Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Grundfos vil være klimapositiv i ny strategi med tryk på bæredygtighed

Grundfos’ C02-aftryk skal reduceres med 50 procent i 2025, lyder det i ny strategi.

Peter Trillingsgaard
Grundfos skal ikke blot levere komponenter, men løsninger på de globale vandproblemer.

Grundfos skal ikke bare levere komponenter til pumper – og skabe profit. Grundfos skal levere løsninger på globale problemer med vandmangel og klima.

Sådan siger nyudnævnt Group Vice President i Grundfos, Peter Trillingsgaard, i et interview med Sustain Report om selskabets nye 2025 strategi.

I den nye strategi introducerer verdens største producent af pumper en ambition om at blive klimapositiv. Virksomhedens C02-aftryk og vandforbrug skal desuden reduceres med 50 procent i 2025 sammenlignet med niveauet i 2008. Og så vil Grundfos desuden hjælpe sine leverandører med at reducere deres C02-aftryk.

Dermed er strategien det seneste eksempel på, at en international virksomhed sætter sig for ikke bare at mindske sine skadevirkninger, men at bidrage positivt.

Strategien kommer i hælene på meldingen fra marts om endnu et regnskabsår med rekordomsætning. Omsætningen i Grundfos steg nemlig i regnskabsåret 2018 med 1,1 mia. kr., eller cirka 6,6 procent, sammenlignet med 2017. Dermed nåede den det højeste niveau nogensinde på 26,7 mia. kr.

De forretninger vi udvikler skal bidrage til bæredygtighed

Og 2025-strategien handler da heller ikke kun om bæredygtige initiativer, men er knyttet op på konkrete vækstmål frem til 2025 på 4 procent i årlig organisk vækst.

Ifølge Peter Trillingsgaard hænger vækst og bæredygtighed sammen.

– Det vi har gjort med den nye strategi er at tage udgangspunkt i, at de forretninger, vi udvikler bidrager til bæredygtighed, både når det gælder vores egne fodaftryk, men også – og i langt højere grad – der hvor vores produkter lever ude i verden. For en af vores store prioriteter er at sikre adgangen til rent vand.

Netop den del af forretningen som vedrører spildevandspumper performer ikke tilfredsstillende i dag, ifølge et interview med CEO Mads Nipper i Børsen.

Det til trods for, at der er store forretningsmuligheder i spildevand, hvis man skal tro en ekspert som Will Sarni, CEO i Water Foundry. På VL Døgnet i år slog han på, at vand er en af de ressourcer, der er mest genanvendelige. Men det kræver, at vi ændrer opfattelsen af, hvad der er acceptabelt genbrug af vand både i det offentlige og hos privatpersoner.

Vi kigger på, hvordan vi kan bidrage til at lave fulde løsninger for genbruget af vand i bygninger og hoteller

Ser I uopdyrkede muligheder i rensningen og anvendelsen af spildevand, som kan gøre jer markedsledende på det område?

– Mange steder er det ikke et valg, hvorvidt man vil genbruge vand eller ej, fordi vandressourcerne er så knappe. I Singapore genbruger man for eksempel vand i langt højere grad, end vi gør herhjemme. Så noget af det, vi kigger på er, hvordan vi med vores viden kan bidrage til at lave fulde løsninger for genbruget af vand i bygninger og hoteller.

Er vi for skødesløse med vores vandforbrug og holdningen til vand her i Danmark?

– En af årsagerne til at det i Danmark er svært at forstå den globale vandkrise er, at vi har rigeligt vand her, selvom der er tegn på pesticider i drikkevandet. Men byen Chennai i Indien er jo løbet tør for vand. Sidste år skete det samme i Sydafrika. Og de eksempler kommer der til at være mange af. I en dansk kontekst kan det måske lyde overdrevet, men vand er en knap ressource, og adgangen til vand handler derfor også om at folk kan blive hvor de er, så vi ikke får millioner af mennesker, der migrerer, og at vi undgår, at konflikter over vand eskalerer til krige.

Vi har 200.000 pumper, der er solcelledrevne med små betalingsanlæg hæftet på

Ser I også muligheder i at hjælpe virksomheder der, som Coca-Cola, bruger enorme mængder vand på blandt andet at producere sukkervand?

– Hvor vi bidrager bedst muligt er, når det gælder at sikre, at dem som ikke har adgang til rent vand i dag får det. Syd for Sahara er der faktisk grundvand, men det bliver ikke hevet op. Vi har 200.000 pumper, der er solcelledrevne med små betalingsanlæg hæftet på. Det er en meget basal teknologi, men den gør, at du kan skabe adgang til sikre drikkevandskilder.

– Et andet eksempel er en by som London, hvor 20-30 procent af drikkevandet går tabt på grund af utætheder i rørledninger og kloakker. Man kan jo ikke grave hele London op og udskifte alt det, men med vores intelligente trykstyring og pumper, kan vi sænke vandspildet markant.

Vi har en ambition om at sikre, at 300 millioner mennesker får adgang til rent drikkevand inden 2030

Er der nok forretning for jer i eksempelvis de her små betalingsanlæg syd for Sahara?

– Vores tilgang er, at problemet med vandmangel er så voldsomt, at vi ikke kan ikke løse med filantropi, for så når vi måske kun et par millioner mennesker. Det er slet ikke nok, når der er op mod to milliarder mennesker, som ikke har adgang til rent drikkevand. En milliard af dem har ikke engang adgang til sikkert drikkevand. Vi har en ambition om at sikre, at 300 millioner af de mennesker får adgang til rent og sikkert drikkevand inden 2030.

– Det kan vi kun nå, hvis vi kan lave forretning på det. Så vi tror på, at vand skal have en pris. Det er et afgørende parameter for, at vi kommer i mål. Vand er ekstremt værdifuldt, men i dag er det mange steder ikke prissat. I Danmark betaler vi jo for vores vand, og det er fremsynet, fordi vi anerkender, at det er en vigtig ressource. Det gør, at vi kan etablere bedre systemer for håndteringen af vand, fordi det er en forretning.

Hvordan kan man bringe finansiering fra europæiske investorer sammen med vand-entreprenører uden for Europa?

Mads Nipper omtaler, at digitalisering og AI kan være den ‘secret sauce’, som vil gøre nye løsninger mulige, der virkelig kan gøre en forskel for bæredygtighed og for jeres forretning. Kan du komme nærmere ind på, hvad den type løsninger kan være?

– Det har jeg kollegaer, som er 100 meter mestre i at forklare. Jeg har kun været her i tre uger, så min viden er stadig på et overordnet niveau. Men det jeg kan sige er, at det handler om for eksempel at gøre alle de data vi har om vores pumpers performance tilgængelige. Så kan de vedligeholdes og styres intelligent og via forskellige sensorer, når de har brug for det, frem for at eksempelvis vedligeholdelse sker ud fra nogle fastlagte skemaer. I Aarhus er et vandværk blevet CO2-positivt, fordi det genererer nok energi til, at den bruges eksternt. På det mest sofistikerede niveau kan man jo tænke i, hvordan man kan bringe finansiering fra europæiske investorer sammen med vand-entreprenører uden for Europa. Så der er mange niveauer af løsninger, hvor digitalisering og AI spiller en rolle.

Hvis man ikke er en lille smule paranoid, så løbes man over ende

Er der en risiko for, at et selskab, eksisterende eller kommende, med ekspertise i AI og digitalisering kan løbe jer over ende ved at have de kompetencer som kerneforretning frem for – som I jeres tilfælde – at skulle omstille sig til dem?

– Hvis man ikke er en lille smule paranoid, så løbes man over ende, så det er man nødt til at være. Men det er kun tyngdekraften og pumper, som kan flytte vand. Så vi har et stærkt udgangspunkt, hvis vi kan integrere den teknologiske intelligens i vores strategi. I strategien kalder vi det “winning water”. Det gælder internt men i væsentlig højere grad for de områder, hvor vand er en knap ressource.

– Det andet vigtige element i vores strategi er digitalisering. Vi skal finde ud af, hvad vi i dag ved om vores pumper og services, som kan digitaliseres og blive mere intelligent, så vi ikke bare leverer komponenter men løsninger. Og vi besidder jo en kolossal viden om løsninger, men vores forretningsfokus har i højere grad været på at levere komponenter.

Den teknologi, vi er med til at udvikle kan gøre os til netto-bidragydere, når det gælder klimaet

I nævner, at I har en ambition om at blive klima-positive – hvad vil det sige I jeres tilfælde og hvor ligger den ambition på skalaen mellem realitet i en overskuelig fremtid og fremtidigt drømmescenarie?

– Det er noget, vi i høj grad tror på, og det gør vi fordi, vi har noget at have det i. Der er mange måder at blive klima-positiv på ved at balancere energiregnskabet med CO2-kompensation og vindmøller. Vi tror på, at den teknologi, vi er med til at udvikle kan gøre os til netto-bidragydere, når det gælder klimaet. I 2018 var vi årsag til, der alene i Europa blev sparet otte milliarder kilowatt på grund af at gammeldags pumper blev udskiftet med vores pumper. Så i den teknologi vi udvikler, er vi allerede en markant positiv bidragyder uden for eget footprint. Internt gælder det derfor, at vi skal gøre en ekstraordinær indsats i forhold til selv at prøve de teknologier af.

– Derudover ser vi på tumpede ting, såsom at man her i Danmark lægger afgift på brugen af overskudsvarme fra virksomhedsproduktion i fjernvarmenetværket. Det kan vores teknologier ellers hjælpe med, og det bidrager også til, at vi kan blive klima-positive. Men hvis vi vidste præcis hvordan, vi bliver klimapositive, ville vi selvfølgelig bare have fremlagt en detaljeret plan for det. I stedet har vi valgt en række KPI’er, som skal bringe os i den rigtige retning.

Om ledelsen får 5, 10 eller 20 procent mere eller mindre i bonus er jo ikke det, der gør, at de tager på arbejde

I sætter seks overordnede KPI’er for den nye strategi, hvoraf ét af dem er et såkaldt bæredygtighedsindeks-Det kommer til at få indflydelse på Grundfos-ledelsens bonus, skriver Børsen. Kan du uddybe tankerne bag det?

– Overordnet kan jeg sige, at de fem KPI’er er vægtet lige, og at den øverste ledelse bonus også afhænger af at levere på sustainability-indekset. Set fra min stol er det et fantastisk godt budskab. Om ledelsen får 5, 10 eller 20 procent mere eller mindre i bonus er jo ikke det, der gør, at de tager på arbejde og gør deres bedste. Men ingen har lyst til at have en KPI, der blinker rødt. Så det budskab det sender til organisationen er, at det her er vigtigt.

Og hvilke områder dækker KPI’erne for bæredygtighed så?

– De KPI’er vi har lagt i sustainability-scorecardet vil ændre sig over tid i takt med vores viden. Men det kan være alt fra at måle egen performance på energi i ens ansvarsområde, socialt ansvar i forhold til at få medarbejdere tilbage fra langtidssygdom og den positive impact vi har på SDG’erne.

Og I frygter ikke en bonus-backlash i stil med NETS?

– Ha. Nej, de bonusprogrammer vi har er helt på linje med lignende virksomheder, så vores bonusprogrammer er slet ikke så eksorbitante.

Forsiden lige nu:

Filip Engel

Ørsted udgiver klimahåndbog

Med bogen ønsker energiselskabet at sætte fokus på lederskabet i arbejdet med bæredygtighed.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.