FN’s Verdensmål har holdt fødselsdag, og hvis man ikke allerede er gået i gang med at implementere bæredygtig omstilling i sin virksomhed, så er tiden måske ved at være moden?
Det peger bæredygtighedsekspert Tania Ellis i hvert fald på.
Ikke mindst fordi, der er bestemte områder, som investorerne vil fokusere på i den kommende tid, fortæller Tania Ellis, der her kommer med sine bud på, hvad der bliver de voksende trends i den kommende tid.
Tania Ellis har 20 års erfaring med rådgivning og formidling inden for CSR, etik og bæredygtig forretningsudvikling, i de seneste 18 år i sin virksomhed The Social Business Company.
The Social Business Company formidler og rådgiver om trends og forretningsudvikling i relation til værdierne bæredygtighed, etik og ansvarlighed.
Dataetik og demokrati
– En af de tendenser, jeg tror, vi kommer til at se mere af i fremtiden, er sammenhængen mellem dataetik og demokrati. De to ting hænger sammen, og det handler om mere end bare GDPR, siger Tania Ellis.
– Også som en del af en ansvarlighedsindsats, tilføjer hun.
Hun peger på Netflix-dokumentaren ‘The Social Dilemma’ fra 2020 som eksempel på, hvordan der sættes fokus på sammenhængen.
I dokumentaren interviewes blandt andre tidligere branchefolk fra de store tech-giganter i USA, der fortæller dels, hvordan algoritmer er designet til at skabe afhængighed, dels hvordan de skævvrider folks virkelighedsopfattelser, fordi indholdet er nøje målrettet, og dermed eksempelvis bekræfter eksisterende bias.
Læs også: Her er de fire største tendenser inden for bæredygtighed
– Vi har aldrig haft adgang til så meget viden som nu, og set fra den positive vinkel kan indtoget af sociale medier bruges til at skabe bæredygtige handlefællesskaber, der understøtter samfundsforbedringer både lokalt, nationalt og globalt, siger Tania Ellis.
Hun tilføjer:
– Bagsiden af det her er hele det dataetiske spørgsmål, især selvfølgelig hos de store aktører som for eksempel Facebook og Google. Dokumentaren The Social Dilemma viser, at det faktisk kan være undergravende for vores demokrati.
Naturpositiv
En anden tendens, som Tania Ellis peger på kan få fylde i den kommende tid, er skiftet fra at være CO2-neutral til at være decideret “naturpositiv”.
– Der begynder ikke kun at være fokus på klimaneutralitet, men også i stigende grad på klimapositivitet og biodiversitet, siger Tania Ellis.
Det er en tendens, som nogle af de helt store allerede er begyndt at tage til sig, fortæller hun:
– Vi ser det ved en virksomhed som Microsoft, at de vil være CO2-negative, som de kalder det, og vil kompensere for hele den levetid, Microsoft har haft, bagudrettet.
Hun peger desuden på en rapport fra Citi Group, hvor finanskoncernen har udformet en række spørgsmål, der skal klarlægge, hvor langt et aktieselskab er fra at være klimapositiv eller naturpositiv.
– Det kan for eksempel være at spørge ind til, om selskabet har taget stilling til biodiversitet, og hvordan deres aktiviteter og services eller produkter påvirker miljøet, siger Tania Ellis.
Natur er den nye økonomi
– Ifølge nogle økonomer vil natur og økonomi bytte plads i de kommende år – en biodiversitetskrise bliver dermed også en økonomisk prioritet, siger Tania Ellis.
Blandt andet har Saxo Bank meddelt, at naturen og økonomien vil bytte plads i løbet af 2020’erne, mens også centralbankerne har været ude med en advarsel om, hvad klimakriser kan give af katastrofale følger for verdensøkonomien.
– Det er ganske enkelt en investeringsrisiko, og noget der er en stigende opmærksomhed omkring blandt investorer, siger Tania Ellis.
Grøn valuta, der veksles til lektiehjælp
– Når vi arbejder med flere bundlinjer og skaber bæredygtig værdi, er vi også nødt til at udvikle nogle valutaer, der prissætter denne værdi. Så ligesom vi har valutaer, der virker sammen med den økonomiske bundlinje, har vi også brug for valutaer, der sætter pris på miljø og sociale aktiviteter.
Selvom en grøn eller social valuta måske kan lyde abstrakt, forklarer Tania Ellis, at den allerede findes i mindre målestok i form af blandt andet ‘social plastic collection credits’, ‘care currencies’ og ‘local exchange trading systems’.
– Det kan eksempelvis være ved at optjene “point” for indsamling af plastik eller fra frivilligt arbejde, som jeg tror, vi kommer til at se mere og mere af. De point kan så veksles til alt fra nye indtjenings- eller indkøbsmuligheder til betaling af skolegang og lektiehjælp, siger Tania Ellis.
Hun tilføjer:
– Det handler om, at vi skal finde ud af, hvordan vi sætter en værdi på vores bæredygtige indsatser.
Læs også: Verdensmålene er nok det bedste værktøj, vi endnu har set
Hun peger på, at det sociale og inkluderende aspekt i “gode gerninger og valuta” går godt i tråd med sloganet for FN’s Verdensmål: ‘Leaving no one behind’.
– Hvis der er noget coronakrisen har vist os, så er det, hvor utroligt sårbare vi er, og hvor meget vi er gensidigt afhængige af hinanden. Så hele tanken om ‘leaving no one behind’ tror og håber jeg på, at vi kommer til at se mere af i praksis, især på den globale scene, siger Tania Ellis.
