“Grøn omstilling sikrede vores overlevelse”

“Vi vil være verdens grønneste trykkeri”. Sådan lyder missionen for det gamle familieejede trykkeri KLS Pureprint, der i 2007 ændrede strategi totalt. Hvorfor? Fordi det var nødvendigt, hvis virksomheden fra 1946 skulle sikre sin eksistens, lyder det fra medejer og kommerciel direktør i firmaet, Kasper Larsen.

I vores ‘Q&A med sustainability-profilen’ fortæller han blandt andet om de grønne skridt, trykkerivirksomheden har taget for at bevare en sort bundlinje – og om den bæredygtighedsrejse, tal-mennesket bag titlen selv har været på i lidt over ti år.

Da vi lagde den grønne strategi i 2007, var det ikke for at redde verden, men for at redde virksomheden; vi skulle finde en strategi, som gjorde, at vi overlevede på lang sigt. Du skal tænke på, branchen er gået fra at have mere end 2000 trykkerier til at være 70-80 tilbage. Den grønne omstilling sikrede vores overlevelse, og det var en god og godgørende idé, men det var altså baseret på forretning, da vi besluttede det.

Jeg er uddannet revisor og elsker alt, man kan putte i regneark. En strategi SKAL for mig at se primært være bundet op på forretning. Og da jeg gik ind til den strategiworkshop, var jeg ligeglad med, hvad vi valgte – så længe det var forretningsmæssigt forsvarligt, og vi troede på idéen. Alle omkring bestyrelsesbordet troede på den grønne profil som vores redning, så det valgte vi.

En reklamemand fik mig til at vågne op og tage klimaforandringerne mere alvorligt, da vi skulle lave en markedsføringskampagne. Han sagde, at vores forståelse af en grøn profil ikke kom fra hjertet og smed FNs rapport efter mig. Så læste jeg op på klimaforandringerne og fandt ud af, hvor alvorlig situationen var. Min kompagnon havde lige set Al Gores “En ubekvem sandhed” (dokumentarfilm om drivhuseffekten, red.) og var overbevist, men den rapport overbeviste mig. Husk på, det var en anden tid – folk diskuterede stadigvæk, hvorvidt klimaforandringerne overhovedet er menneskeskabte. Begreber som Verdensmål fandtes heller ikke.

Jeg tror ikke, tryksager hverken redder eller slår verden ihjel, men vi skal tage dagsordenen alvorligt.

Vi besluttede at ændre hele forretningen og lave en ambitiøs vision.Vi ville ikke bare lave et grønt logo og pay off og spare fem procent, men ændre hele forretningen og sætte nogle mål for overhovedet at være med i løbet.

Vores omstilling er kommet i to bølger. Fra 2007-2013 fokuserede vi meget på faktorerne rundt om virksomhedens kerneprodukt; på CO₂, forbrug og klimaforandringer. Vi lavede en masse initiativer, der kunne spare energi – for eksempel noget så banalt som at sætte el-spareskinner på vores hævesænkeborde. Med en rådgiver fandt vi frem til, hvad vi kunne ændre og gik i gang med dem med lavest tilbagebetalingstid først. Derefter kiggede vi også på større investeringer. I 2009 blev vi CO₂-neutrale som det første trykkeri i Skandinavien, og i 2010 fik vi vores første el-biler. Omstilling til el-biler er klart det, der har givet mest – men også det sværeste at skifte ud, fordi flere har følelser for biler end el-spareskinner.

MIT MÅL SOM CSR-MANAGER ER AT OVERFLØDIGGØRE MIT EGET JOB

Fra 2013 og til nu har vi tænkt mere ind i vores produkt. Vi har kortlagt skadelige kemikalier og arbejdet med vores Cradle-to-Cradle-certificering, som vi fik i 2015. Vi følte, vi var godt på plads med de øvrige ting, vi kunne ændre på, så vi havde brug for noget nyt at fokusere på.

Visionen har gennemsyret hele virksomheden. Bæredygtighed, funktion og økonomi er ligeværdige faktorer i vores beslutninger i dag, og vi har oplevet en udskiftning i kunder, så vi i dag har flere kunder med fokus på klima, bæredygtighed og kemikalier. Derudover har vi i processen kortlagt vores leverandører i fire led i forhold til, hvad de forskellige materialer og produkter indeholder. Medarbejderne er også stolte af, at vi har et højere formål, selvom det ikke var hovedformålet fra start. Ændringerne rammer altså flere steder i virksomheden og i os, der arbejder med det til daglig.

Jeg kan ikke selv forestille mig at arbejde med noget andet end bæredygtighed og cirkulær økonomi. På den måde er omstillingen trængt ind hos mig selv. For hvis ikke vi gør noget, skubber vi bare regningen videre til børn og børnebørn. Som menneske fylder det allermest hos mig: At vi gjorde, hvad vi kunne. Jeg redder ikke verden ved at køre i el-bil. Men hvis alle gør, hvad de kan, kan vi ikke gøre mere. Vi skal kigge indad – Kina og USA er ikke de eneste, der skal gøre noget. Så vi må hver især gøre op med os selv, om vi om få eller mange år kan kigge vores børnebørn i øjnene og sige, at vi gjorde alt, hvad vi kunne.

Bæredygtighed behøver ikke være grimt og dyrt. Vi er fuldt konkurrencedygtige på sammenlignelige produkter som for eksempel karton. Jeg vil påstå, de fleste kan omstille sig og spare mange steder, hvis de ønsker det. Vi er for eksempel en familievirksomhed, der i dag drives af 3. og 4. generation, og for os er det sket løbende. Vi var ret tidligt ude og blive miljø- og kvalitetscertificerede ift. ISO-standarderne, og vi fik Svanemærket som en af de første grafiske virksomheder i midten af 1990’erne. Men før 2007 var det kun noget, vi gjorde for at imødegå kundeønsker; det var ikke en aktiv strategi.

Det er helt afgørende, at man har topledelsen og bestyrelsen med i beslutningen og får det forankret her. Vores beslutning blev som sagt taget af en enig ledelse og bestyrelse, så den var bredt og dybt funderet i virksomheden. Det, tror jeg, er vigtigt. Og jeg tror, det er utroligt vigtigt, at man som virksomhedsleder ikke bare ser grøn omstilling som noget, man kigger på, hvis man lige får tid, fordi det er besværligt og dyrt. Man skal i hvert fald kigge på, hvor man ønsker at være, hvis andre rykker sig på det her område. For det gør de nok.

SUSTAINABILITY FÅR STIGENDE BETYDNING FOR EN CEO’S BRAND

Virksomhedsledelsen skal forstå, at grøn omstilling er en vinderdagsorden. For os var branchens situation den brændende platform, der motiverede os til at handle anderledes. Hele trykkeribranchen gør det faktisk rigtig godt, men digitalisering medfører flere online reklamer, og mange får produceret billigere i udlandet. Så uanset branche og årsag skal man forholde sig til udviklingen. Man skal forholde sig til, at en grøn omstilling kan tage markedsandele, så man skal nok passe på med at vente for længe.

FNs verdensmål ser jeg som en hjælpende hånd til os virksomheder. De giver en fantastisk mulighed og ramme, og selvom de blev vedtaget, efter vi havde lagt strategien, gav de os en fælles referenceramme, så vi kunne sætte vores aktiviteter i perspektiv i forhold til målene overfor vores kunder. Men verdensmålene hjælper også til kommunikationen med andre virksomheder, når man løser tværgående værdikæder sammen. De sikrer transparens i hele processen.

Produktionen af de fysiske terninger med verdensmål opstod, fordi vi selv havde brug for noget visuelt at arbejde med i vores proces. De var faktisk ikke en kommerciel idé. For os er det vigtigste at få verdensmålene ud at arbejde og få en dialog med dem, der bestiller de her terninger.  Vi håber vi selvfølgelig, det taler i vores favør, når vi producerer dem. Men håbet er primært, at terningerne kan gøre dagsordenen mere synlig, for vi kan diskutere alt muligt i medierne – men vi skal også gøre noget.

Vi skal turde stille krav til hinanden i industrien, så vi kan udvikle bedre produkter og styrke den cirkulære dagsorden. Forbrugerne går op i det her og er bekymrede, og med omtanke kan det gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige; vi har for eksempel sparet 28 procent i strøm per produceret enhed, så omstillingen har ikke gjort os dyrere. Men man skal have en vilje til reelt at kigge ind i forandringerne – for ja, det er mere bøvlet, og vi har også måttet korrigere flere gange, hvis vi endt i en blindgyde. Men med den proces finder man ud af, hvad man vil. Hvis man kigger sig selv i øjnene, tror på forandringen og sætter et meget ambitiøst mål uden helt at vide, hvad det indebærer – så tvinger det én til at tænke ud af boksen.

Jeg tror ikke, tryksager hverken redder eller slår verden ihjel, men vi skal tage dagsordenen alvorligt. Min virksomhed er her alene på grund af den grønne strategi. Så firkanten kan jeg sige det. Om vi nogensinde når målet om at blive de grønneste er egentlig ikke så afgørende – det er mere et ambitionsniveau. Samtidigt kan man kigge sig selv i øjnene og være stolt af sin virksomhed på en anden måde, fordi man laver et kerneprodukt, men samtidigt er en del af løsningen frem for en del af problemet. Det er sjovere.

GRØNNE IVÆRKSÆTTERE FLOKKES OM AT FINDE INVESTORER