Mandag formiddag præsenterede finansminister Nikolaj Wammen (S) sit udspil til Finanslov 2022, men allerede kort efter lå kritikken klar fra både støttepartier, oppositionen og organisationer.
Kritikken er tydelig: Finansloven er ikke grøn nok.
Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen kalder derfor finanslovsudspillet for “en tynd omgang” i en kommentar på Twitter:
– Regeringens finanslovsudspil er en tynd omgang. Der bliver gjort for lidt for at fremtidssikre dansk økonomi med flere hænder og sætte gang i den grønne omstilling. Venstre er klar til at forhandle. Vi vil øge beskæftigelsen og investere i klimaet, skriver oppositionslederen.
Og hos et af regeringens store støttepartier SF er man enig i den dom:
– FL22 er en tynd kop the – men desværre er den ikke engang grøn. Nødvendigt at udfase kul før 2025 og gøre busser, færger og offentlige køretøjer grønne, skriver SF’s leder Pia Olsen Dyhr på Twitter.
Sådan skal pengene fordeles
I regeringens finanslovudspil er der sat i alt 102,5 millioner kroner årligt af til det grønne område i perioden 2022-2025. Størstedelen af disse midler er tildelt forvaltningen på miljø,- fødevare- og klimarådet samt finansieringen af en ny kemiindsats.
I samme periode er der eksempelvis sat en halv milliard om året af til posten “land og by”, der handler om at få Danmark til at hænge bedre sammen. Det dækker poster som udflytning af uddannelsespladser, bedre adgang til lån i landdistrikterne og strategisk planlægning for bymidter.
Læs også: Dansk erhvervsliv bliver holdt i uvished
Den reserve regeringen vanen tro sætter af til forhandlingerne ligger i udspillet på 1,2 milliarder kroner. Finansminister Nikolaj Wammen opfordrer forhandlingspartierne til, at de prioriteres til grøn omstilling.
Vi løber tør for drikkevand
Hos Danmarks Naturfredningsforening hæfter de sig især ved, at der ikke er prioriteret penge til at forbedre drikkevandet eller havmiljøet.
– Vi risikerer at løbe tør for rent drikkevand om ganske kort tid. Vi ser stigende forurening af vores drikkevandsboringer, så her er regeringen nødt til at rykke på det man lovede, da man kom til: at levere en samlet plan for rent drikkevand, lyder det fra foreningens præsident Maria Reumert Gjerding i en pressemeddelelse.
Hun tilføjer:
– Regeringen kan ikke gå og bryste sig af at Danmark er et grønt foregangsland og så fremlægge et finanslovsudspil, der er blottet for grønne ambitioner.
Landbruget skal løfte den grønne omstilling
Hos Dansk Erhverv er de heller ikke synderligt begejstret over mængden af grøn farvelade i regeringens malebog.
Ifølge brancheforeningens direktør Brian Mikkelsen og tidligere medlem af Folketinget for Konservative er der brug for den efterhånden længe efterspurgte CO2-afgift.
– Hvis Danmark skal i mål med klimaambitionerne på en mest omkostningseffektive måde, er det afgørende, at regeringen hurtigst muligt lander en ambitiøs klimaaftale for landbruget, og at efterårets forhandlinger om en grøn skattereform munder ud i en høj, ensartet grøn CO2-afgift, som dækker hele samfundsøkonomien, siger Brian Mikkelsen i en skriftlig kommentar.
Læs også: Morten Østergaard: – Man lærer af sine fejltagelser
Som en afgørende faktor til at nedbringe det danske CO2-udslip med 70 procent i 2030 peger regeringen på, at en stor del skal hentes i det landbrugsudspil, som blev præsenteret i april.
Hos Danmarks Naturfredningsforening kalder man den plan for “fantasiløs”.
– Man kan ikke nøjes med at parkere klimaindsatsen i de igangværende forhandlinger om landbruget. Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, skal klima tænkes ind i alle politikområder og nye initiativer, siger Maria Reumert Gjerding.
Ifølge Grundloven skal finanslovsudspillet fremlægges senest fire måneder før det nye år begynder – hvilket vil sige senest ved udgangen af august. Folketinget skal nu forhandle inden den endelige finanslov ligger på plads, hvilket typisk sker i december.
