vis grad anerkender de problemer, den skaber, er de ikke mulige at imøde på markedsvilkår, når du ser på den ekstreme skala af problemer vi har i forhold til bæredygtighed, så der er behov for øget regulering.

Når jeg læser sustainability-rapporter, er det svært også for mig at vurdere, om fremskridtene er tilstrækkelige eller ej

Brug for videnskabelige mål for hele ESG-området
Og netop den ekstreme udfordring som klimaforandringerne kræver, kalder ifølge mange eksperter på mere radikale forandringer, end at virksomhederne reducerer deres negative påvirkning med et par procent år for år. Noget som ESG-analyser sjældent forholder sig til.

– I bogen bruges udtrykket de planetære grænser for, hvad kloden kan holde til, men de er kun beregnet på makroniveau for verdenssamfundet. Så når det fx gælder spørgsmålet om, hvor meget forurening en virksomhed må forårsage, har vi mindre klarhed.

– Det er jo fint, at København vil være CO2-neutral i 2025, men hvordan skal virksomhederne specifikt bidrage til det mål? Når jeg læser sustainability-rapporter, er det svært også for mig at vurdere, om fremskridtene er tilstrækkelige eller ej. Så vi mangler mere præcise mål for at vurdere virksomheders bæredygtighed, siger Andreas Rasche.

Det kan et initiativ som Science Based Targets, der er en metode til at reducere CO2, som baserer sig på videnskaben i tråd med Paris-aftalen, et godt eksempel på, mener han og tilføjer:

– Men vi har brug for at få videnskabeligt baserede mål for både de miljømæssige-, sociale og ledelsesmæssige forhold, som ESG dækker.

Tags:


Warning: sizeof(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sustainreport.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252