Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Guide: Sådan finder du den rette sustainability-profil

Få eksperternes gode råd til, hvordan du får fat i den rette sustainability-profil.

Gode råd til at finde virksomhedens sustainability-profil.
I følge HR-direktør i vikar- og rekrutteringsbureauet Randstad skal virksomhederne især være skarpe på, hvad deres formål er, når de skal finde en sustainability-profil. Foto: Randstad.

Denne artikel blev første gang bragt i januar 2019. 

Holdbart sustainability-arbejde kræver skarpe medarbejderprofiler, der kan drive arbejdet fremad og være med til at sætte kursen.

Men hvordan får man fat i de skarpe profiler, tænker du måske. Læs med og få en rekrutteringsekspert og flere fremtrædende virksomheders bud på processen.

Vid, hvad I vil – og vis det!
Virksomheden skal først og fremmest have en historie, den kan fortælle internt og eksternt. Sådan lyder svaret, når man spørger HR-direktør i vikar- og rekrutteringsbureauet Randstad, Tine Ryg Cebrian.

– Alle taler om formål og om ’purpose driven dialogues’. Vores nylige undersøgelser bakker også op om, at mange kandidater kun vil ind i virksomheder, der har en stærk CSR-profil, og hvor man kan se et klart formål, siger HR-direktøren.

LÆS OGSÅ: 5 RÅD TIL SUSTAINABILITY-KOMMUNIKATIONEN

Hun mener derfor ikke nødvendigvis, at sustainability-opslag adskiller sig synderligt fra andre jobopslag – og en af hendes helt store kæpheste lyder altid, at virksomhedens formål og værdier skal stå knivskarpt:

– Først og fremmest skal virksomhedens formål skinne igennem hele opslaget. Det skal være helt tydeligt, hvem I er, og hvorfor I er sat i verden helt overordnet – men selvfølgelig også i forhold til, hvorfor I søger netop den her profil, siger Tine Ryg Cebrian.

Ifølge hende starter jagten på den rette kandidat altså længe før, det enkelte opslag skal skrives:

– Jeg behøver nok ikke sige, at man selvfølgelig skal walk the talk og have et reelt ønske om at opnå noget med sustainability-området. Men i forhold til jobopslaget skal det selvsamme formål skinne igennem. Og især når vi taler CSR og sustainability, som kan være diffuse områder og derfor skal bindes op på et overordnet formål. Det formål skal fremgå af ens ”Om os”-tekst, siger hun og uddyber;

– Begreber som- og eksempler på miljøhensyn eller social ansvarlighed skal gennemsyre jobopslaget. Og ens øvrige tekster om virksomheden for den sags skyld. På den måde møder kandidaterne et sammenhængende billede, når de googler virksomheden.

Drop buzzwords

Derudover skal virksomheden ifølge Tine Ryg Cebrian droppe fyldord og klichéer. Faren er nemlig, at jobopslaget bliver for vagt, fordi alle kan spejle sig i at være passionerede.

– Drop flosklerne og lad være med at skrive, at I søger én, der er passioneret, engageret og ansvarsfuld. Flet det indirekte ind i teksten, at stillingen kræver passion, lyder hendes andet råd.

Derefter skal man bruge krudtet på at formidle, hvordan man arbejder med de værdier, som man søger et match til. Og kommer man til kort her, bør man tjekke, om man har formuleret et skarpt nok formål fra begyndelsen.

– Især et emne som sustainability kan være svært at skrive et jobopslag om. Det handler jo om mere end bundlinje. Men ved at være konkret og vise, hvad I vil, vækker I nemmere de rette kandidaters interesse, fordi de så kan leve sig ind i det, der står, forklarer hun.

Viser man værdierne tydeligt, undgår man i følge HR-direktøren også, at man fanger alle. Eller omvendt kun får fat i folk med en relevant CBS-uddannelse. Og det er en god ting, påpeger hun:

– I det her felt er det jo godt også at appellere til dem, der for eksempel har erfaring fra frivilligt arbejde.

Vær skarp på kompetencerne

Og netop kompetencer og erfaring er omdrejningspunktet i HR-direktørens tredje råd:

– CSR- og sustainability-funktioner kan have mange niveauer og dække over flere arbejdsområder. Søger man for eksempel en talmedarbejder til CSR-regnskab? Eller skal man bruge en kommunikationsmedarbejder til at arbejde med CSR-politikker og formidle? De faglige kvalifikationer, der skal i spil, skal man gøre sig klart, siger Tine Ryg Cebrian.

Hvis der er tale om et nyt opslag eller en stilling, som kandidaten selv skal forme, må man gøre det klart, at kandidaten skal være klar på at udforske området:

– Man må i så fald forsøge at være skarp på, hvilke egenskaber det kræver og krydre opslaget med ord, der appellerer til både bløde og hårde værdier, lyder det fra HR-direktøren.

Det siger virksomhederne selv

I virksomhederne tænker man sig da også godt om, når der skal hyres medarbejdere til sustainability-stillinger. Vi har bedt tre profiler med viden om sustainability-rekruttering om at dele deres overvejelser.

Lidl: Gå efter et værdi-fyrtårn

Hos dagligvarekæden Lidl handler det, i følge kommunikationschef Morten Vestberg, især om at kende sit behov, bruge tid på sit opslag og være til stede, hvor ens kandidater er – både fysisk og digitalt. Og så skal en CSR-kandidat virkelig “leve” sagen.

Derfor kigger han især efter dem, som emmer af passion og virker empatiske, men som samtidigt kan håndtere fakta, drive projekter frem og stå på mål for det større formål. Det er i følge kommunikationschefen vigtigt, fordi der er tale om et felt, man selv skal være med til at skabe:

– En dygtig CSR-profil har et godt netværk og brænder for at gøre en forskel. Også på trods af modstand. Det er virkelig vigtigt, at man kan være sagens advokat, fordi man ikke kan ændre på forretningen fra en dag til en anden. Derfor skal man være et godt værdi-fyrtårn, der for eksempel kan forklare, hvorfor vi i Lidl gik fra plastikposer til papirposer, siger Morten Vestberg.

Danish Crown: Kig efter forretningsforståelse og tværfaglighed 

– Man skal brænde for sustainability og og være nysgerrig på, at faget hele tiden udvikler sig, lyder det fra Director of Group Sustainability hos Danish Crown, Monica Klepp Bjerrum.

Hun påpeger, at sustainability-området rummer mange faglige specialområder, som for eksempel leverandøransvar, klima, compliance og menneskerettigheder; kompetencer, som der ikke findes én uddannelse til. Hun kigger dog især efter to kompetencer hos potentielle sustainability-profiler:

– Når man arbejder mere overordnet med sustainability, lægger jeg vægt på forretningsforståelse og tværfaglighed – og på, at man kan samarbejde med mange forskellige fagligheder i virksomheden, siger Monica Klepp Bjerrum, som i øvrigt undrer sig over, at vi ikke i højere grad uddanner unge mennesker i bæredygtighed og i FNs Verdensmål.

LÆS OGSÅ: SUSTAINABILITY STYRKER DELLS FORRETNING

Dell: Kommunikation og…?

– For mig at se er det vigtigt at være tydelige på at efterspørge gode evner inden for kommunikation og forretningsudvikling, fordi CSR og bæredygtighed i højere grad skal indarbejdes som en del af forretningen end tidligere. Sådan lyder et af rådene fra Louise Koch, Director of Sustainability for EMEA i Dell EMC.

Også hun fremhæver, at virksomheden skal være skarp på, hvad det er for en CSR-funktion, den konkret mangler – og gå i gang med at lede efter kompetencer i netop dén retning:

– Mangler man for eksempel strategisk ledelse og udvikling af CSR og bæredygtighed? Supply chain responsibility management, environmental management og product innovation? Eller marketing, branding, kommunikation og CSR-rapportering? Eller noget helt andet? spørger hun. Dét må virksomheden gøre sig klart fra start.

15 INSPIRERENDE CITATER OM SUSTAINABILITY

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Podcast: Bryd vanerne med Thomas VovemoD

Vi skal bryde vores vaner. Det er pinedød nødvendigt, for at vi kan komme i mål med den grønne omstilling. Men hvordan gør vi det, og hvorfor er det så svært? Det ved Thomas VovemoD en masse om. Lyt med her.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.