Theresa Scavenius, klimapolitisk forsker på Aalborg Universitet, står i spidsen for Danmarks nyeste politiske parti, Momentum.
Det skriver Politiken.
Partiets erklærede mål er at løse klimakrisen. En krise, som Scavenius kalder ”verdenshistoriens største krise”.
– Vi har mange kriser, der skal løses, men hvis man først har løst klimakrisen, så er der masser af ressourcer tilovers til også at løse sundhedskriser som den, vi står i nu. Pointen er, at lige nu fokuserer man udelukkende på corona og glemmer elefanten i rummet, siger Theresa Scavenius til Politiken.
Hun siger videre til TV 2:
– Vi har ikke tid til at vente på en socialistisk revolution eller på, at alle omvendes til veganisme. Vi har ganske få år til at forhindre et globalt klimakollaps, og derfor skal vi omsætte det momentum, som klimabevægelserne og klimavidenskaben har skabt til politisk magt.
Tidligere medlem af Alternativet
Theresa Scavenius har tidligere været medlem af Det Radikale Venstre og Alternativet. I det sidste parti var hun kandidat til posten som politisk leder. Her tabte hun i februar 2020 et kampvalg mod Josephine Fock. Efterfølgende lød det fra Scavenius i Berlingske:
– Lige nu mener jeg, at Alternativet er det bedste sted at kunne få mere klimapolitik på dagsordenen, så jeg synes klart, det er det bedste sted at være.
Bag Momemtum står en gruppe på omkring 15 personer – en blanding af klimaaktivister, forskere og personer med erfaring fra politik.
Partiets politiske visioner handler blandt andet om et stop for brugen af fossile brændstoffer og om at få lukket store dele af kødlandbruget. Derudover vil partiet indføre et CO2-budget, der sætter loft for, hvor meget CO2 Danmark må udlede i atmosfæren.
– Man tør ikke fortælle borgerne, at den store omstilling kræver rigtig meget af Danmark og af hele verden. Man tør ikke fortælle dem det, og man får sagt, at vi fortsat kan leve, som vi gør, og samtidig få klimapolitik. Det kan man ikke, siger Theresa Scavenius til Ritzau.
Nuværende lovgivning for slap
Den nuværende klimalov forpligter Danmark til at reducere udledningerne af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med udledningen i 1990. Samtidig må Danmark senest i 2050 ikke udlede flere drivhusgasser, end der kan optages. Danmark er ligeledes forpligtet til at opfylde en række EU-mål.
Men ifølge Theresa Scavenius og Momentum er det ikke nok. Til Ritzau forklarer Scavenius, at klimakrisen skal reguleres politisk på samme måde, som den nuværende coronapandemi bliver det.
– Vi har den her tidshorisont på ti år. Det betyder, at det er ikke nok at snakke og skubbe klimapolitikken frem i tiden, hvilket er det, regeringen har gjort, siden den kom til, siger Theresa Scavenius til Ritzau.
Momentum placerer sig ifølge Scavenius i midten af det af dansk politik. Partiet er på nuværende tidspunkt i gang med at opbygge en partiorganisation. Håbet er at få indsamlet 20.000 vælgererklæringer, så partiet kan stille op til Folketinget.
Partiet Momentum er det fjerde politiske parti siden 2013, der er stiftet med fokus på grøn omstilling – først kom Alternativet, siden Frie Grønne og Veganerpartiet.
Forsiden lige nu:

SEGES-topchef vil levere viden om bæredygtighed med både armslængde og armkrog
Uafhængighed, et stærkt fagligt miljø, en god virksomhedskultur og muligheden for at levere viden, der kan understøtte landbrugets grønne omstilling var afgørende for, at Tom Heron takkede ja til topposten i SEGES Innovation.

Grundfos vinder pris for net zero plan
Grundfos modtager klimapåvirkningspris for deres arbejde med at reducere CO2-udledningen til dette års Sustainability Awards.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Henrik Frandsen overtager ordførerskab for klima-, energi og forsyning
Moderaterne udvider klimaområdet med et nyt klimaordførerskab med fokus på global klimapolitik.

Fond ansætter ny frontfigur til at lede investeringer i fremtidens fødevarer
Danmarks Eksport- og Investeringsfond ansætter ny direktør til at lede fondens arbejde med udvikling af klima- og miljørigtige fødevarer.

Virksomheder i fødevarebranchen har nu udsigt til 58 mio. kr. i tilskud til plantebaseret fødevareproduktion
Fra den 31. maj har Fonden for Plantebaserede Fødevarer sat 58. mio. kr. på højkant til virksomheder, der arbejder med plantebaserede fødevarer.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
